AarhusWiki

Inger Augusta Exner (1926-): Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring
Ingen redigeringsopsummering
 
(3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 19: Linje 19:
|underskrift=
|underskrift=
}}
}}
'''Inger Augusta Exner''' -  født Würtzen - er en dansk arkitekt bosat i Aarhus. Sammen med ægtemanden [[Johannes Exner]] drev hun gennem årtier en tegnestue. I Aarhus har de for eksempel opført [[Skæring Kirke]] (1994). Derudover har de stået bag flere restaureringsopgaver med Koldinghus (restaureret 1972-1992) og Rundetårn (1975-1981) som nogle af de mest kendte (Århus Stiftstidende, 16. august 1983, s. 4). Parret er også kendt for at have restaureret flere kirker som for eksempel Trinitatis kirke (restaureret 1982) i København.  
'''Inger Augusta Exner''' -  født Würtzen - er en dansk arkitekt bosat i Aarhus. Sammen med ægtemanden [[Johannes Exner]] drev hun gennem årtier [[Exners Tegnestue]]. I Aarhus har de for eksempel opført [[Skæring Kirke]] (1994). Derudover har de stået bag flere restaureringsopgaver med Koldinghus (restaureret 1972-1992) og Rundetårn (1975-1981) som nogle af de mest kendte (Århus Stiftstidende, 16. august 1983, s. 4). Parret er også kendt for at have restaureret flere kirker som for eksempel Trinitatis kirke (restaureret 1982) i København.  


===Biografi===
===Biografi===
Linje 67: Linje 67:
    
    
==== Kirker ====  
==== Kirker ====  
[[Fil:000491504 l.jpg|350px|thumb|right|[[Skæring Kirke]] tegnet af [[Exners Tegnestue]]. Fotograf Ib Nicolajsen, 2018, Aarhus Stadsarkiv.]]
Parret er blandt andet kendt for deres opførelser af kirker rundt i landet. Af eksempler kan blandt andet nævnes Sankt Clemens Kirke (1963) i Randers, Præstebo Kirke (1969) i Herlev, Gug Kirke (1972) ved Aalborg og Opstandelseskirken (1984) i Albertslund. Exnerparret har kun opført en enkelt kirke i Aarhus; [[Skæring Kirke]] (1994).  
Parret er blandt andet kendt for deres opførelser af kirker rundt i landet. Af eksempler kan blandt andet nævnes Sankt Clemens Kirke (1963) i Randers, Præstebo Kirke (1969) i Herlev, Gug Kirke (1972) ved Aalborg og Opstandelseskirken (1984) i Albertslund. Exnerparret har kun opført en enkelt kirke i Aarhus; [[Skæring Kirke]] (1994).  


De nød stor anerkendelse for deres arbejde med kirker, og da de vandt prisen for Træprisen fra Træbranchens Oplysningsråd i 1987 blev det fremhævet, hvordan de havde udført deres arbejde med en særlig forståelse for, hvordan kirken fungerer som et kultsted og en kulturbærende faktor (Århus Stiftstidende, 20. maj 1987, s. 4). Andre har også fremhævet, hvordan parret formåede at opføre kirker, der både formåede at være præget af nytænkning og tradition (Århus Stiftstidende, 16. august 1983, s. 4). I Århus Stiftstidende er deres arbejde også blevet fremhævet som frisk, simpelt og uden det pompøse, men på samme tid gennemarbejdet med en god æstetik (Århus Stiftstidende, 20. august 2006, s. 19).      
De nød stor anerkendelse for deres arbejde med kirker, og da de vandt prisen for Træprisen fra Træbranchens Oplysningsråd i 1987 blev det fremhævet, hvordan de havde udført deres arbejde med en særlig forståelse for, hvordan kirken fungerer som et kultsted og en kulturbærende faktor (Århus Stiftstidende, 20. maj 1987, s. 4). Andre har også fremhævet, hvordan parret formåede at opføre kirker, der både formåede at være præget af nytænkning og tradition (Århus Stiftstidende, 16. august 1983, s. 4). I Århus Stiftstidende er deres arbejde også blevet fremhævet som frisk, simpelt og uden det pompøse, men på samme tid gennemarbejdet med en god æstetik (Århus Stiftstidende, 20. august 2006, s. 19).


==== Sct. Pauls Kirkes Sognehus ====  
==== Sct. Pauls Kirkes Sognehus ====  
Linje 85: Linje 86:


Da parret startede deres restaureringsarbejde, ville de gerne have beskyttet ruinmurværket med et projekt, der brugte stål og glas. Det var alle ikke begejstrede for, og projektet blev opgivet til fordel for et kompromisforslag, hvor ydersiden skulle have barokken som grundlag, men at interiøret ikke var bundet på samme måde og kunne udarbejdes mere frit (Jens Bertelsen, Birgit Jenvold og Jan Salomon (red.), Arkitekterne Inger og Johannes Exner (1996), s. 52).
Da parret startede deres restaureringsarbejde, ville de gerne have beskyttet ruinmurværket med et projekt, der brugte stål og glas. Det var alle ikke begejstrede for, og projektet blev opgivet til fordel for et kompromisforslag, hvor ydersiden skulle have barokken som grundlag, men at interiøret ikke var bundet på samme måde og kunne udarbejdes mere frit (Jens Bertelsen, Birgit Jenvold og Jan Salomon (red.), Arkitekterne Inger og Johannes Exner (1996), s. 52).
==Oversigter==
Hovedkilde til nedenstående lister er https://ingerogjohannesexner.dk
===Johannes og Inger Exners priser og anerkendelser===
{| class="wikitable sortable"
! År
! Info
! Noter
|-
| 1978
| Veluxfondens Æreslegat
| Kilde: Fakta | Inger og Johannes Exner
|-
| 1982
| Murerprisen
| Kilde: Fakta | Inger og Johannes Exner
|-
| 1983
| Eckersberg-Medaillen
| Kilde: Fakta | Inger og Johannes Exner
|-
| 1987
| Træprisen
| Kilde: Fakta | Inger og Johannes Exner
|-
|
| Æresborgere i Kolding (begge)
| Kilde: Fakta | Inger og Johannes Exner
|-
| 1991
| Nykredits Arkitekturpris
| Kilde: Fakta | Inger og Johannes Exner
|-
| 1992
| C.F. Hansen-Medaillen
| Kilde: Fakta | Inger og Johannes Exner
|-
| 1992
| Honorary Fellowship of the American Institute of Architects
| Kilde: Fakta | Inger og Johannes Exner
|-
|
| Medlemmer af Kunstnersamfundet
| Kilde: Fakta | Inger og Johannes Exner
|-
| 2018
| Arkitektforeningens Æresmedalje
| Kilde: Fakta | Inger og Johannes Exner
|}
===Johannes og Inger Exners udstillinger===
{| class="wikitable sortable"
! År
! Info
! Noter
|-
|
| Medlemmer af Vrå-Udstillingen
| Kilde: Fakta | Inger og Johannes Exner
|-
| 1978
| Kunstnernes Efterårsudstilling
| Kilde: Fakta | Inger og Johannes Exner
|-
| 1981
| Jens Nielsens Museum
| Kilde: Fakta | Inger og Johannes Exner
|-
| 1984
| Holmen, Løgumkloster
| Kilde: Fakta | Inger og Johannes Exner
|-
| 1988
| ''Dansk Arkitektur'', Paris
| Kilde: Fakta | Inger og Johannes Exner
|-
| 1990
| Vandreudstillingen ''Le Danemark l’Art de Batir''
| Kilde: Fakta | Inger og Johannes Exner
|-
| 1992
| ''Moderne Dansk Arkitektur'', Tjekkoslovakiet
| Kilde: Fakta | Inger og Johannes Exner
|-
| 1996
| Koldinghus (retrospektiv)
| Kilde: Fakta | Inger og Johannes Exner
|-
| 1997
| Gammel Dok (retrospektiv)
| Kilde: Fakta | Inger og Johannes Exner
|}
===Liste over arbejde i Aarhus===
{| class="wikitable sortable"
! År
! Adresse
! Navn / Bygningstype
! Noter
|-
| 1961
| [[Kirketorvet]] 2A
| [[Tranbjerg Kirke]]
| Restaurering
|-
| 1970
| [[Nørreport]] 18
| [[Arkitektskolen]] i Aarhus (daværende bygning)
| Restaureret
|-
| 1970
| Kløvermarksvej 4
|
| Ombygning
|-
| 1978
| Sankt Pauls Kirkeplads 1
| [[Sct. Pauls Kirke]]s sognehus
| Arkitekter
|-
| 1982
| [[Elsted Kirkeplads]] 1, [[Lystrup]]
| [[Elsted Kirke]]s sognegård
|
|-
| 1986
| [[Fredensgade]] 36
| [[Bispegårde i Aarhus|Bispegården]]
| Restaurering
|-
| 1993
| [[Skæring Kirkevej]] 5, Egå
| [[Skæring Kirke]]s præstebolig
|
|-
| 1994
| [[Skæring Kirkevej]] 1, Egå
| [[Skæring Kirke]]
| Arkitekter
|-
| 1995
| [[Strandvejen]] 86
| [[Villa Alba]]
| Restaurering
|-
| 1995
| Elsted Kirkeplads 1, Lystrup
| [[Elsted Kirke]]
| Restaurering
|-
| 2002
| [[Bruuns Bro]]
| Bruuns Arkade
|
|-
| 2005
| [[Banegårdspladsen]] 11
| [[Banegårdspladsen 11|Steen Mengels Hus]]
| Bygningen huser bl.a. ''[[Århus Stiftstidende]]''
|}


== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Inger_Augusta_Exner_(1926-)"