Christian Ludvig Kier (1839-1934): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
m (Text replacement - "Aage Kier" to "Aage Kier (1888-1941)")
No edit summary
 
(2 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Christian Ludvig Kier (1839-1934).jpg|thumbnail|Christian Ludvig Kier]]'''Christian Ludvig Kier'''. Født 25. december 1839 på Herlufsholm, Herlufsholm sogn, Sorø amt, død 18. februar 1934 i Linå Storskov, Linå sogn, Skanderborg amt. Forældre: sagfører og godsforvalter Tycho Kier og hustru Johanne Louise Rasmussen.
<div class="tright">{{#display_map:
56.156266, 10.209541~[[Kannikegade 6]];
|width=350
|height=200
|zoom=15
|center=56.156266, 10.209541
|align=right
}}</div>[[Fil:Christian Ludvig Kier (1839-1934).jpg|thumbnail|Christian Ludvig Kier]]


Overretssagfører og medlem af [[Aarhus Byråd]] 5. januar 1876 - 31. december 1887 og 7. januar 1891 - 18. december 1899 for partiet [[Højre]]. I 1885 Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand i 1898.
'''Christian Ludvig Kier''' (født den 25. december 1839 på Herlufsholm, Herlufsholm sogn, Sorø amt, død den 18. februar 1934 i Linå Storskov, Linå sogn, Skanderborg amt) var overretssagfører og medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 5. januar 1876 til den 31. december 1887 og fra den 7. januar 1891 til den 18. december 1899 for partiet [[Højre]]. I 1885 Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand i 1898.  


Gift 1. gang 4. november 1870 i Århus med Dorthea Sofie Bünger, født 2. august 1847 i Aarhus, død 22. februar 1906 i Aarhus, datter af købmand Christian Albert Bünger og hustru Jacobine Schmidt. Christian og Dorthea Sofie fik otte børn, bl.a. [[Aage Kier (1888-1941)]], direktør [[Axel Kier (1880-1969)]] og landsretssagfører Knud Kier.
Forældre: sagfører og godsforvalter Tycho Kier og hustru Johanne Louise Rasmussen.


Gift 2. gang 10. juni 1920 i Linå med Anna Kirstine Nicoline Pedersen, født 11. april 1882 i Aarhus, datter af sergent, senere stabssergent Andreas Pedersen og hustru Anna Frederikke Rosine Bech.
Gift første gang den 4. november 1870 i Aarhus med Dorthea Sofie Bünger, født den 2. august 1847 i Aarhus, død den 22. februar 1906 i Aarhus, datter af købmand Christian Albert Bünger og hustru Jacobine Schmidt. Christian og Dorthea Sofie fik otte børn, bl.a. [[Aage Kier (1888-1941)]], direktør [[Axel Kier (1880-1969)]] og landsretssagfører Knud Kier.
 
Gift anden gang den 10. juni 1920 i Linå med Anna Kirstine Nicoline Pedersen, født den 11. april 1882 i Aarhus, datter af sergent, senere stabssergent Andreas Pedersen og hustru Anna Frederikke Rosine Bech.


===Karriere===
===Karriere===
Kier blev cand.jur. 1863, deltog i krigen 1864 som konstitueret intendant og nedsatte sig 1869 som overretssagfører i Aarhus. Gennem sin administrative dygtighed og ved sin hele myndige personlighed gjorde han sig hurtigt gældende i Aarhus. Kier var medstifter af [[Aarhus Privatbank]] og medlem af dens første repræsentantskab, i 1874-76 var han direktør for [[Jydsk Handels- & Landbrugsbank]], derefter igen fra 1878 i Aarhus Privatbanks repræsentantskab, hvor han i 1894 blev næstformand. Han var en tid formand for [[Polyhymnia|Klubben Polyhymnia]], sad i museets bestyrelse og 1894-1900 i tiendeafløsningskommissionen for [[Aarhus Stift]]. Herudover var Kier medlem af bestyrelsen for [[Det danske Trælastkompagni]] og for [[Otto Mønsted Aarhus - OMA|Otto Mønsted Aarhus]] og formand efter Mønsteds død i 1916.
Kier blev cand.jur. i 1863, deltog i krigen 1864 som konstitueret intendant og nedsatte sig 1869 som overretssagfører i Aarhus. Gennem sin administrative dygtighed og ved sin hele myndige personlighed gjorde han sig hurtigt gældende i Aarhus. Kier var medstifter af [[Aarhus Privatbank]] og medlem af dens første repræsentantskab, i 1874-76 var han direktør for [[Jydsk Handels- & Landbrugsbank]], derefter igen fra 1878 i Aarhus Privatbanks repræsentantskab, hvor han i 1894 blev næstformand. Han var en tid formand for [[Polyhymnia|Klubben Polyhymnia]], sad i museets bestyrelse og 1894-1900 i tiendeafløsningskommissionen for [[Aarhus Stift]]. Herudover var Kier medlem af bestyrelsen for [[Det danske Trælastkompagni]] og for [[Otto Mønsted Aarhus - OMA|Otto Mønsted Aarhus]] og formand efter Mønsteds død i 1916.


===Politik===
===Politik===
I to perioder sad Kier i Aarhus Byråd, 1876-87 og 1891-99. Ved valget i 1888 gled han ud. Nederlaget i 1888 slog ikke Kier ud, derimod kom han stærkt igen ved valget i 1891, endda med et meget højt stemmetal. Kier var både den mest initiativrige og den, der havde størst indflydelse i byrådet i disse år, bl.a. var det på hans initiativ, at Århus i 1896 købte [[Marselisborg Gods]]. <ref>Forslag stillet på byrådsmødet den 7. November 1895. Se hele købsforløbet her: http://www.aarhusarkivet.dk/records/000196049</ref>
I to perioder sad Kier i Aarhus Byråd, 1876-87 og 1891-99. Ved valget i 1888 gled han ud. Nederlaget i 1888 slog ikke Kier ud, derimod kom han stærkt igen ved valget i 1891, endda med et meget højt stemmetal. Kier var både den mest initiativrige og den, der havde størst indflydelse i byrådet i disse år, bl.a. var det på hans initiativ, at Aarhus i 1896 købte [[Marselisborg Gods]]. <ref>Forslag stillet på byrådsmødet den 7. November 1895. Se hele købsforløbet her: http://www.aarhusarkivet.dk/records/000196049</ref>


===Kiers andre engagementer===
===Kiers andre engagementer===
Kier havde i det hele taget sans for udviklingen og blik for fremtidens muligheder. Han var medlem af byrådets mest betydende udvalg, fra 1897 formand for Den danske Købstadforening; 1889 valgtes han til overligningskommissær. Trods alle sine praktiske gøremål og oparbejdelsen af en af byens største sagførerforretninger fik Kier dog også tid til ret dybtgående retshistoriske undersøgelser om forholdet mellem Valdemars sjællandske og den skånske lov, samt om longobardisk lov. Herudover han skrev en bog om Hammurabis love og om Beowulf.
Kier havde i det hele taget sans for udviklingen og blik for fremtidens muligheder. Han var medlem af byrådets mest betydende udvalg, fra 1897 formand for Den danske Købstadforening; 1889 valgtes han til overligningskommissær. Trods alle sine praktiske gøremål og oparbejdelsen af en af byens største sagførerforretninger fik Kier dog også tid til ret dybtgående retshistoriske undersøgelser om forholdet mellem Valdemars sjællandske og den skånske lov samt om longobardisk lov. Herudover skrev han en bog om Hammurabis love og om Beowulf.


===Medlem af eller byens repræsentant i...===
===Medlem af eller byens repræsentant i...===
*Udvalget for [[Aarhus Vandforsyning|vandværket]] 1876-84
*Udvalget for [[Vandforsyningen i Aarhus|vandværket]] 1876-84
*Kirkeinspektionen for [[Aarhus Domkirke]], [[Aarhus Domsogn|Domsognet]] 1876-87 og 1891-99
*Kirkeinspektionen for [[Aarhus Domkirke]], [[Aarhus Domsogn|Domsognet]] 1876-87 og 1891-99
*[[Kasse- og regnskabsudvalget]] 1879-87 og 1891-99
*[[Kasse- og regnskabsudvalget]] 1879-87 og 1891-99
Linje 24: Linje 33:
*[[Overligningskommissionen]] 1889-95
*[[Overligningskommissionen]] 1889-95
*Udvalget for [[Marselisborg Gods|Marselisborg]] 1896-99
*Udvalget for [[Marselisborg Gods|Marselisborg]] 1896-99


[[Chr. Kiers Plads]] på [[Frederiksbjerg]] er navngivet efter ham.
[[Chr. Kiers Plads]] på [[Frederiksbjerg]] er navngivet efter ham.
Linje 39: Linje 47:
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Politik]]


<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.156266 longitude=10.209541>
{
  "type": "Feature",
  "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.209541, 56.156266] },
  "properties": {
    "marker-symbol": "marker",
    "marker-size": "medium",
    "marker-color": "0050d0"
  }
}
</mapframe>




<!-- Koordintaterne er på Aarhus Privatbank -->
<!-- Koordintaterne er på Aarhus Privatbank -->

Nuværende version fra 16. jan. 2025, 10:49

Indlæser kort...
Christian Ludvig Kier

Christian Ludvig Kier (født den 25. december 1839 på Herlufsholm, Herlufsholm sogn, Sorø amt, død den 18. februar 1934 i Linå Storskov, Linå sogn, Skanderborg amt) var overretssagfører og medlem af Aarhus Byråd fra den 5. januar 1876 til den 31. december 1887 og fra den 7. januar 1891 til den 18. december 1899 for partiet Højre. I 1885 Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand i 1898.

Forældre: sagfører og godsforvalter Tycho Kier og hustru Johanne Louise Rasmussen.

Gift første gang den 4. november 1870 i Aarhus med Dorthea Sofie Bünger, født den 2. august 1847 i Aarhus, død den 22. februar 1906 i Aarhus, datter af købmand Christian Albert Bünger og hustru Jacobine Schmidt. Christian og Dorthea Sofie fik otte børn, bl.a. Aage Kier (1888-1941), direktør Axel Kier (1880-1969) og landsretssagfører Knud Kier.

Gift anden gang den 10. juni 1920 i Linå med Anna Kirstine Nicoline Pedersen, født den 11. april 1882 i Aarhus, datter af sergent, senere stabssergent Andreas Pedersen og hustru Anna Frederikke Rosine Bech.

Karriere

Kier blev cand.jur. i 1863, deltog i krigen 1864 som konstitueret intendant og nedsatte sig 1869 som overretssagfører i Aarhus. Gennem sin administrative dygtighed og ved sin hele myndige personlighed gjorde han sig hurtigt gældende i Aarhus. Kier var medstifter af Aarhus Privatbank og medlem af dens første repræsentantskab, i 1874-76 var han direktør for Jydsk Handels- & Landbrugsbank, derefter igen fra 1878 i Aarhus Privatbanks repræsentantskab, hvor han i 1894 blev næstformand. Han var en tid formand for Klubben Polyhymnia, sad i museets bestyrelse og 1894-1900 i tiendeafløsningskommissionen for Aarhus Stift. Herudover var Kier medlem af bestyrelsen for Det danske Trælastkompagni og for Otto Mønsted Aarhus og formand efter Mønsteds død i 1916.

Politik

I to perioder sad Kier i Aarhus Byråd, 1876-87 og 1891-99. Ved valget i 1888 gled han ud. Nederlaget i 1888 slog ikke Kier ud, derimod kom han stærkt igen ved valget i 1891, endda med et meget højt stemmetal. Kier var både den mest initiativrige og den, der havde størst indflydelse i byrådet i disse år, bl.a. var det på hans initiativ, at Aarhus i 1896 købte Marselisborg Gods. [1]

Kiers andre engagementer

Kier havde i det hele taget sans for udviklingen og blik for fremtidens muligheder. Han var medlem af byrådets mest betydende udvalg, fra 1897 formand for Den danske Købstadforening; 1889 valgtes han til overligningskommissær. Trods alle sine praktiske gøremål og oparbejdelsen af en af byens største sagførerforretninger fik Kier dog også tid til ret dybtgående retshistoriske undersøgelser om forholdet mellem Valdemars sjællandske og den skånske lov samt om longobardisk lov. Herudover skrev han en bog om Hammurabis love og om Beowulf.

Medlem af eller byens repræsentant i...

Chr. Kiers Plads på Frederiksbjerg er navngivet efter ham.

Kilder og litteratur

  • Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
  • Emanuel Sejr, i: Ole Degn og Vagn Dybdahl (red.), Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968, Århus 1968, 116-117. Bestil materiale
  • Kristin Brøgger Jensen, i: Ib Gejl (red.), Århus - Byens borgere 1165-2000, Århus 2000, s. 179-180 Bestil materiale
  • Biografi på aarhus.dk [1]



  1. ↑ Forslag stillet på byrådsmødet den 7. November 1895. Se hele købsforløbet her: http://www.aarhusarkivet.dk/records/000196049
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Christian_Ludvig_Kier_(1839-1934)&oldid=96919"