Christian Ludvig Kier (1839-1934): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
 
(21 mellemliggende versioner af 8 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Christian Ludvig Kier (1839-1934).jpg|thumbnail|Christian Ludvig Kier]]
<div class="tright">{{#display_map:
56.156266, 10.209541~[[Kannikegade 6]];
|width=350
|height=200
|zoom=15
|center=56.156266, 10.209541
|align=right
}}</div>[[Fil:Christian Ludvig Kier (1839-1934).jpg|thumbnail|Christian Ludvig Kier]]


Overretssagfører '''Christian Ludvig Kier''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 5. jan. 1876-31. dec. 1887 og 7. jan. 1891-18. dec. 1899 for partiet [[Højre]].
'''Christian Ludvig Kier''' (født den 25. december 1839 på Herlufsholm, Herlufsholm sogn, Sorø amt, død den 18. februar 1934 i Linå Storskov, Linå sogn, Skanderborg amt) var overretssagfører og medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 5. januar 1876 til den 31. december 1887 og fra den 7. januar 1891 til den 18. december 1899 for partiet [[Højre]]. I 1885 Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand i 1898.  


Født 25. dec. 1839 på Herlufsholm, Herlufsholm sogn, Sorø amt, død 18. feb. 1934 i Linå Storskov, Linå sogn, Skanderborg amt.
Forældre: sagfører og godsforvalter Tycho Kier og hustru Johanne Louise Rasmussen.
Forældre: Sagfører og godsforvalter Tycho Kier og hustru Johanne Louise Rasmussen.
Gift 1. gang 4. nov. 1870 i Århus med Dorthea Sofie Bünger, født 2. aug. 1847 i Aarhus, død 22. feb. 1906 i Aarhus, datter af købmand Christian Albert Bünger og hustru Jacobine Schmidt.
Gift 2. gang 10. juni 1920 i Linå med Anna Kirstine Nicoline Pedersen, født 11. april 1882 i Aarhus, datter af sergent, senere stabssergent Andreas Pedersen og hustru Anna Frederikke Rosine Bech.


===Karriere===
Gift første gang den 4. november 1870 i Aarhus med Dorthea Sofie Bünger, født den 2. august 1847 i Aarhus, død den 22. februar 1906 i Aarhus, datter af købmand Christian Albert Bünger og hustru Jacobine Schmidt. Christian og Dorthea Sofie fik otte børn, bl.a. [[Aage Kier (1888-1941)]], direktør [[Axel Kier (1880-1969)]] og landsretssagfører Knud Kier.
Kier blev cand.jur. 1863, deltog i krigen 1864 som konstitueret intendant og nedsatte sig 1869 som overretssagfører i Århus. Gennem sin administrative dygtighed og ved sin hele myndige personlighed gjorde han sig hurtigt gældende: Han var medstifter af [[Aarhus Privatbank]] og medlem af dens første repræsentantskab, 1874-76 direktør for Jydsk Handels og Landbrugsbank, derefter igen fra 1878 i Aarhus Privatbanks repræsentantskab, hvor han 1894 blev næstformand. Han var en tid formand for Klubben [[Polyhymnia]], sad i museets bestyrelse og 1894-1900 i tiendeafløsningskommissionen for Århus stift, var medlem af bestyrelsen for Det danske Trælastkompagni og for Akts. Otto Mønsted, efter Mønsteds død 1916 formand. I to perioder sad han i Århus Byråd, 1876-87 og 1891-99. Ved valget i 1888 gled han ud: »hans myndige optræden havde skabt en stærk position imod ham«; men avisen erkender, at »dette tab erstattes ikke ved nogen enkelt personlighed blandt de nyvalgte«, og håber, at K. igen vil komme i byrådet. Det kom han også ved valget i 1891, endda med et meget højt stemmetal. K. var både den mest initiativrige og den, der havde størst indflydelse i byrådet i disse år; det var bl.a. på hans initiativ, at Århus i 1896 købte [[Marselisborg Gods]]. Han havde i det hele taget sans for udviklingen og blik for fremtidens muligheder: »meget af det, der siden er gennemført, har kun været muliggjort af K.'s dispositioner«. Han var medlem af byrådets mest betydende udvalg, fra 1897 formand for Den danske Købstadforening; 1889 valgtes han til overligningskommissær. Trods alle sine praktiske gøremål og oparbejdelsen af en af byens største sagførerforretninger fik K. dog også tid til ret dybtgående retshistoriske undersøgelser: om forholdet mellem Valdemars sjællandske og den skånske lov, om longobardisk lov, ligesom han skrev en bog om Hammurabis love og om Beowulf. - 1885 Ridder af Dannebrog 1898 Dannebrogsmand.


Gift anden gang den 10. juni 1920 i Linå med Anna Kirstine Nicoline Pedersen, født den 11. april 1882 i Aarhus, datter af sergent, senere stabssergent Andreas Pedersen og hustru Anna Frederikke Rosine Bech.


===Medlem af eller byens repræsentant i...===
===Karriere===
Udvalget for vandværket 1876-84. Kirkeinspektionen for Domsognet 1876-87 og 1891-99. Kasse- og regnskabsudvalget 1879-87 og 1891-99. Udvalget for gasværket og den offentlige belysning 1879-87 og 1891-99. Overformynderiets lånebestyrelse 1880-87. Overligningskommissionen 1889-95. Udvalget for Marselisborg 1896-99.
Kier blev cand.jur. i 1863, deltog i krigen 1864 som konstitueret intendant og nedsatte sig 1869 som overretssagfører i Aarhus. Gennem sin administrative dygtighed og ved sin hele myndige personlighed gjorde han sig hurtigt gældende i Aarhus. Kier var medstifter af [[Aarhus Privatbank]] og medlem af dens første repræsentantskab, i 1874-76 var han direktør for [[Jydsk Handels- & Landbrugsbank]], derefter igen fra 1878 i Aarhus Privatbanks repræsentantskab, hvor han i 1894 blev næstformand. Han var en tid formand for [[Polyhymnia|Klubben Polyhymnia]], sad i museets bestyrelse og 1894-1900 i tiendeafløsningskommissionen for [[Aarhus Stift]]. Herudover var Kier medlem af bestyrelsen for [[Det danske Trælastkompagni]] og for [[Otto Mønsted Aarhus - OMA|Otto Mønsted Aarhus]] og formand efter Mønsteds død i 1916.


===Politik===
I to perioder sad Kier i Aarhus Byråd, 1876-87 og 1891-99. Ved valget i 1888 gled han ud. Nederlaget i 1888 slog ikke Kier ud, derimod kom han stærkt igen ved valget i 1891, endda med et meget højt stemmetal. Kier var både den mest initiativrige og den, der havde størst indflydelse i byrådet i disse år, bl.a. var det på hans initiativ, at Aarhus i 1896 købte [[Marselisborg Gods]]. <ref>Forslag stillet på byrådsmødet den 7. November 1895. Se hele købsforløbet her: http://www.aarhusarkivet.dk/records/000196049</ref>


===Kiers andre engagementer===
Kier havde i det hele taget sans for udviklingen og blik for fremtidens muligheder. Han var medlem af byrådets mest betydende udvalg, fra 1897 formand for Den danske Købstadforening; 1889 valgtes han til overligningskommissær. Trods alle sine praktiske gøremål og oparbejdelsen af en af byens største sagførerforretninger fik Kier dog også tid til ret dybtgående retshistoriske undersøgelser om forholdet mellem Valdemars sjællandske og den skånske lov samt om longobardisk lov. Herudover skrev han en bog om Hammurabis love og om Beowulf.


===Medlem af eller byens repræsentant i...===
*Udvalget for [[Vandforsyningen i Aarhus|vandværket]] 1876-84
*Kirkeinspektionen for [[Aarhus Domkirke]], [[Aarhus Domsogn|Domsognet]] 1876-87 og 1891-99
*[[Kasse- og regnskabsudvalget]] 1879-87 og 1891-99
*Udvalget for [[Aarhus Gasværk|gasværket]] og [[Elektricitet i Aarhus|den offentlige belysning]] 1879-87 og 1891-99
*[[Overformynderiets lånebestyrelse for Århus amtsrådskreds|Overformynderiets lånebestyrelse]] 1880-87
*[[Overligningskommissionen]] 1889-95
*Udvalget for [[Marselisborg Gods|Marselisborg]] 1896-99


[[Chr. Kiers Plads]] på [[Frederiksbjerg]] er navngivet efter ham.


 
==Kilder og litteratur==
 
Han var medlem af [[Aarhus Byråd]] 1876-1887 og igen 1891-1899, og var i 1895<ref>Forslag stillet på byrådsmødet den 7. November 1895. Se hele købsforløbet her: http://www.aarhusarkivet.dk/records/000196049</ref> initiativtager til [[Aarhus Kommune]]s køb af [[Marselisborg Gods]] allerede året efter.
 
[[Chr. Kiers Plads]] på [[Frederiksbjerg]] er navngivet efter ham.
 
==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
*Emanuel Sejr, i: Ole Degn og Vagn Dybdahl (red.), Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968, Århus 1968, 116-117. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale]
*Emanuel Sejr, i: Ole Degn og Vagn Dybdahl (red.), Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968, Århus 1968, 116-117. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]
*Kristin Brøgger Jensen, i: Ib Gejl (red.), Århus - Byens borgere 1165-2000, Århus 2000, s. 179-180 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A23231646 Bestil materiale]
*Kristin Brøgger Jensen, i: Ib Gejl (red.), Århus - Byens borgere 1165-2000, Århus 2000, s. 179-180 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D23231646 Bestil materiale]
*Biografi på aarhus.dk [https://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byens-raad-dengang/Byraadsdatabase/Byraadsmedlemmer/K/Christian-Ludvig-Kier.aspx]
*Biografi på aarhus.dk [https://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byens-raad-dengang/Byraadsdatabase/Byraadsmedlemmer/K/Christian-Ludvig-Kier.aspx]


[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Embedsmænd]]
[[Kategori:Embedsmænd]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]


{{#coordinates:primary|56.156266|10.209541}}


<!-- Koordintaterne er på Aarhus Privatbank -->
<!-- Koordintaterne er på Aarhus Privatbank -->

Nuværende version fra 16. jan. 2025, 10:49

Indlæser kort...
Christian Ludvig Kier

Christian Ludvig Kier (født den 25. december 1839 på Herlufsholm, Herlufsholm sogn, Sorø amt, død den 18. februar 1934 i Linå Storskov, Linå sogn, Skanderborg amt) var overretssagfører og medlem af Aarhus Byråd fra den 5. januar 1876 til den 31. december 1887 og fra den 7. januar 1891 til den 18. december 1899 for partiet Højre. I 1885 Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand i 1898.

Forældre: sagfører og godsforvalter Tycho Kier og hustru Johanne Louise Rasmussen.

Gift første gang den 4. november 1870 i Aarhus med Dorthea Sofie Bünger, født den 2. august 1847 i Aarhus, død den 22. februar 1906 i Aarhus, datter af købmand Christian Albert Bünger og hustru Jacobine Schmidt. Christian og Dorthea Sofie fik otte børn, bl.a. Aage Kier (1888-1941), direktør Axel Kier (1880-1969) og landsretssagfører Knud Kier.

Gift anden gang den 10. juni 1920 i Linå med Anna Kirstine Nicoline Pedersen, født den 11. april 1882 i Aarhus, datter af sergent, senere stabssergent Andreas Pedersen og hustru Anna Frederikke Rosine Bech.

Karriere

Kier blev cand.jur. i 1863, deltog i krigen 1864 som konstitueret intendant og nedsatte sig 1869 som overretssagfører i Aarhus. Gennem sin administrative dygtighed og ved sin hele myndige personlighed gjorde han sig hurtigt gældende i Aarhus. Kier var medstifter af Aarhus Privatbank og medlem af dens første repræsentantskab, i 1874-76 var han direktør for Jydsk Handels- & Landbrugsbank, derefter igen fra 1878 i Aarhus Privatbanks repræsentantskab, hvor han i 1894 blev næstformand. Han var en tid formand for Klubben Polyhymnia, sad i museets bestyrelse og 1894-1900 i tiendeafløsningskommissionen for Aarhus Stift. Herudover var Kier medlem af bestyrelsen for Det danske Trælastkompagni og for Otto Mønsted Aarhus og formand efter Mønsteds død i 1916.

Politik

I to perioder sad Kier i Aarhus Byråd, 1876-87 og 1891-99. Ved valget i 1888 gled han ud. Nederlaget i 1888 slog ikke Kier ud, derimod kom han stærkt igen ved valget i 1891, endda med et meget højt stemmetal. Kier var både den mest initiativrige og den, der havde størst indflydelse i byrådet i disse år, bl.a. var det på hans initiativ, at Aarhus i 1896 købte Marselisborg Gods. [1]

Kiers andre engagementer

Kier havde i det hele taget sans for udviklingen og blik for fremtidens muligheder. Han var medlem af byrådets mest betydende udvalg, fra 1897 formand for Den danske Købstadforening; 1889 valgtes han til overligningskommissær. Trods alle sine praktiske gøremål og oparbejdelsen af en af byens største sagførerforretninger fik Kier dog også tid til ret dybtgående retshistoriske undersøgelser om forholdet mellem Valdemars sjællandske og den skånske lov samt om longobardisk lov. Herudover skrev han en bog om Hammurabis love og om Beowulf.

Medlem af eller byens repræsentant i...

Chr. Kiers PladsFrederiksbjerg er navngivet efter ham.

Kilder og litteratur

  • Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
  • Emanuel Sejr, i: Ole Degn og Vagn Dybdahl (red.), Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968, Århus 1968, 116-117. Bestil materiale
  • Kristin Brøgger Jensen, i: Ib Gejl (red.), Århus - Byens borgere 1165-2000, Århus 2000, s. 179-180 Bestil materiale
  • Biografi på aarhus.dk [1]



  1. Forslag stillet på byrådsmødet den 7. November 1895. Se hele købsforløbet her: http://www.aarhusarkivet.dk/records/000196049