Carl Bertelsen (1842-1916): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
No edit summary
 
(8 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Carl Bertelsen (1842-1916).jpg|thumbnail|Carl Bertelsen]]
<div class="tright">{{#display_map:
56.157812, 10.211798~[[arhus byråd]];
|width=350
|height=200
|zoom=15
|center=56.157812, 10.211798
|align=right
}}</div>[[Fil:Carl Bertelsen (1842-1916).jpg|thumbnail|Carl Bertelsen]]


Købmand og byrådsmedlem '''Carl Bertelsen''' medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 1880-1884 og igen 1894-1899.
Købmand, grossist og byrådsmedlem '''Carl Bertelsen''' medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 1880-1884 og igen 1894-1899. Stifter af virksomheden [[Carl Bertelsen & Co.]].


Født 18. august 1842 i Kjellerup, Hørup sogn, Viborg amt, død 16. februar 1916 i Aarhus.
Født 18. august 1842 i Kjellerup, Hørup sogn, Viborg amt, død 16. februar 1916 i Aarhus.
Linje 9: Linje 16:


===Forretningen i Aarhus===
===Forretningen i Aarhus===
Han kom i handelslære som 15-årig. I 1868 startede han egen forretning i [[Marcus Galthen Bech (1795-1863)|Marcus Bechs]] gamle købmandsgård i [[Borgporten]], men året efter flyttede han til [[Skt. Olufs Gyde]], og i 1881 nyindrettede han sig i [[Mejlgade]] 7. Ved århundredskiftet regnedes forretningen for landets største udenfor København. I 1901 var han med til at starte Esbjerg Bryghus.  
Han kom i handelslære som 15-årig. I 1868 startede han egen forretning i [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)|Marcus Gottlieb Galthen Bechs]] gamle købmandsgård i [[Borgporten]], men året efter flyttede han til [[Skt. Olufs Gyde]], og i 1881 nyindrettede han sig i [[Mejlgade]] 7. Ved århundredskiftet regnedes forretningen for landets største udenfor København. I 1901 var han med til at starte Esbjerg Bryghus.  
Kort efter at Carl Bertelsens hustru var død, opgav han i 1902 forretningen og overdrog den til en af sine ansatte. Han engagerede sig aldrig særligt i byens foreningsliv; kun i [[Aarhus Handelsforening]], hvor han lod sig vælge ind i bestyrelsen i 1879, og i 1889 fratrådte han arbejdet her. Hans dybe religiøsitet førte ham derimod over i et aktivt arbejde, når det gjaldt hjælp til trængende eller til foretagender af religiøs karakter. Her bidrog han rundhåndet ved personlig medvirken eller med økonomisk støtte.
Kort efter at Carl Bertelsens hustru var død, opgav han i 1902 forretningen og overdrog den til en af sine ansatte. Han engagerede sig aldrig særligt i byens foreningsliv; kun i [[Aarhus Handelsforening]], hvor han lod sig vælge ind i bestyrelsen i 1879, og i 1889 fratrådte han arbejdet her. Hans dybe religiøsitet førte ham derimod over i et aktivt arbejde, når det gjaldt hjælp til trængende eller til foretagender af religiøs karakter. Her bidrog han rundhåndet ved personlig medvirken eller med økonomisk støtte.


===Bertelsens andre poster===
===Bertelsens andre poster===
I 1870'erne var han en af initiativtagerne ved indsamlingen til et forsamlingshus for Indre Mission, og blandt mange andre mærkede institutioner som [[Magdalenehjemmet]] og [[Sømandshjemmet]] hans gavmildhed. I 1905 oprettede han et legat til driften af [[Ormslev Børnehjem]]. Han var medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 1880-1884 og igen 1894-1899, hvor han især interesserede sig for hospitalsvæsenet. Herudover var Bertelsen medlem af eller repræsentant i [[Brolægningsudvalget]] 1880-84, [[Udvalget for vejvæsenet]] 1880-84, [[Sygehusudvalget]] 1882-84, 1894-99, [[Forskønnelsesudvalget]] 1894-99, Kirkeinspektionen for [[Skt. Pauls sogn]] 1894-99, samt [[Sygekasseudvalget]] 1897-99.
I 1870'erne var han en af initiativtagerne ved indsamlingen til et forsamlingshus for Indre Mission, og blandt mange andre mærkede institutioner som [[Magdalenehjemmet]] og [[Sømandshjemmet]] hans gavmildhed. I 1905 oprettede han et legat til driften af [[Ormslev Børnehjem]]. Han var medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 1880-1884 og igen 1894-1899, hvor han især interesserede sig for hospitalsvæsenet.


===Medlem af eller repræsenteret i...===
*[[Stadsingeniørens Kontor|Brolægningsudvalget]] 1880-84
*Udvalget for [[Stadsingeniørens Kontor|Vejvæsenet]] 1880-84
*[[Sygehusudvalget]] 1882-84, 1894-99
*[[Forskønnelsesudvalget]] 1894-99
*Kirkeinspektionen for [[Skt. Pauls Kirke|Skt. Pauls sogn]] 1894-99
*[[Sygekasseudvalget]] 1897-99


[[Carl Bertelsens Gade]] på [[Frederiksbjerg]] er opkaldt efter ham.  
 
[[Carl Bertelsens Gade]] på [[Frederiksbjerg]] er opkaldt efter ham.


==Litteratur og kilder==  
==Litteratur og kilder==  
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
*Lars Eriksen, i: Ole Degn og Vagn Dybdahl (red.), Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968, Århus 1968, s. 37-38. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale]
*Lars Eriksen, i: Ole Degn og Vagn Dybdahl (red.), Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968, Århus 1968, s. 37-38. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]
*Rolf Engell, i: Ib Gejl (red.), Århus - Byens borgere 1165-2000, Århus 2000, s. 32-33 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A23231646 Bestil materiale]
*Rolf Engell, i: Ib Gejl (red.), Århus - Byens borgere 1165-2000, Århus 2000, s. 32-33 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D23231646 Bestil materiale]
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.


[[Kategori:Politikere]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]


{{#coordinates:primary|56.157812|10.211798}}
 
 


<!-- Koordinaterne er på Mejlgade 7 -->
<!-- Koordinaterne er på Mejlgade 7 -->

Nuværende version fra 16. jan. 2025, 09:55

Indlæser kort...
Carl Bertelsen

Købmand, grossist og byrådsmedlem Carl Bertelsen medlem af Aarhus Byråd 1880-1884 og igen 1894-1899. Stifter af virksomheden Carl Bertelsen & Co..

Født 18. august 1842 i Kjellerup, Hørup sogn, Viborg amt, død 16. februar 1916 i Aarhus.

Forældre: gårdmand Bertel Iversen og hustru Ane Kirstine Sørensdatter. Gift med Abil (Abigael) Marie Johannsdatter Sass, født 29. december 1844 i Engestofte sogn, Maribo amt, død 13. maj 1901 i Aarhus, datter af indsidder Johann Sass og hustru Birthe Hansdatter.

Forretningen i Aarhus

Han kom i handelslære som 15-årig. I 1868 startede han egen forretning i Marcus Gottlieb Galthen Bechs gamle købmandsgård i Borgporten, men året efter flyttede han til Skt. Olufs Gyde, og i 1881 nyindrettede han sig i Mejlgade 7. Ved århundredskiftet regnedes forretningen for landets største udenfor København. I 1901 var han med til at starte Esbjerg Bryghus. Kort efter at Carl Bertelsens hustru var død, opgav han i 1902 forretningen og overdrog den til en af sine ansatte. Han engagerede sig aldrig særligt i byens foreningsliv; kun i Aarhus Handelsforening, hvor han lod sig vælge ind i bestyrelsen i 1879, og i 1889 fratrådte han arbejdet her. Hans dybe religiøsitet førte ham derimod over i et aktivt arbejde, når det gjaldt hjælp til trængende eller til foretagender af religiøs karakter. Her bidrog han rundhåndet ved personlig medvirken eller med økonomisk støtte.

Bertelsens andre poster

I 1870'erne var han en af initiativtagerne ved indsamlingen til et forsamlingshus for Indre Mission, og blandt mange andre mærkede institutioner som Magdalenehjemmet og Sømandshjemmet hans gavmildhed. I 1905 oprettede han et legat til driften af Ormslev Børnehjem. Han var medlem af byrådet 1880-1884 og igen 1894-1899, hvor han især interesserede sig for hospitalsvæsenet.

Medlem af eller repræsenteret i...


Carl Bertelsens GadeFrederiksbjerg er opkaldt efter ham.

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
  • Lars Eriksen, i: Ole Degn og Vagn Dybdahl (red.), Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968, Århus 1968, s. 37-38. Bestil materiale
  • Rolf Engell, i: Ib Gejl (red.), Århus - Byens borgere 1165-2000, Århus 2000, s. 32-33 Bestil materiale
  • Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.