Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
 
(24 mellemliggende versioner af 12 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Frederik m r draiby.jpg|300px|thumb|right|Frederik Marius Rasmussen Draiby]]
[[Fil:Frederik m r draiby.jpg|300px|thumb|right|Frederik Marius Rasmussen Draiby]]
Stadsarkitekt Frederik Marius Rasmussen Draiby, født 28. april 1877 i Kirke Helsinge, død i Aarhus 16. april 1966.
'''Frederik Marius Rasmussen Draiby''' (født den 28. april 1877 i Kirke Helsinge, død den 16. april 1966 i Aarhus) var stadsarkitekt.


Frederik M. Draiby blev i 1919 ansat som den første stadsarkitekt i Aarhus. Frem til pensioneringen i 1943 prægede han byens udvikling, ikke blot ved godkendelse af facadetegninger for de bygninger, der skulle opføres i byen, men også ved egne værker. [[Badeanstalten]] i [[Spanien]] og [[Store Kapel]] på [[Vestre Kirkegård]] hører til hans fornemmeste værker.
Frederik M. Draiby blev i 1919 ansat som den første stadsarkitekt i Aarhus. Frem til pensioneringen i 1943 prægede han byens udvikling - ikke blot ved godkendelse af facadetegninger for de bygninger, der skulle opføres i byen, men også ved egne værker. [[Badeanstalten Spanien|Badeanstalten]] i [[Spanien]] og [[Store Kapel]] på [[Vestre Kirkegård]] hører til hans fornemmeste værker.


'''Baggrund'''
=== Baggrund ===


Draiby stammede fra Kirke Helsinge på Vestsjælland, hvor faderen var bygmester. Efter uddannelse som murer ved Teknisk Skole i København blev han i 1898 optaget på Kunstakademiets arkitektskole. Fra 1898 til 1900 arbejdede han hos arkitekten Vilh. Dahlerup.
Draiby stammede fra Kirke Helsinge på Vestsjælland, hvor faderen var bygmester. Efter uddannelse som murer ved Teknisk Skole i København blev han i 1898 optaget på Kunstakademiets arkitektskole. Fra 1898 til 1900 arbejdede han hos arkitekten Vilhelm Dahlerup.


I 1901 rejste Draiby til Cape Town i Sydafrika. Her blev han ansat hos arkitekten Herbert Thomas Jones, og i 1903 blev han optaget i firmaet som partner. Året efter blev han leder af firmaets afdeling i Johannesburg. I 1905 blev Draiby i Taarbæk gift med en svenskfødt hotelejerdatter, og derefter afviklede han sine engagementer i Sydafrika. I 1907 var han tilbage i Danmark, hvor han fik ansættelse på stadsarkitektens kontor i København.
I 1901 rejste Draiby til Cape Town i Sydafrika. Her blev han ansat hos arkitekten Herbert Thomas Jones, og i 1903 blev han optaget i firmaet som partner. Året efter blev han leder af firmaets afdeling i Johannesburg. I 1905 blev Draiby i Taarbæk gift med en svenskfødt hotelejerdatter, og derefter afviklede han sine engagementer i Sydafrika. I 1907 var han tilbage i Danmark, hvor han fik ansættelse på stadsarkitektens kontor i København.


'''Draibys arkitektur i Aarhus'''
=== Draibys arkitektur i Aarhus ===


Frederik M. Draiby blev hentet til det nyoprettede stadsarkitektembede, som han tiltrådte 1. oktober 1919. Sammen med [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]] udførte han et stort arbejde for at skabe en vis ensartethed i gadebilledet. Det gjaldt f.eks. i [[Stadion Allé-kvarteret]].
Frederik M. Draiby blev hentet til det nyoprettede [[Stadsarkitektens Kontor]], som han tiltrådte 1. oktober 1919. Sammen med [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]] udførte han et stort arbejde for at skabe en vis ensartethed i gadebilledet. Det gjaldt f.eks. i [[Stadion Allé]]-kvarteret.


Der blev dog også tid til selvstændige arbejder. Han var præget af Landsforeningens Bedre Byggestiks enkle udtryksform. Det ses bl.a. i de smukke rækkehuse ved [[Poul Martin Møllers Vej]] (1925-27) og dobbelthusene ved [[Marienlund]] (1926). Den harmoniske karré ved Søndre Ringgade/Trepkasgade skyldes også Draiby.
Der blev dog også tid til selvstændige arbejder. Han var præget af Landsforeningens Bedre Byggeskiks enkle udtryksform. Det ses bl.a. i de smukke rækkehuse ved [[Poul Martin Møllers Vej]] (1925-27) og dobbelthusene ved [[Marienlund]] (1926). Den harmoniske karré ved [[Søndre Ringgade]] og [[Trepkasgade]] skyldes også Draiby.


Til [[Vestre Kirkegård]], der blev indviet i 1927, tegnede Draiby med tydelig inspiration fra Grundtvigskirken i København det store kapel. [[Badeanstalten]] i [[Spanien]], bygget 1930-31, er Draibys mest velkendte bygning i Aarhus. Her folder han funktionalismen sig ud både i eksteriør og interiør.
Til Vestre Kirkegård, der blev indviet i 1927, tegnede Draiby med tydelig inspiration fra Grundtvigskirken i København det store kapel. Badeanstalten i Spanien, bygget 1930-31, er Draibys mest velkendte bygning i Aarhus. Her foldede han funktionalismen ud både i eksteriør og interiør.


=== Draibys påvirkning af Aarhus ===
'''Oversigt over Draiby bygninger i Aarhus'''
*[[Badeanstalten Spanien]]
*[[Store Kapel]] på [[Vestre Kirkegård]]
*Rækkehuse ved [[Poul Martin Møllers Vej]]
*Dobbelthusene ved [[Marienlund]] (1926).
*Karré ved [[Søndre Ringgade]]
*Karre ved [[Trepkasgade]]
*[[Den Permanente Søbadeanstalt]]


=== Bygninger og kvarterer, som Draiby har haft indflydelse på restaurering som stadsarkitekt ===
*[[Sjette Frederiks Kro]]
*[[Stadion Allé]]-kvarteret
*[[Aarhus Tekniske Skole]] i [[Nørre Alle 31]]


[[Kategori:Historiske personer]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
=== Se også ===
* [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier]].
== Frederik Marius Rasmussen Draiby på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=110933 Se arkivalier omhandlende Frederik Marius Rasmussen Draiby i AarhusArkivet]}}


== Litteratur og kilder ==
== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borgere, 1915-1920, Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus.
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus.
* Jørgen Fink: ”Draiby, Frederik”, i Ib Gejl (red.): Århus. Byens Borgere 1165-2000, Århus 2000, s.75.
* Jørgen Fink: ”Draiby, Frederik”, i Ib Gejl (red.): Århus. Byens Borgere 1165-2000, Århus 2000, s.75.
* Website: http://www.artefacts.co.za/main/Buildings/archframes.php?archid=416
* Website: http://www.artefacts.co.za/main/Buildings/archframes.php?archid=416
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
{{#coordinates:56.159884,10.178685}}
<!-- Koordinaterne er på Badeanstalten i Spanien og Vestre Kirkegård -->

Nuværende version fra 14. nov. 2024, 12:52

Frederik Marius Rasmussen Draiby

Frederik Marius Rasmussen Draiby (født den 28. april 1877 i Kirke Helsinge, død den 16. april 1966 i Aarhus) var stadsarkitekt.

Frederik M. Draiby blev i 1919 ansat som den første stadsarkitekt i Aarhus. Frem til pensioneringen i 1943 prægede han byens udvikling - ikke blot ved godkendelse af facadetegninger for de bygninger, der skulle opføres i byen, men også ved egne værker. Badeanstalten i Spanien og Store Kapel på Vestre Kirkegård hører til hans fornemmeste værker.

Baggrund

Draiby stammede fra Kirke Helsinge på Vestsjælland, hvor faderen var bygmester. Efter uddannelse som murer ved Teknisk Skole i København blev han i 1898 optaget på Kunstakademiets arkitektskole. Fra 1898 til 1900 arbejdede han hos arkitekten Vilhelm Dahlerup.

I 1901 rejste Draiby til Cape Town i Sydafrika. Her blev han ansat hos arkitekten Herbert Thomas Jones, og i 1903 blev han optaget i firmaet som partner. Året efter blev han leder af firmaets afdeling i Johannesburg. I 1905 blev Draiby i Taarbæk gift med en svenskfødt hotelejerdatter, og derefter afviklede han sine engagementer i Sydafrika. I 1907 var han tilbage i Danmark, hvor han fik ansættelse på stadsarkitektens kontor i København.

Draibys arkitektur i Aarhus

Frederik M. Draiby blev hentet til det nyoprettede Stadsarkitektens Kontor, som han tiltrådte 1. oktober 1919. Sammen med Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse udførte han et stort arbejde for at skabe en vis ensartethed i gadebilledet. Det gjaldt f.eks. i Stadion Allé-kvarteret.

Der blev dog også tid til selvstændige arbejder. Han var præget af Landsforeningens Bedre Byggeskiks enkle udtryksform. Det ses bl.a. i de smukke rækkehuse ved Poul Martin Møllers Vej (1925-27) og dobbelthusene ved Marienlund (1926). Den harmoniske karré ved Søndre Ringgade og Trepkasgade skyldes også Draiby.

Til Vestre Kirkegård, der blev indviet i 1927, tegnede Draiby med tydelig inspiration fra Grundtvigskirken i København det store kapel. Badeanstalten i Spanien, bygget 1930-31, er Draibys mest velkendte bygning i Aarhus. Her foldede han funktionalismen ud både i eksteriør og interiør.

Draibys påvirkning af Aarhus

Oversigt over Draiby bygninger i Aarhus

Bygninger og kvarterer, som Draiby har haft indflydelse på restaurering som stadsarkitekt

Se også

Frederik Marius Rasmussen Draiby på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Se arkivalier omhandlende Frederik Marius Rasmussen Draiby i AarhusArkivet

Litteratur og kilder


56° 9' 35.58" N, 10° 10' 43.27" E


Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Frederik_Marius_Rasmussen_Draiby_(1877-1966)&oldid=96194"