4.136
redigeringer
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
(17 mellemliggende versioner af 10 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Frederik m r draiby.jpg|300px|thumb|right|Frederik Marius Rasmussen Draiby]] | [[Fil:Frederik m r draiby.jpg|300px|thumb|right|Frederik Marius Rasmussen Draiby]] | ||
'''Frederik Marius Rasmussen Draiby''' (født den 28. april 1877 i Kirke Helsinge, død den 16. april 1966 i Aarhus) var stadsarkitekt. | |||
Frederik M. Draiby blev i 1919 ansat som den første stadsarkitekt i Aarhus. Frem til pensioneringen i 1943 prægede han byens udvikling | Frederik M. Draiby blev i 1919 ansat som den første stadsarkitekt i Aarhus. Frem til pensioneringen i 1943 prægede han byens udvikling - ikke blot ved godkendelse af facadetegninger for de bygninger, der skulle opføres i byen, men også ved egne værker. [[Badeanstalten Spanien|Badeanstalten]] i [[Spanien]] og [[Store Kapel]] på [[Vestre Kirkegård]] hører til hans fornemmeste værker. | ||
=== Baggrund === | |||
Draiby stammede fra Kirke Helsinge på Vestsjælland, hvor faderen var bygmester. Efter uddannelse som murer ved Teknisk Skole i København blev han i 1898 optaget på Kunstakademiets arkitektskole. Fra 1898 til 1900 arbejdede han hos arkitekten | Draiby stammede fra Kirke Helsinge på Vestsjælland, hvor faderen var bygmester. Efter uddannelse som murer ved Teknisk Skole i København blev han i 1898 optaget på Kunstakademiets arkitektskole. Fra 1898 til 1900 arbejdede han hos arkitekten Vilhelm Dahlerup. | ||
I 1901 rejste Draiby til Cape Town i Sydafrika. Her blev han ansat hos arkitekten Herbert Thomas Jones, og i 1903 blev han optaget i firmaet som partner. Året efter blev han leder af firmaets afdeling i Johannesburg. I 1905 blev Draiby i Taarbæk gift med en svenskfødt hotelejerdatter, og derefter afviklede han sine engagementer i Sydafrika. I 1907 var han tilbage i Danmark, hvor han fik ansættelse på stadsarkitektens kontor i København. | I 1901 rejste Draiby til Cape Town i Sydafrika. Her blev han ansat hos arkitekten Herbert Thomas Jones, og i 1903 blev han optaget i firmaet som partner. Året efter blev han leder af firmaets afdeling i Johannesburg. I 1905 blev Draiby i Taarbæk gift med en svenskfødt hotelejerdatter, og derefter afviklede han sine engagementer i Sydafrika. I 1907 var han tilbage i Danmark, hvor han fik ansættelse på stadsarkitektens kontor i København. | ||
=== Draibys arkitektur i Aarhus === | |||
Frederik M. Draiby blev hentet til det nyoprettede | Frederik M. Draiby blev hentet til det nyoprettede [[Stadsarkitektens Kontor]], som han tiltrådte 1. oktober 1919. Sammen med [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]] udførte han et stort arbejde for at skabe en vis ensartethed i gadebilledet. Det gjaldt f.eks. i [[Stadion Allé]]-kvarteret. | ||
Der blev dog også tid til selvstændige arbejder. Han var præget af Landsforeningens Bedre Byggeskiks enkle udtryksform. Det ses bl.a. i de smukke rækkehuse ved [[Poul Martin Møllers Vej]] (1925-27) og dobbelthusene ved [[Marienlund]] (1926). Den harmoniske karré ved [[Søndre Ringgade]] og [[Trepkasgade]] skyldes også Draiby. | Der blev dog også tid til selvstændige arbejder. Han var præget af Landsforeningens Bedre Byggeskiks enkle udtryksform. Det ses bl.a. i de smukke rækkehuse ved [[Poul Martin Møllers Vej]] (1925-27) og dobbelthusene ved [[Marienlund]] (1926). Den harmoniske karré ved [[Søndre Ringgade]] og [[Trepkasgade]] skyldes også Draiby. | ||
Linje 18: | Linje 18: | ||
Til Vestre Kirkegård, der blev indviet i 1927, tegnede Draiby med tydelig inspiration fra Grundtvigskirken i København det store kapel. Badeanstalten i Spanien, bygget 1930-31, er Draibys mest velkendte bygning i Aarhus. Her foldede han funktionalismen ud både i eksteriør og interiør. | Til Vestre Kirkegård, der blev indviet i 1927, tegnede Draiby med tydelig inspiration fra Grundtvigskirken i København det store kapel. Badeanstalten i Spanien, bygget 1930-31, er Draibys mest velkendte bygning i Aarhus. Her foldede han funktionalismen ud både i eksteriør og interiør. | ||
Oversigt over Draiby bygninger i Aarhus | === Draibys påvirkning af Aarhus === | ||
*[[Badeanstalten Spanien | '''Oversigt over Draiby bygninger i Aarhus''' | ||
*[[Badeanstalten Spanien]] | |||
*[[Store Kapel]] på [[Vestre Kirkegård]] | *[[Store Kapel]] på [[Vestre Kirkegård]] | ||
*Rækkehuse ved [[Poul Martin Møllers Vej]] | *Rækkehuse ved [[Poul Martin Møllers Vej]] | ||
Linje 27: | Linje 28: | ||
*[[Den Permanente Søbadeanstalt]] | *[[Den Permanente Søbadeanstalt]] | ||
Bygninger og | === Bygninger og kvarterer, som Draiby har haft indflydelse på restaurering som stadsarkitekt === | ||
*[[Sjette Frederiks Kro]] | *[[Sjette Frederiks Kro]] | ||
*[[Stadion Allé]]-kvarteret | *[[Stadion Allé]]-kvarteret | ||
Linje 33: | Linje 34: | ||
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]] | [[Kategori:Arkitekter & bygmestre]] | ||
=== Se også === | |||
* [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier]]. | |||
== Frederik Marius Rasmussen Draiby på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=110933 Se arkivalier omhandlende Frederik Marius Rasmussen Draiby i AarhusArkivet]}} | |||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
* Aarhus Borgere, 1915-1920, Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus. | * [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus. | ||
* Jørgen Fink: ”Draiby, Frederik”, i Ib Gejl (red.): Århus. Byens Borgere 1165-2000, Århus 2000, s.75. | * Jørgen Fink: ”Draiby, Frederik”, i Ib Gejl (red.): Århus. Byens Borgere 1165-2000, Århus 2000, s.75. | ||
* Website: http://www.artefacts.co.za/main/Buildings/archframes.php?archid=416 | * Website: http://www.artefacts.co.za/main/Buildings/archframes.php?archid=416 | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | |||
{{#coordinates:56.159884,10.178685}} | |||
<!-- Koordinaterne er på Badeanstalten i Spanien og Vestre Kirkegård --> |