Marselisborg Slot: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
 
(24 mellemliggende versioner af 7 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Marselisborg Slot''' ligger på [[Kongevejen]] 100 i Århus, i den nordlige del af [[Marselisborgskovene]] ved [[Mindeparken]].  
<div class="tright">
[[Fil:Marselisborg Slot, 1905, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|right|Marselisborg Slot i 1905]]
{{#display_map:
=== Indsamling og opførelse af Marselisborg Slot ===
56.127821,10.202803~[[Marselisborg Slot]];
Marselisborg Slot er givet som en folkegave til det senere kongepar, kong Christian 10 og dronning Alexandrine ved deres bryllup i 1898. Der blev samlet ind blandt private og firmaer. Indsamlingen til gaven begyndte i 1897. I 1898 stillede [[Aarhus Kommune]] 10 tønder land til rådighed til byggeriet. Jorden havde tidligere tilhørt [[Marselis slægten]] og senere [[Hans Peter Ingerslev]], som solgte det til kommunen. Marselisborg Slot er tegnet af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann]], med input af Christian den 10. Det blev bygget mellem 1899 og 1902.
|width=378
[[Fil:Marselisborg under opførelse, 1901, ukendt fotograf.jpg|200px|thumb|right|Marselisborg Slot under opførelse i 1901]]
|height=200
Slottet blev givet til kronprinsparret fuldt møbleret. Indretningen var også skitseret af Hack Kampmann. Det var dog et samarbejde mellem flere forskellige parter, der bestemte den endelige indretning.  I de forskellige værelser findes byvåben fra flere jyske byer. Byerne havde fået tildelt et rum, hvor deres byvåben skulle findes, og de skulle hjælpe med indretningen.
|zoom=15
|center=56.127821,10.202803
}}
</div>
[[Fil:Marselisborg under opførelse, 1901, ukendt fotograf.jpg|550px|thumb|right|Marselisborg Slot under opførelse i 1901.]]
'''Marselisborg Slot''' blev indviet i 1902 og ligger på [[Kongevejen]] 100 i Aarhus, i den nordlige del af [[Marselisborgskovene]] ved [[Mindeparken]]. Marselisborg Slot er givet som en folkegave til det senere kongepar, kong Christian 10. (1870-1947) og dronning Alexandrine (1879-1952) ved deres bryllup i 1898. Der blev samlet ind blandt private og firmaer.  


=== Ejere af Marselisborg Slot ===  
=== En kongelig residens i Jylland ===
Marselisborg Slot stod færdigt i 1902 og blev foræret til kronprinsparret. Christian 10. og Alexandrine brugte slottet meget. I 1912 blev slottet gjort til residensslot nr. 2 efter parrets slot i København. Marselisborg Slot blev givet på de vilkår, at det kun kan tilhøre den til enhver tid 'regerende konge'. Det er derfor kun regenter, der kan eje Marselisborg Slot.  
Marselisborg Slot var ikke bare en ekstravagant bryllupsgave, men et forsøg på at give kongefamilien en større tilknytning til Jylland. Allerede i 1888 havde der været planer om en indsamling til en residens for kongehuset i Jylland. Planerne blev dog ikke realiseret, men på årets sidste dag i 1896 genoptog [[Århus Stiftstidende]] tanken og knyttede den sammen med den unge prins Christian. Prins Christian havde gennem sin militære karriere allerede gjort flere ophold i Jylland og havde derfor fået tilnavnet ”den jyske prins”. Stiftstidende mente derfor, at ''”Jyderne burde skænke den jydske prins en Bolig herovre, et Sommerslot i en smuk Egn”''.
Da dronning Alexandrine døde i 1952, overtog Frederik 9. slottet. I 1967 gav Frederik 9. brugsretten til slottet til sin datter, den senere dronning Margrethe, som fik det moderniseret. Dronning Margrethe arvede slottet efter sin far, og bruger det ofte, blandt andet i sommerperioden, omkring jul og ved andre lejligheder.
 
Indlægget gav nyt liv til planen om en kongelig residens i Jylland, og da prins Christians forlovelse med hertuginde Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin blev offentliggjort i marts 1897, fik man den perfekte anledning til at starte en indsamling. Slottet skulle være en bryllupsgave fra folket. I juli gav kongehuset tilladelse til, at der blev nedsat en officiel komité, der skulle stå for indsamlingen.
 
=== Demokraten var imod ===
Det var dog ikke alle, der støttede op om planerne for det nye slot. [[Socialdemokratiet]], der på dette tidspunkt var republikansk, syntes, at hele foretagende var snobberi, og i avisen [[Demokraten]] blev Århus Stiftstidende beskyldt for at drive ”prinseslot-agitation”.  I avisen kunne man læse sarkastiske indlæg som: ''”Det er paa et meget passende Tidspunkt, at de 300 Herrer anraaber Samtiden om Bidrag til et Prinseslot. Vi staar lige op til Vinteren, hvor Tusinder ikke vil faa at bide og brænde, og medens Nøden hærger disse Tusinders Hjem skal Klingbeutelen gaa til Fordel for en ung Mand, hvis Fader er Ejer af mindst 20 millioner Kroner.”'' Der blev også bragt skrækhistorier om indsamlere, der på en kold decemberdag ville have penge af en enke med fire små børn, selvom hun end ikke havde penge til at varme og brødføde sine egne børn.
 
=== Et naturskønt placeret slot ===
Uofficielt var Aarhus inde i billedet som placering for den nye royale residens fra begyndelsen. Komitéen henvendte sig da også til [[Aarhus Byråd]] i begyndelsen af 1898 for at spørge, om det vederlagsfrit ville stille en grund til rådighed til slottet. Den 20. maj 1898 blev det i byrådet besluttet at afstå ti tønder land, der dels blev taget af [[Kirkeskoven]] og dels af [[Marselisborg Mark]], til det kommende prinseslot. Den 15. september samme år gik byrådet også med til at lade området mellem det kommende slot og vejen mod [[Holme]] tilplante og udlægge som fredskov, så området omkring slottet blev mere naturskønt.
 
Området foran slottet havde byrådet planer om at udlægge til villabebyggelse. Prins Christian ønskede dog ikke sin fine udsigt spoleret, så der blev i stedet lavet en aftale om, at prinsen for en tiårig periode forpagtede området. Senere blev [[Mindeparken]] anlagt her.
 
Igen var Demokraten imod byrådets beslutning om at afstå grunden til slotsprojektet, da det ville afskære byens arbejdere adgang til et populært udflugtsmål. Avisen foreslog, at der på den afsatte grund i stedet blev opført et alderdomsasyl, og at de indsamlede penge blev brugt til boliger for arbejdere.
 
[[Fil:000185653 l.jpg|350px|thumb|right|Kong Christian 10. foran Marselisborg Slot. Ser man godt efter, kan man se, at billedet er manipuleret, så kongen er blevet klippet ud og indsat på billedet med Marselisborg Slot. En tidlig form for photoshop.]]
 
=== Kampmann som arkitekt ===
Marselisborg Slot er tegnet af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] med input af Christian den 10. Det blev bygget mellem 1899 og 1902.
 
Slottet blev givet til kronprinsparret fuldt møbleret med møbler fra [[Magasin du Nord]] i København.
 
Indretningen var også skitseret af Hack Kampmann med detaljerede forslag til farvevalg af vægge, gardiner og møbelbetræk. Det var dog et samarbejde mellem flere forskellige parter, der bestemte den endelige indretning. I de forskellige værelser findes byvåben fra flere jyske byer. Byerne havde fået tildelt et rum, hvor deres byvåben skulle findes, og de skulle hjælpe med indretningen.
 
=== Overdragelsen ===  
Marselisborg Slot stod færdigt i 1902 og blev foræret til prinseparret den 7. juni 1902.
 
Et par dage inden den officielle indvielse var bidragsyderne inviteret på en kort rundtur i slottets stueetage, og et par uger efter blev de håndværkere, der havde været med til at opføre slottet, inviteret til at spise frokost med de kongelige højheder på slottet.
 
På selve overdragelsesdagen var byen klædt i rødt og hvidt, og de fleste aarhusianere var trukket ud på gaden i det strålende solskin for at få et glimt af de kongelige. Kl. 12. begyndte festlighederne ved havnen, hvor det royale par blev modtaget ved Kongeskibet Dannebrog af blandt andet byrådet og diverse honoratiores. Eskorteret af byens dragoner i blå uniformer gik turen herfra op gennem [[Søndergade]], der i dagens anledning var omdannet til en overdækket løvgang og videre ud til slottet. Ved slottet fortsatte festlighederne med sang, taler og ikke mindst den ceremonielle overrækkelse af slottets skøde. Den jyske prins havde nu fået en bolig i Jylland.
===Kongefamiliens brug af slottet===
Prins Christian (senere kong Christian 10.) og Alexandrine brugte slottet meget. I 1912 blev slottet gjort til residensslot nr. 2 efter parrets slot i København. Før dette havde parrets 2. residensslot været Sorgenfri Slot. Marselisborg Slot blev givet på de vilkår, at det kun kan tilhøre den til enhver tid 'regerende konge'. Det er derfor kun regenter, der kan eje Marselisborg Slot.  
 
Da dronning Alexandrine døde i 1952, overtog kong Frederik 9. (1899-1972) slottet. I 1967 gav Frederik 9. brugsretten til slottet til sin datter, den senere dronning Margrethe (1940-), som fik det moderniseret. Dronning Margrethe arvede slottet efter sin far og bruger det ofte, blandt andet i sommerperioden, omkring jul og ved andre lejligheder.


=== Parkanlæg ===
=== Parkanlæg ===
Slotsparken blev anlagt af havearkitekten [[Lorents Christian Diederichsen]] i samarbejde med prinsesse Alexandrine. Den har dog gennemgået store forandringer siden anlæggelsen.
Slotsparken - som Kongehuset i dag kalder ''Marselisborg Slotshave'' - blev anlagt af havearkitekten [[Lorents Christian Diedrichsen]] i samarbejde med prinsesse Alexandrine. Den har dog gennemgået store forandringer siden anlæggelsen.


Kort tid efter at have fået slottet overdraget foreslog Christian 10, at de 30 tønder land foran slottet mod bugten ikke skulle bebygges for at bibeholde havudsigten fra slottet. I 1902 godkendte [[Aarhus Byråd]] forslaget og forpagtede jorden for 10 år. Det er denne grund, der senere blev til [[Mindeparken]].  
Kort tid efter at have fået slottet overdraget foreslog Christian 10., at de 30 tønder land foran slottet mod bugten ikke skulle bebygges for at bibeholde havudsigten fra slottet. I 1902 godkendte [[Aarhus Byråd]] forslaget og forpagtede jorden for ti år. Det er denne grund, der senere blev til [[Mindeparken]].  


Christian 10. købte også jord til at udvide slotparken og haveområdet bagved. Mellem 1913-1917 købte han 23 tønder land.  
Christian 10. købte også jord til at udvide slotparken og haveområdet bagved. Mellem 1913-1917 købte han 23 tønder land.  
Linje 21: Linje 58:
Slotsparken er gennem tiden blev udvidet mange gange. Parken inkluderer en rosenhave og urtehave samt en række skulpturer.
Slotsparken er gennem tiden blev udvidet mange gange. Parken inkluderer en rosenhave og urtehave samt en række skulpturer.


== Kilde ==
I parkens sydlige ende i rosenhaven findes ''Tårnspiret'', som Kongehuset kalder 'Villa Margarinely'. Det stammer fra Otto Mønsteds Margarinefabrik i København, der blev nedrevet i 1981.
 
=== Se også ===
* [[Slotte, godser og herregårde i Aarhus Kommune]]
* [[Kongelunden]]
 
=== Marselisborg Slot på AarhusArkivet ===
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107696}}
 
== Litteratur og kilder ==
* [[Preben Rasmussens samling]]  
* [[Preben Rasmussens samling]]  
* [[Århus Årbog]] fra 1986
* [[Århus Årbog]] fra 1986
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Marselisborg_Slot Om Marselisborg Slot på Wikipedia]
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Marselisborg_Slot Om Marselisborg Slot på Wikipedia]
* [http://kongehuset.dk/Slotte-og-Kongeskibet/marselisborg-slot/marselisborg-slot Om Marselisborg Slot på Kongehuset]
* [http://kongehuset.dk/Slotte-og-Kongeskibet/marselisborg-slot/marselisborg-slot Om Marselisborg Slot på Kongehuset]
* Kurt Lundskov: ''Marselisborg Slot. Et kongeslot med historier'' (2019).
* Aarhus Stiftstidende: 31.12.1896, 06.01.1897,
* Demokraten: 31.07.1897, 04.12.1897, 02.08.1897, 09.08.1897, 22.10.1897, 01.11.1897,
* Aarhus Byråds forhandlinger: 20.05.1898, 15.09.1898


[[Kategori: Slotte & herregårde]]
[[Kategori: Slotte & herregårde]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
{{#coordinates:primary|56.127821|10.202803}}

Nuværende version fra 29. aug. 2024, 08:34

Indlæser kort...
Marselisborg Slot under opførelse i 1901.

Marselisborg Slot blev indviet i 1902 og ligger på Kongevejen 100 i Aarhus, i den nordlige del af Marselisborgskovene ved Mindeparken. Marselisborg Slot er givet som en folkegave til det senere kongepar, kong Christian 10. (1870-1947) og dronning Alexandrine (1879-1952) ved deres bryllup i 1898. Der blev samlet ind blandt private og firmaer.

En kongelig residens i Jylland

Marselisborg Slot var ikke bare en ekstravagant bryllupsgave, men et forsøg på at give kongefamilien en større tilknytning til Jylland. Allerede i 1888 havde der været planer om en indsamling til en residens for kongehuset i Jylland. Planerne blev dog ikke realiseret, men på årets sidste dag i 1896 genoptog Århus Stiftstidende tanken og knyttede den sammen med den unge prins Christian. Prins Christian havde gennem sin militære karriere allerede gjort flere ophold i Jylland og havde derfor fået tilnavnet ”den jyske prins”. Stiftstidende mente derfor, at ”Jyderne burde skænke den jydske prins en Bolig herovre, et Sommerslot i en smuk Egn”.

Indlægget gav nyt liv til planen om en kongelig residens i Jylland, og da prins Christians forlovelse med hertuginde Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin blev offentliggjort i marts 1897, fik man den perfekte anledning til at starte en indsamling. Slottet skulle være en bryllupsgave fra folket. I juli gav kongehuset tilladelse til, at der blev nedsat en officiel komité, der skulle stå for indsamlingen.

Demokraten var imod

Det var dog ikke alle, der støttede op om planerne for det nye slot. Socialdemokratiet, der på dette tidspunkt var republikansk, syntes, at hele foretagende var snobberi, og i avisen Demokraten blev Århus Stiftstidende beskyldt for at drive ”prinseslot-agitation”. I avisen kunne man læse sarkastiske indlæg som: ”Det er paa et meget passende Tidspunkt, at de 300 Herrer anraaber Samtiden om Bidrag til et Prinseslot. Vi staar lige op til Vinteren, hvor Tusinder ikke vil faa at bide og brænde, og medens Nøden hærger disse Tusinders Hjem skal Klingbeutelen gaa til Fordel for en ung Mand, hvis Fader er Ejer af mindst 20 millioner Kroner.” Der blev også bragt skrækhistorier om indsamlere, der på en kold decemberdag ville have penge af en enke med fire små børn, selvom hun end ikke havde penge til at varme og brødføde sine egne børn.

Et naturskønt placeret slot

Uofficielt var Aarhus inde i billedet som placering for den nye royale residens fra begyndelsen. Komitéen henvendte sig da også til Aarhus Byråd i begyndelsen af 1898 for at spørge, om det vederlagsfrit ville stille en grund til rådighed til slottet. Den 20. maj 1898 blev det i byrådet besluttet at afstå ti tønder land, der dels blev taget af Kirkeskoven og dels af Marselisborg Mark, til det kommende prinseslot. Den 15. september samme år gik byrådet også med til at lade området mellem det kommende slot og vejen mod Holme tilplante og udlægge som fredskov, så området omkring slottet blev mere naturskønt.

Området foran slottet havde byrådet planer om at udlægge til villabebyggelse. Prins Christian ønskede dog ikke sin fine udsigt spoleret, så der blev i stedet lavet en aftale om, at prinsen for en tiårig periode forpagtede området. Senere blev Mindeparken anlagt her.

Igen var Demokraten imod byrådets beslutning om at afstå grunden til slotsprojektet, da det ville afskære byens arbejdere adgang til et populært udflugtsmål. Avisen foreslog, at der på den afsatte grund i stedet blev opført et alderdomsasyl, og at de indsamlede penge blev brugt til boliger for arbejdere.

Kong Christian 10. foran Marselisborg Slot. Ser man godt efter, kan man se, at billedet er manipuleret, så kongen er blevet klippet ud og indsat på billedet med Marselisborg Slot. En tidlig form for photoshop.

Kampmann som arkitekt

Marselisborg Slot er tegnet af kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann med input af Christian den 10. Det blev bygget mellem 1899 og 1902.

Slottet blev givet til kronprinsparret fuldt møbleret med møbler fra Magasin du Nord i København.

Indretningen var også skitseret af Hack Kampmann med detaljerede forslag til farvevalg af vægge, gardiner og møbelbetræk. Det var dog et samarbejde mellem flere forskellige parter, der bestemte den endelige indretning. I de forskellige værelser findes byvåben fra flere jyske byer. Byerne havde fået tildelt et rum, hvor deres byvåben skulle findes, og de skulle hjælpe med indretningen.

Overdragelsen

Marselisborg Slot stod færdigt i 1902 og blev foræret til prinseparret den 7. juni 1902.

Et par dage inden den officielle indvielse var bidragsyderne inviteret på en kort rundtur i slottets stueetage, og et par uger efter blev de håndværkere, der havde været med til at opføre slottet, inviteret til at spise frokost med de kongelige højheder på slottet.

På selve overdragelsesdagen var byen klædt i rødt og hvidt, og de fleste aarhusianere var trukket ud på gaden i det strålende solskin for at få et glimt af de kongelige. Kl. 12. begyndte festlighederne ved havnen, hvor det royale par blev modtaget ved Kongeskibet Dannebrog af blandt andet byrådet og diverse honoratiores. Eskorteret af byens dragoner i blå uniformer gik turen herfra op gennem Søndergade, der i dagens anledning var omdannet til en overdækket løvgang og videre ud til slottet. Ved slottet fortsatte festlighederne med sang, taler og ikke mindst den ceremonielle overrækkelse af slottets skøde. Den jyske prins havde nu fået en bolig i Jylland.

Kongefamiliens brug af slottet

Prins Christian (senere kong Christian 10.) og Alexandrine brugte slottet meget. I 1912 blev slottet gjort til residensslot nr. 2 efter parrets slot i København. Før dette havde parrets 2. residensslot været Sorgenfri Slot. Marselisborg Slot blev givet på de vilkår, at det kun kan tilhøre den til enhver tid 'regerende konge'. Det er derfor kun regenter, der kan eje Marselisborg Slot.

Da dronning Alexandrine døde i 1952, overtog kong Frederik 9. (1899-1972) slottet. I 1967 gav Frederik 9. brugsretten til slottet til sin datter, den senere dronning Margrethe (1940-), som fik det moderniseret. Dronning Margrethe arvede slottet efter sin far og bruger det ofte, blandt andet i sommerperioden, omkring jul og ved andre lejligheder.

Parkanlæg

Slotsparken - som Kongehuset i dag kalder Marselisborg Slotshave - blev anlagt af havearkitekten Lorents Christian Diedrichsen i samarbejde med prinsesse Alexandrine. Den har dog gennemgået store forandringer siden anlæggelsen.

Kort tid efter at have fået slottet overdraget foreslog Christian 10., at de 30 tønder land foran slottet mod bugten ikke skulle bebygges for at bibeholde havudsigten fra slottet. I 1902 godkendte Aarhus Byråd forslaget og forpagtede jorden for ti år. Det er denne grund, der senere blev til Mindeparken.

Christian 10. købte også jord til at udvide slotparken og haveområdet bagved. Mellem 1913-1917 købte han 23 tønder land.

I 1974 blev slotsparken åbnet for offentligheden, når slottet ikke er i brug. I samme forbindelse overtog Aarhus Kommune vedligeholdelsen af parken.

Slotsparken er gennem tiden blev udvidet mange gange. Parken inkluderer en rosenhave og urtehave samt en række skulpturer.

I parkens sydlige ende i rosenhaven findes Tårnspiret, som Kongehuset kalder 'Villa Margarinely'. Det stammer fra Otto Mønsteds Margarinefabrik i København, der blev nedrevet i 1981.

Se også

Marselisborg Slot på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107696

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Marselisborg_Slot&oldid=94240"