1.778
redigeringer
Nationalhaver i Aarhus: Forskelle mellem versioner
→Fællesskabet omkring udstykningerne
SBC (diskussion | bidrag) |
SBC (diskussion | bidrag) |
||
| (En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
Allerede i 1902 oprettede Uldall lyst- og brugshaverne på matr. 87 i Skovfaldet ved [[Skovvangsvej]]. De efterfulgtes i 1904 af planen for de såkaldte "Uldalls Sports- og Brugshaver", der skulle opføres ved matr. 86 i villakvarteret ved [[Aldersro]] nær [[Bethesdavej]] blot 5 minutters gangs fra sporvognsholdepladsen ved [[Kirkegårdsvej]]. De blev benævnt sportshaver, da der nu også anlagdes en sportsplads i tilknytning til haverne. | Allerede i 1902 oprettede Uldall lyst- og brugshaverne på matr. 87 i Skovfaldet ved [[Skovvangsvej]]. De efterfulgtes i 1904 af planen for de såkaldte "Uldalls Sports- og Brugshaver", der skulle opføres ved matr. 86 i villakvarteret ved [[Aldersro]] nær [[Bethesdavej]] blot 5 minutters gangs fra sporvognsholdepladsen ved [[Kirkegårdsvej]]. De blev benævnt sportshaver, da der nu også anlagdes en sportsplads i tilknytning til haverne. | ||
Jordlodden ved matr. 86 nær [[Præstevangen]] havde et areal af 145.560 kvadratalen, hvoraf det var tiltænkt at der skulle udlægges 4 sportspladser på 16.400 kvadratalen, og til veje over arealet 12.100 kvadratalen, mens resten af arealet på 117.160 kvadratalen skulle udlægges til større og mindre parceller. Selve havevejene skulle anlægges i en bredde af 12 alen med spadserestier beplantet med frugttræer. På området skulle også etableres 4 brønde med "forsvarlige pumper", fire haveportaler og så skulle hele området indhegnes. Dette blev gjort uden udgift for køberne.<ref>Aarhus Stiftstidende. 24-04-1904.</ref> | Jordlodden ved matr. 86 nær [[Præstevangen]] (ved Bethesdavej, ikke at forveksle med den senere bebyggelsesplan i Hasle) havde et areal af 145.560 kvadratalen, hvoraf det var tiltænkt at der skulle udlægges 4 sportspladser på 16.400 kvadratalen, og til veje over arealet 12.100 kvadratalen, mens resten af arealet på 117.160 kvadratalen skulle udlægges til større og mindre parceller. Selve havevejene skulle anlægges i en bredde af 12 alen med spadserestier beplantet med frugttræer. På området skulle også etableres 4 brønde med "forsvarlige pumper", fire haveportaler og så skulle hele området indhegnes. Dette blev gjort uden udgift for køberne.<ref>Aarhus Stiftstidende. 24-04-1904.</ref> | ||
Året efter stiftelsen af selskabet ''Fællesforetagendet Uldalls Nationalhaver'' købte Uldall i 1908 30 tdr. land ved gården [[Katrinebjerg]] nær [[Randers Landevej]]. Haverne ved Katrinebjerg blev et demonstrationseksempel for nationalhaveidéen, hvor tusindvis af frugttræer og buske blev plantet. Gården, der havde udsigt over byen, bugten og [[Marselisborgskovene]], bestod af et stuehus med 11 værelser, en gammel have, udhus, lade og materialhus. Gården blev benyttet som selskabets fællesejendom og benyttedes til administrationsbrug, selskabelige sammenkomster for aktive og passive medlemmer samt foredrag og andet. Udhusene benyttedes til redskabs- og opbevaringsrum. Gården var at betragte som et af selskabets fællesgoder, hvori hver parcelejer og medlem havde en andel.<ref>Aarhus Stiftstidende. Katrinebjerg. 09-08-1908.</ref> | Året efter stiftelsen af selskabet ''Fællesforetagendet Uldalls Nationalhaver'' købte Uldall i 1908 30 tdr. land ved gården [[Katrinebjerg]] nær [[Randers Landevej]]. Haverne ved Katrinebjerg blev et demonstrationseksempel for nationalhaveidéen, hvor tusindvis af frugttræer og buske blev plantet. Gården, der havde udsigt over byen, bugten og [[Marselisborgskovene]], bestod af et stuehus med 11 værelser, en gammel have, udhus, lade og materialhus. Gården blev benyttet som selskabets fællesejendom og benyttedes til administrationsbrug, selskabelige sammenkomster for aktive og passive medlemmer samt foredrag og andet. Udhusene benyttedes til redskabs- og opbevaringsrum. Gården var at betragte som et af selskabets fællesgoder, hvori hver parcelejer og medlem havde en andel.<ref>Aarhus Stiftstidende. Katrinebjerg. 09-08-1908.</ref> | ||
I 1908 udstykkedes der grunde ved den daværende [[Frydenlundsvej]] nær gården [[Frydenlund]] i det der senere skulle blive til [[Fuglebakkekvarteret]]. En del af det ubebyggede areal på matrikel 85a blev udlagt til nationalhave hvorefter jorden blev udstykket og solgt i parceller. Til at strukturere udstykningen havde Uldall fået assistance af anlægsgartner H.P. Sørensen fra Beder som havde lavet grundberegninger og tegnet en oversigtsplan over den nye nationalhave i det | I 1908 udstykkedes der grunde ved den daværende [[Frydenlundsvej]] nær gården [[Frydenlund]] i det der senere skulle blive til [[Fuglebakkekvarteret]]. En del af det ubebyggede areal på matrikel 85a blev udlagt til nationalhave hvorefter jorden blev udstykket og solgt i parceller. Til at strukturere udstykningen havde Uldall fået assistance af anlægsgartner H.P. Sørensen fra Beder som havde lavet grundberegninger og tegnet en oversigtsplan over den nye nationalhave i det nordvestlige Aarhus. Centralt i det aflange område skulle placeres en idrætsplads og fællesområde. Det optegnede område vil i dag svare til det aflange stykke med parcelhuse mellem [[Fuglebakkevej]] og [[Falkevej]]. | ||
Selskabet etablerede også kolonihaver i forstæderne til Aarhus. I 1911 kom der planer om udstykninger ved [[Vermundsgade]] i [[Viby]], som ikke blev til noget, og året efter kom der en udstykning ved [[Engdalsvej]] i [[Brabrand]]. | Selskabet etablerede også kolonihaver i forstæderne til Aarhus. I 1911 kom der planer om udstykninger ved [[Vermundsgade]] i [[Viby]], som ikke blev til noget, og året efter kom der en udstykning ved [[Engdalsvej]] i [[Brabrand]]. | ||
| Linje 34: | Linje 34: | ||
Der blev for interessenterne i havelodderne afholdt flere foredrag der kunne assistere med gerningen ved at holde en sports- og brugshave. I 1905 stod skoleforstander Henriksen fra [[Beder Havebrugsskole]] i spidsen for foredrag om bl.a. "Jorden og dens Behandling", "Køkkenhaven", "Frugthaven" og "Blomsterhaven".<ref>Aarhus Stiftstidende. Uldalls Sports- & Brugshaver. 22-10-1905.</ref> | Der blev for interessenterne i havelodderne afholdt flere foredrag der kunne assistere med gerningen ved at holde en sports- og brugshave. I 1905 stod skoleforstander Henriksen fra [[Beder Havebrugsskole]] i spidsen for foredrag om bl.a. "Jorden og dens Behandling", "Køkkenhaven", "Frugthaven" og "Blomsterhaven".<ref>Aarhus Stiftstidende. Uldalls Sports- & Brugshaver. 22-10-1905.</ref> | ||
===Afvikling=== | |||
Haverne ved Frydenlund er i dag forsvundet, eller rettere sagt er de videreudviklet af deres private ejere. I december 1938 gav byrådet lov til, at parcelforeningen ”Frydenlund” solgte en sportsplads. Det fik den lov til, og det er nok et godt gæt, at det set fra foreningens side blev anset for enden på Uldalls Nationalhaveidé, hvor en sådan sportsplads var et fast indslag. Byrådet vendte dog på en tallerken og købte pladsen året efter. Legepladsen findes endnu.<ref>https://www.aarhusarkivet.dk/records/000181440</ref> | |||
=== Informationsfolderen der blev til et tidsskrift === | === Informationsfolderen der blev til et tidsskrift === | ||