Spanien 65: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
No edit summary
Linje 8: Linje 8:
}}</div>
}}</div>
[[Fil:Spanien65-1966.jpg|350px|thumb|right|Hjørnehuset Spanien 65 er en sidste rest efter firmaet C. Langballe & Søn, der drev [[Aarhus Kalkværk]] og [[Aarhus Salt- og Cindersfabriker]] på [[Kalkværksgrunden|arealerne bag]] huset.]]
[[Fil:Spanien65-1966.jpg|350px|thumb|right|Hjørnehuset Spanien 65 er en sidste rest efter firmaet C. Langballe & Søn, der drev [[Aarhus Kalkværk]] og [[Aarhus Salt- og Cindersfabriker]] på [[Kalkværksgrunden|arealerne bag]] huset.]]
 
'''Spanien 65''' var en adresse på [[Spanien]], hvorpå der lå et fint udsmykket hjørnehus opført i 1908 (nogle kilder siger 1910-11) efter tegninger af arkitekten [[Peter Marius Wier (1867-1936)|Peter Marius Wier]]. Bygningen fungerede som kontor for [[Aarhus Kalkværk]] og som bolig for kalkværkets bestyrer. Kalkværket lå på [[Kalkværksgrunden|grunden]] bag bygningen fra 1851 til 1950. Adressen blev nedlagt i forbindelse med nedrivningen af Wiers bygning og opførelsen af Danske Banks nye kontordomicil [[Jægergårdsgade 101A-P]].
'''Spanien 65''' var en adresse på [[Spanien]], hvorpå der lå et fint udsmykket hjørnehus opført i 1908 (nogle kilder siger 1910-11) efter tegninger af arkitekten [[Peter Marius Wier (1867-1936)|Peter Marius Wier]]. Bygningen fungerede som kontor for [[Aarhus Kalkværk]] og som bolig for kalkværkets bestyrer. Kalkværket lå på [[Kalkværksgrunden|grunden]] bag bygningen fra 1851 til 1950. Adressen blev nedlagt i forbindelse med nedrivningen af Wiers bygning og opførelsen af Danske Banks nye Aarhus kontor området.


=== Arkitekten Peter Marius Wier ===
=== Arkitekten Peter Marius Wier ===

Versionen fra 16. feb. 2024, 14:04

Indlæser kort...
Hjørnehuset Spanien 65 er en sidste rest efter firmaet C. Langballe & Søn, der drev Aarhus Kalkværk og Aarhus Salt- og Cindersfabrikerarealerne bag huset.

Spanien 65 var en adresse på Spanien, hvorpå der lå et fint udsmykket hjørnehus opført i 1908 (nogle kilder siger 1910-11) efter tegninger af arkitekten Peter Marius Wier. Bygningen fungerede som kontor for Aarhus Kalkværk og som bolig for kalkværkets bestyrer. Kalkværket lå på grunden bag bygningen fra 1851 til 1950. Adressen blev nedlagt i forbindelse med nedrivningen af Wiers bygning og opførelsen af Danske Banks nye kontordomicil på Jægergårdsgade 101A-P.

Arkitekten Peter Marius Wier

Peter Marius Wier mestrede teknikker til at udsmykke murværket med historiske stilelementer, hvilket han både havde lært hos sin far, der var murermester, og som medarbejder hos kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann under byggeriet af Toldboden. Hjørnebygningen er bl.a. dekoreret med lodrette bånd – såkaldte pilastre – i jonisk stil fra den græske antik. Derudover har bygningen et mansardtag, hvilket vil sige et tag med knæk og med vinduer i den nederste stejle del. Stilen er opkaldt efter 1600-tals-arkitekten François Mansard.

Institut for Økonomi

Aarhus Kalkværk, der blev drevet af C. Langballe & Søn, benyttede huset til engang i mellemkrigstiden. Derefter har huset rummet mange forskellige funktioner, bl.a. da Aarhus Oliefabrik fra 1920 til 1942 var ejer, og da Aarhus Kommune derefter blev ejer. Da Aarhus Universitet i 1936 oprettede Institut for Økonomi fik det adresse i huset, hvor instituttet lå frem til 1946. Derefter rummede huset frem til 1953 universitetets specialkursus for husholdning.

Dansk musikhistorie

Siden kom husets brugere til at bidrage til både aarhusiansk og dansk musikhistorie. Fra 1966-68 var et rum i husets kælder nemlig øvelokale for jazzmusikeren Jørn Okbo, der spillede på jazzbaren Bent J, for Jes Halding, der senere blev en del af Bamses Venner, og for Allan Mortensen, der i 1980’erne deltog i dansk melodigrandprix og samtidig blev kendt for at komponere sangen ”Voldsom Volvo” til satieprogrammet Sonny Soufflé Chok Show i 1986. I 2016 var der i huset en køreskole og Blå Kors’ herberg for hjemløse.

Se også

Spanien 65 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=81066

Litteratur og kilder

  • ”Nedrykningsdømt hus: Her øvede kendte Aarhus-musikere”, Århus Stiftstidende, d. 9/12 2015: http://stiften.dk/aarhus/nedrykningsdoemt-hus-her-oevede-kendte-aarhus-musikere
  • Preben Rasmussens udklipssamling: Se bl.a. Spanien 61a, 63, 65 m.fl.
  • Rathlou, J. Viggo von Holstein: Aarhus : Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier, I, 1920.
  • ”Tyvstart på grundsalg til erhvervsbyggeri i Sydhavnen”, Århus Stiftstidende, d. 9/12 2015.
  • Wier, Dorte: ”Arkitekt Peter Marius Wier”, Århus Stifts Årbøger 2010, s. 23-32, Historisk Samfund for Århus Stift, 2010.
  • Dansk Forening for Skadesforsikring, (SKAFOR), Rigsarkivet, Viborg:
  • Skafor 1076: Aarhus Kalkværk.