Mårslet: Forskelle mellem versioner
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
||
| (11 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map: | |||
56.0683289222812,10.160498681441721~[[Mårslet]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=12 | |||
|center=56.0683289222812,10.160498681441721 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
[[Fil:DSC 7289--Maarslet.jpg|350px|thumb|right|Letbanen begyndte at køre strækningen Aarhus-Odder i august 2018 og fik station i Mårslet ved samme lejlighed. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]] | |||
Mårslet | '''Mårslet''' er en forstad til Aarhus og ligger syd for byen. Mårslet hører under [[Mårslet Sogn]], [[Aarhus Søndre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Fra 1842 og frem til kommunesammenlægningen i 1970 hørte byen til [[Mårslet Kommune|Mårslet Sognekommune]], hvorefter den blev en del af [[Aarhus Kommune]]. | ||
=== Historie === | |||
1360 Mordslet, 1433 Morslet. | |||
Mårslet var tidligere en landsby, hvilket blandt andet kan ses af [[Mårslet Kirke]] som stammer fra 1200-tallet. Byen udviklede sig, da den blev en stationsby på [[Odderbanen]], som blev oprettet i 1884. I 1960’erne begyndte Mårslet at vokse med en række villakvarterer. I august 2018 blev Mårslet en station på [[Letbanen]]s rute mellem Odder og Aarhus. | |||
[[Mårslet Kommune]] udgjordes af Mårslet Sogn indtil | [[Mårslet Kommune]] var en selvstændig kommune, der udgjordes af Mårslet Sogn, indtil den blev lagt sammen med [[Aarhus Kommune]] ved [[kommunalreformen i 1970]]. | ||
== | == Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 == | ||
''Følgende beskrivelse er citeret fra [[Århus Kommuneatlas]].'' | |||
Mårslet er placeret i en særdeles smuk landskabelig sammenhæng i et lille dalstrøg, der gennemstrømmes af Giber Å. Den ældre bebyggelse ligger i lavningen omkring åen, der ellers er ført igennem byen i et åbent grønt bælte. | |||
Mårslet nævnes første gang i 1360 i formen Mordslet, og landsbyen kan karakteriseres som en uregelmæssig vejforteby. Den ældre gård- og husbebyggelse lå tidligere omkring en fortelignende gadeudvidelse i lavningen sydøst for kirken samt ved Lindegårdsvej sydvest for kirken. Det gamle vejnet kan endnu ses i byens struktur, men bebyggelsen er i det væsentligste præget af den byudvikling, der fandt sted, efter at Odderbanen blev anlagt i 1884 med station i Mårslet. I sidste halvdel af dette århundrede er byen vokset voldsomt med store parcelhuskvarterer. | |||
Byen domineres af den markante kirke, der ligger hævet på en banke nord for åen. Det slyngede vejforløb omkring det markante kirkegårdsdige danner sammen med bebyggelsen, beplantningen og åløbet et rigt og varieret forløb. | |||
Langs Lindegårdsvej sydvest for kirken er der et stort antal af landsbyhuse bevaret, og her oplever man tydeligt den ældre landsby. Den er dog primært præget af den byudvikling, der fandt sted i tiden omkring 1900. Det opleves især langs Tandervej med de tidstypiske gadehuse i røde tegl og med fine murværksdekorationer. De tidstypiske bebyggelser er sammen med det slyngede vejforløb en velbevaret helhed med store rumlige og kulturhistoriske kvaliteter. Det grønne bælte og åen er af stor værdi for byen. | |||
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | ||
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]]. | ''Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].'' | ||
==== Klassificering | ==== Klassificering ==== | ||
[[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|Storlandsby]]. | [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|Storlandsby]]. | ||
==== Geografi og bevoksning | ==== Geografi og bevoksning ==== | ||
Det samlede Mårslet ligger på en plan flade, men midt igennem den gamle bydel går en idyllisk ådal, som i høj grad er med til at skabe miljøet i denne bydel. | Det samlede Mårslet ligger på en plan flade, men midt igennem den gamle bydel går en idyllisk ådal, som i høj grad er med til at skabe miljøet i denne bydel. | ||
Bortset fra den gamle bebyggelse omkring åen findes der ingen bevoksning af betydning. Til gengæld præger et par af de åbne pladser i høj grad miljøet. Det gælder især kirkegården, der ligger højt placeret i forhold til sine omgivelser. Også det grønne område ved åen er miljøfremmende, men det er dog i nogen grad gemt bag bebyggelsen. | Bortset fra den gamle bebyggelse omkring åen findes der ingen bevoksning af betydning. Til gengæld præger et par af de åbne pladser i høj grad miljøet. Det gælder især kirkegården, der ligger højt placeret i forhold til sine omgivelser. Også det grønne område ved åen er miljøfremmende, men det er dog i nogen grad gemt bag bebyggelsen. | ||
==== Bygninger og erhverv | ==== Bygninger og erhverv ==== | ||
Mårslets bebyggelse er | Mårslets bebyggelse er forholdsvis koncentreret, men en række åbne områder medvirker til, at byen nærmest virker opsplittet. Især ådalen midt i byen og i mindre grad jernbaneterrænet er sådanne opsplittede områder. | ||
Landsbyen er en udpræget boligby, kun forsynet med de nødvendigste forretninger langs [[Tandervej]] og [[Hørretvej]]. Omkring de to veje kan der klart udskilles en centralt beliggende gammel bebyggelse, som virker som en ældre bydel | |||
Landsbyens komplekser består af 8 gårde, 419 beboelseshuse med udhuse, 6 bygninger anvendt som boliger/forretninger og resten af bygningerne | Landsbyen er en udpræget boligby, kun forsynet med de nødvendigste forretninger langs [[Tandervej]] og [[Hørretvej]]. Omkring de to veje kan der klart udskilles en centralt beliggende gammel bebyggelse, som virker som en ældre bydel og er nogenlunde sammenhængende og homogen. | ||
Landsbyens komplekser består af 8 gårde, 419 beboelseshuse med udhuse, 6 bygninger anvendt som boliger/forretninger, og resten af bygningerne har anden anvendelse. | |||
==== Vejnet | ==== Vejnet ==== | ||
Der er ingen | Der er ingen større veje af betydning, der går gennem Mårslet, og trafikken består hovedsageligt af lokaltrafik og trafik til og fra byen. Gadenettet er igennem den gamle bydel slynget med små hyggelige bugtninger. I den nye bebyggelse er gadenettet præget af blindgader. Med enkelt undtagelser er vejene asfalterede og kantede med fortove. | ||
{| class="wikitable" | {| class="wikitable" | ||
| Linje 76: | Linje 63: | ||
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 6 | | Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 6 | ||
|- | |- | ||
| Særkende for landsbyen || Trods Mårslets størrelse | | Særkende for landsbyen || Trods Mårslets størrelse og de mange nye parcelhuse lader der sig let udskille en miljøvenlig, gammel kerne midt i byen. Her er miljøet stærkt fremmet af den sammenhængende bebyggelse, den snoede gade, den hyggelige ådal og især kirken og kirkegårdens centrale beliggenhed midt i den ældre bykerne, men højt hævet over ådalen og bebyggelsen. | ||
|} | |} | ||
=== Se også === | |||
* [[Mårslet Kommune]] | |||
=== | |||
* [ | |||
* [[Mårslet Skole]] | * [[Mårslet Skole]] | ||
* [[Moesgård]] | * [[Moesgård]] | ||
* [[Vilhelmsborg]] | * [[Vilhelmsborg]] | ||
== Mårslet på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107707 Mårslet]}} | |||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964. | * J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964. | ||
* [http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_2253-2282.pdf Danmarks Kirker] | * [http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_2253-2282.pdf Danmarks Kirker] | ||
* Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | |||
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | * Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler | ||
* http://maarsletegnsarkiv.dk/ | |||
* [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/M%C3%A5rslet_Kommune Artikel om Mårslet på Den Store Danske] | |||
* Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997. | |||
Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler | |||
http:// | |||
[[Kategori: Byer & bydele]] | [[Kategori: Byer & bydele]] | ||
Nuværende version fra 4. jan. 2024, 09:35
Mårslet er en forstad til Aarhus og ligger syd for byen. Mårslet hører under Mårslet Sogn, Aarhus Søndre Provsti og Aarhus Stift. Fra 1842 og frem til kommunesammenlægningen i 1970 hørte byen til Mårslet Sognekommune, hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.
Historie
1360 Mordslet, 1433 Morslet.
Mårslet var tidligere en landsby, hvilket blandt andet kan ses af Mårslet Kirke som stammer fra 1200-tallet. Byen udviklede sig, da den blev en stationsby på Odderbanen, som blev oprettet i 1884. I 1960’erne begyndte Mårslet at vokse med en række villakvarterer. I august 2018 blev Mårslet en station på Letbanens rute mellem Odder og Aarhus.
Mårslet Kommune var en selvstændig kommune, der udgjordes af Mårslet Sogn, indtil den blev lagt sammen med Aarhus Kommune ved kommunalreformen i 1970.
Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997
Følgende beskrivelse er citeret fra Århus Kommuneatlas.
Mårslet er placeret i en særdeles smuk landskabelig sammenhæng i et lille dalstrøg, der gennemstrømmes af Giber Å. Den ældre bebyggelse ligger i lavningen omkring åen, der ellers er ført igennem byen i et åbent grønt bælte.
Mårslet nævnes første gang i 1360 i formen Mordslet, og landsbyen kan karakteriseres som en uregelmæssig vejforteby. Den ældre gård- og husbebyggelse lå tidligere omkring en fortelignende gadeudvidelse i lavningen sydøst for kirken samt ved Lindegårdsvej sydvest for kirken. Det gamle vejnet kan endnu ses i byens struktur, men bebyggelsen er i det væsentligste præget af den byudvikling, der fandt sted, efter at Odderbanen blev anlagt i 1884 med station i Mårslet. I sidste halvdel af dette århundrede er byen vokset voldsomt med store parcelhuskvarterer.
Byen domineres af den markante kirke, der ligger hævet på en banke nord for åen. Det slyngede vejforløb omkring det markante kirkegårdsdige danner sammen med bebyggelsen, beplantningen og åløbet et rigt og varieret forløb.
Langs Lindegårdsvej sydvest for kirken er der et stort antal af landsbyhuse bevaret, og her oplever man tydeligt den ældre landsby. Den er dog primært præget af den byudvikling, der fandt sted i tiden omkring 1900. Det opleves især langs Tandervej med de tidstypiske gadehuse i røde tegl og med fine murværksdekorationer. De tidstypiske bebyggelser er sammen med det slyngede vejforløb en velbevaret helhed med store rumlige og kulturhistoriske kvaliteter. Det grønne bælte og åen er af stor værdi for byen.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering
Geografi og bevoksning
Det samlede Mårslet ligger på en plan flade, men midt igennem den gamle bydel går en idyllisk ådal, som i høj grad er med til at skabe miljøet i denne bydel.
Bortset fra den gamle bebyggelse omkring åen findes der ingen bevoksning af betydning. Til gengæld præger et par af de åbne pladser i høj grad miljøet. Det gælder især kirkegården, der ligger højt placeret i forhold til sine omgivelser. Også det grønne område ved åen er miljøfremmende, men det er dog i nogen grad gemt bag bebyggelsen.
Bygninger og erhverv
Mårslets bebyggelse er forholdsvis koncentreret, men en række åbne områder medvirker til, at byen nærmest virker opsplittet. Især ådalen midt i byen og i mindre grad jernbaneterrænet er sådanne opsplittede områder.
Landsbyen er en udpræget boligby, kun forsynet med de nødvendigste forretninger langs Tandervej og Hørretvej. Omkring de to veje kan der klart udskilles en centralt beliggende gammel bebyggelse, som virker som en ældre bydel og er nogenlunde sammenhængende og homogen.
Landsbyens komplekser består af 8 gårde, 419 beboelseshuse med udhuse, 6 bygninger anvendt som boliger/forretninger, og resten af bygningerne har anden anvendelse.
Vejnet
Der er ingen større veje af betydning, der går gennem Mårslet, og trafikken består hovedsageligt af lokaltrafik og trafik til og fra byen. Gadenettet er igennem den gamle bydel slynget med små hyggelige bugtninger. I den nye bebyggelse er gadenettet præget af blindgader. Med enkelt undtagelser er vejene asfalterede og kantede med fortove.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | |
| Antal bygninger | 450 ejendomme |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 6 |
| Særkende for landsbyen | Trods Mårslets størrelse og de mange nye parcelhuse lader der sig let udskille en miljøvenlig, gammel kerne midt i byen. Her er miljøet stærkt fremmet af den sammenhængende bebyggelse, den snoede gade, den hyggelige ådal og især kirken og kirkegårdens centrale beliggenhed midt i den ældre bykerne, men højt hævet over ådalen og bebyggelsen. |
Se også
Mårslet på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
- Danmarks Kirker
- Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
- Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler
- http://maarsletegnsarkiv.dk/
- Artikel om Mårslet på Den Store Danske
- Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.
