Badeanstalter i Aarhus: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
No edit summary
 
Linje 37: Linje 37:


=== Oversigt over badeanstalter ===
=== Oversigt over badeanstalter ===
*[[Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt]]
 
*[[Aarhus Vandkuranstalt]] i [[Valdemarsgade]]
* [[Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt]]
*[[Aarhuus Søbade-Anstalt]]
* [[Aarhus Vandkuranstalt]] i [[Valdemarsgade]]
*[[Badeanstalten Spanien]]
* [[Aarhuus Søbade-Anstalt]]
*[[Ballehage]]
* [[Badeanstalten Spanien]]
*[[Bellevue strand]]
* [[Ballehage]]
*[[Den Permanente Søbadeanstalt]]
* [[Bellevue Strand]]
*[[Nordre Badeanstalt]]
* [[Den Permanente Søbadeanstalt]]
*[[Sct. Olufs Badeanstalt]] på Kystvejen
* [[Nordre Badeanstalt]]
*'Søe-Bade-Anstalten' i [[Skolegade 27]]
* [[Sct. Olufs Badeanstalt]] på Kystvejen
*[[Søndre Badeanstalt]]
* 'Søe-Bade-Anstalten' i [[Skolegade 27]]
* [[Søndre Badeanstalt]]
* [[Trouville]]
* [[Trouville]]



Nuværende version fra 24. okt. 2023, 12:11

I dag er det ganske normalt, at der dag efter dag er forskellige kystnære aktiviteter for børn og voksne i Aarhusområdet, og Aarhusbugtens kyststrækning har da også igennem tiderne indbudt til rekreation, fornøjelse og fest. Hvis vi går 100 år tilbage i tiden, benyttedes kysten, stranden og vandet også som en forlystelse – omend i et andet omfang. Badeanstalter og turistbåde lokkede byens folk.

Badehuse og søbadeanstalter

Der har eksisteret badehuse i Aarhus siden middelalderen, men i 1500-tallet blev de fleste af disse lukket; blandt andet på grund af en stor spredning af kønssygdomme. I lyset af oplysningstidens øgede fokus på sundhed og kropsidealer fik badehusene en renæssance.

I 1827 åbnede klasselotterikollektør Laurids A. Jahnsen den første søbadeanstalt i Aarhus i Skolegade. Søbadeanstalterne bestod typisk af et lille skur, man kunne benytte til omklædning samt en badebro. Havneudvidelser og forurening gjorde at badeanstalterne ofte måtte flyttes. Forureningen var ofte spildevand fra fabrikker, men også kloakudslip var et stort problem. Helt op til 1982 kunne man ved Den Permanente støde på fækalier fra ”Marens Røvhul”, som det nærliggende kloakudløb fra Trøjborg i folkemunde blev kaldt.

Forbud mod offentlig afklædning

Forholdene på badeanstalterne var af svingende karakter, og vejr og vind ødelagde ofte faciliteterne. I 1877 kunne man eksempelvis læse en lang klage i Aarhus Stiftstidende om forholdene på Aarhus Søbadeanstalt, og året efter lukkede denne anstalt. Den første offentlige søbadeanstalt blev indviet i 1867 ved Mindeport. I forbindelse med åbningen kunne man 12. juli 1867 læse i Aarhus Stiftstidende, at de badende advares ”herved om ikke at benytte Strandkanten under Skandsebakken og nær Landeveien mellem Aarhuus og Marselisborg Skov til Afklædning, og ville Overtrædere af dette Forbud blive dragne til Ansvar og straffede”. Forbuddet gjorde det svært for de fattigste at skaffe sig adgang til et bad, da benyttelse af badeanstalterne kostede penge.

Udover renselse blev de offentlige badeanstalter også benyttet til skolesvømning.

På grund af havneudvidelser blev den offentlige badeanstalt lukket i 1885 og grunden sat til salg for 14.000 kr. Året efter blev der til gengæld oprettet to nye offentlige badeanstalter; Nordre Badeanstalt ved stranden ud for Trøjborg og Søndre Badeanstalt ved Strandvejen.


Oversigtskort

Aarhus Kommune rummer flere forskellige badeanstalter. Find dem på kortet eller i listerne herunder for at læse mere.

Indlæser kort...

Oversigt over badeanstalter