9.515
redigeringer
Vennelystparken: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
→Etablissementer
Cjk (diskussion | bidrag) m (Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D") |
|||
| (3 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
===Underholdningen=== | ===Underholdningen=== | ||
[[Fil:B775100-CD0455-123287 1892 ukendt Pavillionen.jpg|400px|thumb|left|[[ | [[Fil:B775100-CD0455-123287 1892 ukendt Pavillionen.jpg|400px|thumb|left|[[Vennelystpavillonen|Vennelystparkens pavillon]] i 1892.]] | ||
I 1849 overtog gartner E. Petersen forpagtningen, og han fik tilladelse til at drive restauration i parken. Det blev starten på Vennelysts storhedstid, for med den nybyggede [[ | I 1849 overtog gartner E. Petersen forpagtningen, og han fik tilladelse til at drive restauration i parken. Det blev starten på Vennelysts storhedstid, for med den nybyggede [[Vennelystpavillonen|pavillon]] – der vel at mærke nedbrænder året efter, for straks at blive genopbygget – fulgte et væld af arrangementer. Udover alverdens fester for byens foreninger, fra [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl|Børneasylet]] og rejerlauget til [[Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn|Våbenbrødreforeningen]], lagde parken plads til en lang række af turnerende teatertrupper og varietéer. I 1880 blev den første sommerrevy opført og det blev en tradition, der holdt sig over 60 år i Vennelystparken. | ||
Udover forestillingerne var det musik- og sangoptrædener, der trak aarhusianerne til. Man kunne f.eks. høre ”søde Melodier af diverse kortskørtede Sirener”, som en journalist fra Illustreret Tidende udtrykte det i 1863. Men det var også i Vennelyst, at de omrejsende cirkusser havde deres faste plads, og i efteråret 1896 kunne man endda komme på [[Abessinierlejren på Landsudstillingen|menneskeudstilling]]. Da gæstede en ”Lappe-Karavane” parken, i form af to samiske familier på i alt 10 personer, otte rensdyr og deres hunde. Mod et mindre gebyr blev de vist frem i teatersalen, som den faste kulissemaler havde indrettet til et passende vinterligt landskab. Det fortælles i øvrigt, at samernes hunde formerede sig kraftigt i løbet af besøget og faktisk gik hen og blev højeste mode blandt aarhusianerne. | Udover forestillingerne var det musik- og sangoptrædener, der trak aarhusianerne til. Man kunne f.eks. høre ”søde Melodier af diverse kortskørtede Sirener”, som en journalist fra Illustreret Tidende udtrykte det i 1863. Men det var også i Vennelyst, at de omrejsende cirkusser havde deres faste plads, og i efteråret 1896 kunne man endda komme på [[Abessinierlejren på Landsudstillingen|menneskeudstilling]]. Da gæstede en ”Lappe-Karavane” parken, i form af to samiske familier på i alt 10 personer, otte rensdyr og deres hunde. Mod et mindre gebyr blev de vist frem i teatersalen, som den faste kulissemaler havde indrettet til et passende vinterligt landskab. Det fortælles i øvrigt, at samernes hunde formerede sig kraftigt i løbet af besøget og faktisk gik hen og blev højeste mode blandt aarhusianerne. | ||
| Linje 24: | Linje 24: | ||
Allerede tre måneder efter åbningen var det nær gået galt, da der udbrød brand i kælderen under den store sal. Denne gang lykkedes det tjenere og gæster at slukke ilden og endnu to gange skulle der opstå brand, før ilden en vinteraften 1908 fik rigtig fat og pavillonen nedbrændte. ”Højdepunktet”, fortæller et øjenvidne, var da det store tårn styrtede sammen ”med et tordnende brag, og millioner af gnister slog op som det pragtfuldeste fyrværkeri, der nogensinde er afbrændt i Vennelyst.” | Allerede tre måneder efter åbningen var det nær gået galt, da der udbrød brand i kælderen under den store sal. Denne gang lykkedes det tjenere og gæster at slukke ilden og endnu to gange skulle der opstå brand, før ilden en vinteraften 1908 fik rigtig fat og pavillonen nedbrændte. ”Højdepunktet”, fortæller et øjenvidne, var da det store tårn styrtede sammen ”med et tordnende brag, og millioner af gnister slog op som det pragtfuldeste fyrværkeri, der nogensinde er afbrændt i Vennelyst.” | ||
En pavillon skulle man dog have i Vennelystparken, og allerede året efter blev der derfor opført en ny pavillon efter tegninger af arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]]. I 1910 suppleres den af en friluftsscene, der bl.a. lagde brædder til en sommerrevy. Den nye scene trak mange folk til parken, ikke mindst fra det bedre borgerskab der ellers havde holdt sig lidt på afstand af forestillingerne. | |||
[[Fil:Vennelystparken ca 1900.jpg|350px|thumb|right|Friluftsteaterets tilskuerpladser set fra scenen. De traditionsrige sommerrevyer blev i lang tid spillet udendørs. Det er ukendt, hvilken forestilling billedet stammer fra, men borgerskabet er tydeligvis godt repræsenteret blandt tilskuerne.]] | [[Fil:Vennelystparken ca 1900.jpg|350px|thumb|right|Friluftsteaterets tilskuerpladser set fra scenen. De traditionsrige sommerrevyer blev i lang tid spillet udendørs. Det er ukendt, hvilken forestilling billedet stammer fra, men borgerskabet er tydeligvis godt repræsenteret blandt tilskuerne.]] | ||
I løbet af 1920’erne og 30’erne | I løbet af 1920’erne og 30’erne fortsatte underholdningen i Vennelystparken med pavillonen som det naturlige centrum, men i de sidste måneder af [[den tyske besættelse]] kom det til en brat afslutning. I januar 1945 sprængtes pavillonen i luften ved et [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangreb]], udført af danske nazi-sympatisører som hævn for modstandsbevægelsens arbejde. Efter dette sabotageangreb blev pavillonen ikke opført igen. | ||
===I dag=== | ===I dag=== | ||
