Den Permanente Søbadeanstalt: Forskelle mellem versioner

Ingen ændring i størrelsen ,  17. oktober 2012
Linje 12: Linje 12:
Ud over Den Permanente blev også Badeanstalten Spanien oprettet i 1933. Stadsarkitekt [[Frederik M. Draiby]] stod bag tegningerne til begge badeanstalter, mens stadsingeniør [[A.J. Rambøll]] stod bag projekteringen af Den Permanente. Inspirationen til den hesteskoformede badeanstalt med udspringstårn blev blandt andet fundet i Tyskland, hvor en badeanstalt i Berlin blev besigtiget.
Ud over Den Permanente blev også Badeanstalten Spanien oprettet i 1933. Stadsarkitekt [[Frederik M. Draiby]] stod bag tegningerne til begge badeanstalter, mens stadsingeniør [[A.J. Rambøll]] stod bag projekteringen af Den Permanente. Inspirationen til den hesteskoformede badeanstalt med udspringstårn blev blandt andet fundet i Tyskland, hvor en badeanstalt i Berlin blev besigtiget.
Til forskel fra i dag udsprang badeanstalterne ikke ud fra et behov for solbadning og fornøjelse, men primært ud fra et stigende fokus på hygiejne- og kropsidealer.  
Til forskel fra i dag udsprang badeanstalterne ikke ud fra et behov for solbadning og fornøjelse, men primært ud fra et stigende fokus på hygiejne- og kropsidealer.  
I 1872 blev det [[Kommunale Vandværk i Aarhus]] indviet, så de fleste aarhusianere kunne få rindende vand fra hanen. Men selv om der i 1902 blev opført et nyt boringsanlæg i Stautrup, så aarhusianerne ikke længere skulle bruge renset vand fra åen, var personlig hygiejne stadigt et problem i Aarhus. Rindende vand var primært til brug i madlavningen, så for mange voksne var et bad helt op til 1940’erne ensbetydende med etagevask ved køkkenvasken. Børnene derimod blev vasket i en balje på gulvet ca. en gang om ugen eller hver 14. dag i skolens badefaciliteter.  
 
I 1872 blev det [[Kommunale Vandværk i Aarhus]] indviet, så de fleste aarhusianere kunne få rindende vand fra hanen. Men selv om der i 1902 blev opført et nyt boringsanlæg i Stautrup, så aarhusianerne ikke længere skulle bruge renset vand fra åen, var personlig hygiejne stadigt et problem i Aarhus. Rindende vand var primært til brug i madlavningen, så for mange voksne var et bad helt op til 1940’erne ensbetydende med etagevask ved køkkenvasken. Børnene derimod blev vasket i en balje på gulvet ca. en gang om ugen eller hver 14. dag i skolens badefaciliteter.


== Badehuse og søbadeanstalter ==
== Badehuse og søbadeanstalter ==