Lisbjerg: Forskelle mellem versioner
Laura B. (diskussion | bidrag) |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 28: | Linje 28: | ||
=== Andelsmejeriet=== | === Andelsmejeriet=== | ||
I perioden 1887 til 1963 havde Lisbjerg andelsmejeri. Kort tid efter åbningen af mejeriet i 1887, fremgik en notits i [[Jyllands-Posten]]. Med overskiften 'Mejerist Søges', havde R.R. Møller fra Lisbjerg Andelsejeri indsat teksten: "Til 1. November kan en yngre Mejerist faa Plads. En, som ønsker videre at uddanne sig, vil blive foretrukken. Samme Sted kan en mandlig Elev faa Plads. Nærmere Underretning faas af Undertegnede". Mejeriet bestod af en hovedbygning ud mod vejen samt en baggård med bygninger, hvor varer kunne køres til og fra. Dette foregik frem til et godt stykke op i 1900-tallet via hestevogn. I første halvdel af 1900-tallet gik man dog over til biler og lastbiler. Mejeriet lå midt i byen ved Randersvej, og den gamle bygning findes stadig på adressen Randersvej 372 og 374 i dag. | I perioden 1887 til 1963 havde Lisbjerg et andelsmejeri. Kort tid efter åbningen af mejeriet i 1887, fremgik en notits i [[Jyllands-Posten]]. Med overskiften 'Mejerist Søges', havde R.R. Møller fra Lisbjerg Andelsejeri indsat teksten: "Til 1. November kan en yngre Mejerist faa Plads. En, som ønsker videre at uddanne sig, vil blive foretrukken. Samme Sted kan en mandlig Elev faa Plads. Nærmere Underretning faas af Undertegnede". Mejeriet bestod af en hovedbygning ud mod vejen samt en baggård med bygninger, hvor varer kunne køres til og fra. Dette foregik frem til et godt stykke op i 1900-tallet via hestevogn. I første halvdel af 1900-tallet gik man dog over til biler og lastbiler. Mejeriet lå midt i byen ved Randersvej, og den gamle bygning findes stadig på adressen Randersvej 372 og 374 i dag. | ||
===Lisbjerg i dag=== | ===Lisbjerg i dag=== | ||
Versionen fra 4. jan. 2022, 11:50
Lisbjerg er en forstad i Aarhus Kommune. Hovedsognet Lisbjerg Sogn indeholder også Lisbjerg-Terp. Byen hørte i perioden 1842-1962 til den tidligere Hasle-Skejby-Lisbjerg Sognekommune og 1962-1970 til Århus Købstadskommune, hvorefter den ved kommunesammenlægningen i 1970 blev en del af Aarhus Kommune.
Lisbjerg har altid været en stor landsby. Den havde omkring år 1800 20 gårde, 4 bolsteder og 20 "huse". Det store antal gårde og bolsteder havde til følge, at 3 af gårdene fik udlagt mark ved byjordsgrænsen og derfor hurtigt flyttede ud, men bortset herfra og fra udfyldningen af fortepladsen har Lisbjerg helt op til 1970'erne udvist en forbavsende stabilitet.
Lisbjerg havde 846 indbyggere i 2017, men 22. august 2018 godkendte Aarhus Kommunes Byråd endeligt den storstilede udviklingsplan for Lisbjerg, som er kommunens og Danmarks største byudviklingsprojekter hvad bosætning angår. Samtidig blev etapeplanen for 1. etape godkendt. Byen vil fuldt udbygget komme til at huse op imod 25.000 nye indbyggere samt tusindvis af arbejdspladser.
Landsbyen opstod
Lisbjerg ligger på den nordlige skråning af Egådalen ved Lisbjerg Skov og er forbundet til Skejby og Aarhus af Randersvej. Lisbjerg Kirke blev oprindeligt opført i begyndelsen af 1100-tallet og er en af de ældste kirker i Danmark.
Landsbyen omkring kirken opstod ligeledes i middelalderen og var oprindeligt en forteby, hvor gårdene indrammede en stor, oval forte. Denne type landsby kendes særligt fra midelalderen, og forten fungerede som et åbent fællesareal, hvor landsbyens dyr blev samlet og vandet. Uden om samlingen af gårde var jorden opdyrket. Selvom landsbyens struktur tyder på, at den stammer fra middelalderen, findes tegn på, at mennesker allerede levede i området i oldtiden. Der er blandt andet fundet grave og høje fra både Stenalder og Jernalder.
Byen blev delt af landevejen
I 1849 fik landevejen sit nuværende vestligere forløb tværs over den gamle forteplads, og denne blev fra omkring 1875 og frem til århundredskiftet bebygget med håndværker-, arbejder- og aftægtshuse, således at fortepladsen i dag vanskeligt kan erkendes. Derimod blev de fleste af gårdene liggende på deres gamle plads i gårdkransen, og en del af det nuværende vejnet er resterne af den gamle ringvej omkring forten. Byen er nu delt i 2 dele af den gennemgående hovedvej A 10, hvilket har en kraftig negativ indflydelse på det samlede miljø.
Andelsmejeriet
I perioden 1887 til 1963 havde Lisbjerg et andelsmejeri. Kort tid efter åbningen af mejeriet i 1887, fremgik en notits i Jyllands-Posten. Med overskiften 'Mejerist Søges', havde R.R. Møller fra Lisbjerg Andelsejeri indsat teksten: "Til 1. November kan en yngre Mejerist faa Plads. En, som ønsker videre at uddanne sig, vil blive foretrukken. Samme Sted kan en mandlig Elev faa Plads. Nærmere Underretning faas af Undertegnede". Mejeriet bestod af en hovedbygning ud mod vejen samt en baggård med bygninger, hvor varer kunne køres til og fra. Dette foregik frem til et godt stykke op i 1900-tallet via hestevogn. I første halvdel af 1900-tallet gik man dog over til biler og lastbiler. Mejeriet lå midt i byen ved Randersvej, og den gamle bygning findes stadig på adressen Randersvej 372 og 374 i dag.
Lisbjerg i dag
Vest for det oprindelige Lisbjerg, ligger AffaldsCentret i Aarhus med Lisbjerg Forbrændingen som et tydeligt vartegn i hele den nordlige del af Aarhus Kommune. Lidt nord herfor ligger én af de største autentiske japanske haver i Danmark på 10.000 m². Haven blev genåbnet for offentligheden i 2014, efter en længere lukning og skiftende ejere. Der er tilknyttet café og restaurant, samt event- og konferencecenter til haven. I den sydlige og nyplantede del af Lisbjerg Skov tæt på selve byen, ligger der en stor campingplads.
Byudviklingsplan for Lisbjerg
Aarhus Kommune oplever en stigende efterspørgsel på erhvervsejendomme, og, med en generel befolkningstilvækst på 4.-5.000 hvert år, på boliger. Aarhus Kommune udpegede i kommuneplanen i 2001 Lisbjerg som højt prioriteret byudviklingsområde og i 2012 overgik udviklingsopgaven videre til Arealudvikling Aarhus for at gøre brug af erfaringerne med nye byudviklingsværktøjer benyttet ved udviklingen af De Bynære Havnearealer.
Planen er, at Lisbjerg med tiden skal huse 20-25.000 indbyggere foruden erhverv, butikker og offentlige funktioner. Grundet den lange realiseringshorisont på mere end 60 år ønsker Aarhus Kommune som overordnet tilgang til planlægningen af Lisbjerg at tage afsæt i en værdibaseret planlægning. Fremtidens Lisbjerg skal således ikke tegnes eller planlægges efter en på forhånd stramt komponeret, fysisk struktur, men skal planlægges som improvisationer over en række fastlagte strategier, kvaliteter og værdier. Aarhus Kommune har udpeget syv delstrategier, der tilsammen skal sikre Lisbjerg som fremtidens attraktive byområde: bæredygtighed, bykvalitet og mangfoldighed, natur- og landskabskvalitet, arkitektonisk kvalitet, historisk forankring og borgerinddragelse. Lisbjerg er beliggende 7 km fra Aarhus midtby, men beboerne får nem adgang til byen via en planlagt supercykelsti til 98 mill. kr. og letbanen.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering: Kernelandsby i klasse 4.
Geografi og bevoksning:
Den ligger højt på en bakketop med en del af byen strækkende sig ned over den nordlige skråning af Egå-tunneldalen. Såvel mod som fra landsbyen er udsigten enestående, især har man fra byen en storslået udsigt mod øst over bugten og mod syd ind over Århus.
Byen har af grønne områder, der bidrager positivt til miljøet, kun kirkegården, og beplantning som sådan er ikke særlig fremtrædende, idet der kun findes få og spredte træer ved de gamle gårde.
Bygninger og erhverv:
Partiet omkring Bymandsvej ved kirken udgør med sin bebyggelse af håndværker- og af tægtshuse fra århundredskiftet et fint miljø, ligesom partiet omkring Smoven, der dels består af tilsvarende huse og dels af et par gårde fra den gamle gårdkrans.
I den gamle gårdkrans var der endnu 9 gårde, der blev drevet som landbrug. Målt efter antal arbejdspladser var service vigtigste erhvervssektor. Den var som industrien hovedsagelig lokaliseret langs Randersvej. De 91 ejendomme består af, udover landbrug, beboelseshuse med udhuse, 3 forretninger, 3 værksteder og 8 lagerbygninger. Herudover findes 3 offentlige bygninger, nemlig 1 kirke og 3 med andet.
Vejnet:
Trafikforholdene er klart domineret af den gennemgående hovedvej, der med sin opdeling af byen og gener i form af støj, stor trafikbelastning og høj hastighed påvirker miljøet i byen i kraftigt negativ retning. Det øvrige vejnet i byen har overvejende lokal karakter med ringe trafik. Lisbjergs hovedproblem har i en årrække været den voksende trafik gennem byen. Vejbelægningen består hovedsageligt af asfalt og der findes enkelte fortove, specielt langs Randersvej.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | 300 |
| Antal bygninger | 124 bygninger fordelt på 91 ejendomme |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 7 + kirken |
| Særkende for landsbyen | Bortset fra de nærmeste omgivelser omkring landevejen har den dog forbavsende længe bevaret sit gamle præg. På lidt længere sigt truer betydeligt mere gennemgribende ændringer byen som kernelandsby, idet Lisbjerg-området indgår i det nordlige byudviklingsområde for Århus. De første skridt har været kommunens erhvervelse af praktisk taget al landbrugsjord i byen samt udarbejdelse af lokalplaner for en del af området. |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Lisbjerg på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder:
- Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
- Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
- Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler
- Udviklingsplan for Lisbjerg: https://nybylisbjerg.dk/
- https://digdag.dk/
- Fund og Fortidsminder, Kulturministeriet: https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Sog/Resultat/
- Jyllandsposten (1871-1937), 4. august 1887, s.3
- Kulturarvstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB)
