Trøjborg: Forskelle mellem versioner
Klan (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Kurtl (diskussion | bidrag) (søofficerernes gade) |
||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
Første gang det kendes i Århus er i 1632, hvor ''Trøjborgbæk'' nævnes. I 1758 omtales en sædehave ved navn Trøjborg, der lå uden for [[Mejlgade|Mejlgades]] port ved ''Saltenbæk'' (Saltkobæk eller Saltkornbæk). I folkemunde mente man, at navnet kom af "Villa Trøjborg", som skræddermester Møller byggede i 1847. Den lå omtrent hvor Klintegården på [[Kystvejen]] ligger i dag. Denne ejendom blev indrettet til restaurationslokale med keglebane og skydebane, og var traktørsted også mange år efter skræddermesterens enke var fraflyttet i 1875. | Første gang det kendes i Århus er i 1632, hvor ''Trøjborgbæk'' nævnes. I 1758 omtales en sædehave ved navn Trøjborg, der lå uden for [[Mejlgade|Mejlgades]] port ved ''Saltenbæk'' (Saltkobæk eller Saltkornbæk). I folkemunde mente man, at navnet kom af "Villa Trøjborg", som skræddermester Møller byggede i 1847. Den lå omtrent hvor Klintegården på [[Kystvejen]] ligger i dag. Denne ejendom blev indrettet til restaurationslokale med keglebane og skydebane, og var traktørsted også mange år efter skræddermesterens enke var fraflyttet i 1875. | ||
===Søofficerernes gade=== | |||
På Trøjborg har flere gader navne efter kendte søofficerer: [[Peder Skrams Gade]], [[Tordenskjoldsgade]], [[Willemoesgade]], [[Herluf Trolles Gade]], [[Steen Billes Torv]]. | |||
Versionen fra 4. okt. 2012, 17:16
* Denne artikel er kun påbegyndt. Du kan hjælpe med at udvide den *
Trøjborg er en bydel i det nordlige Århus. Området afgrænses af Trøjborgvej, Nørrebrogade, Nordre Ringgade, Skovvangsvej og Dronning Margrethes Vej. Dog medtager Kommuneatlas Århus 1) også områderne omkring Marienlund, Riis Skov, Nordre Kirkegård og Universitetsparken under bydelen Trøjborg (se kortet).
Trøjborg, der oprindeligt var græsningsarealer for kreaturer, blev anlagt i slutningen af 1880'erne i forbindelse med anlæggelsen af Nordre Kirkegård. Store dele af de markjorder, som lå nord for kirkegården, blev opkøbt af få personer, som frem til århundredeskiftet begyndte at udstykke til boligformål.
Kvarterets gadenet blev som udgangspunkt anlagt efter de gamle mark- og landeveje, således Dronning Margrethes Vej, Trøjborgvej, Aldersrovej, Skovvangsvej og dele af Otto Ruds Gade. Efterfølgende fulgte det øvrige gadenet. Bebyggelsen af kvarteret sket i flere tempi, først i årene 1900-1902, dernæst 1909-1913 og senest 1928-1937.
Det er uvist, hvorfra bydelens navn Trøjborg stammer. Ordets oprindelse kommer fra "Trojborg" eller "Troyæborg", der var benævnelsen for labyrintagtige gange lavet af sten, som i den gamle klassiske borg Troja i Grækenland.
Første gang det kendes i Århus er i 1632, hvor Trøjborgbæk nævnes. I 1758 omtales en sædehave ved navn Trøjborg, der lå uden for Mejlgades port ved Saltenbæk (Saltkobæk eller Saltkornbæk). I folkemunde mente man, at navnet kom af "Villa Trøjborg", som skræddermester Møller byggede i 1847. Den lå omtrent hvor Klintegården på Kystvejen ligger i dag. Denne ejendom blev indrettet til restaurationslokale med keglebane og skydebane, og var traktørsted også mange år efter skræddermesterens enke var fraflyttet i 1875.
Søofficerernes gade
På Trøjborg har flere gader navne efter kendte søofficerer: Peder Skrams Gade, Tordenskjoldsgade, Willemoesgade, Herluf Trolles Gade, Steen Billes Torv.
Litteratur
- 1) Kommuneatlas Århus II. Udgivet af Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Århus Kommune. 1997
- Emanuel Sejr: Gamle Århusgader. Anden Samling. 1961
