321
redigeringer
Nørreport: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
Hhoej (diskussion | bidrag) |
mNo edit summary |
||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
[[Nørrebrogade]] begynder ved krydset og fortsætter op til ringgaden. ’Brogader’ betyder indfaldsvej (’broen ind til byen’), og gaden fik sit navn i 1868. Det skete på samme byrådsmøde, som gaden uden for [[Vesterport]] fik navnet [[Vesterbrogade]], så der ligger en fælles holdning bag de to navne. | [[Nørrebrogade]] begynder ved krydset og fortsætter op til ringgaden. ’Brogader’ betyder indfaldsvej (’broen ind til byen’), og gaden fik sit navn i 1868. Det skete på samme byrådsmøde, som gaden uden for [[Vesterport]] fik navnet [[Vesterbrogade]], så der ligger en fælles holdning bag de to navne. | ||
[[Randersvej]] begynder i dag ved Ringgaden og går selvfølgelig til Randers. Den havde oprindeligt heddet Randers Landevej, men i 1904 fik byens vise fædre den ide, at vejen fra [[Nørre Boulevard]] og nordpå skulle være [[Niels Ebbesens Vej]] for at fejre nabokøbstadens glorværdige søn, der i 1340 huggede hovedet af den kullede holstenske greve (Gerhard 3.) i Randers. I 1939 – i forbindelse med den store navneoprydning i byen – indstillede byrådet, at strækningen nede fra Nørregadekrydset også skulle hedde Niels Ebbesens Vej. Det fik gadens handlende på op på mærkerne. Navnet lugtede af landevej og posten kom forsinket frem, fordi han ikke kunne finde ud af det. Byrådet måtte give sig. Året efter kom Besættelsen, og Kaj Munk gjorde Niels Ebbesen til nationalhelt, hvorfor det forkastede gadenavn måske havde været anderledes populært.[[Fil:B775100-CD0375-110738.jpg|300px|thumb|right|Nørreport 1960, fotograf Poul Pedersen.]] | [[Randersvej]] begynder i dag ved Ringgaden og går selvfølgelig til Randers. Den havde oprindeligt heddet Randers Landevej, men i 1904 fik byens vise fædre den ide, at vejen fra [[Nørre Boulevard]] og nordpå skulle være [[Niels Ebbesens Vej]] for at fejre nabokøbstadens glorværdige søn, der i 1340 huggede hovedet af den kullede holstenske greve (Gerhard 3.) i Randers. I 1939 – i forbindelse med den store navneoprydning i byen – indstillede byrådet, at strækningen nede fra Nørregadekrydset også skulle hedde Niels Ebbesens Vej. Det fik gadens handlende på op på mærkerne. Navnet lugtede af landevej og posten kom forsinket frem, fordi han ikke kunne finde ud af det. Byrådet måtte give sig. Året efter kom Besættelsen, og Kaj Munk gjorde Niels Ebbesen til nationalhelt, hvorfor det forkastede gadenavn måske havde været anderledes populært. [[Fil:B775100-CD0375-110738.jpg|300px|thumb|right|Nørreport 1960, fotograf Poul Pedersen.]] | ||
=== Planer om udvidelse === | === Planer om udvidelse === | ||