Jægergårdsgade: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
=== Jægergården === | === Jægergården === | ||
Selve navnet Jægergårdsgade stammer fra en skovriddergård kaldet [[Jægergården]], som hørte under [[Marselisborg Gods]]. Jægergården blev opført i 1724 tæt ved [[Marselisborg Allé]], og blev revet ned i 1910, hvorefter DSB opførte kontorbygninger på stedet. Indtil 1923 hed vejen Jægergaardsvejen og førte fra Frederiks Allé til Marselisborg Allé. Det var en markvej anlagt af [[Mads Pagh Bruun]], som havde en [[Sukkerhuset|klædefabrik]] lidt fra vejen. | |||
Jærgergårdsvejen skiftede i 1924 navn til Jægergårdsgade. Frederiksbjerg Grundejerforening bad [[Aarhus Byråd|byrådet]] om at få ændret navnet. | Jærgergårdsvejen skiftede i 1924 navn til Jægergårdsgade. Frederiksbjerg Grundejerforening bad [[Aarhus Byråd|byrådet]] om at få ændret navnet. | ||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
I 1872 blev Aarhus Palmekærnefabrik grundlagt ved siden af Jægergården. Fabrikken blev senere kendt som [[Århus Oliefabrik]]. Oliefabrikken producerede planteolier fra frø, nødder og kerner. I folkemunde blev den faldt ”oliemøllen.” Fabrikken voksede med tiden, og mellem 1915-1918 byggede Århus Oliefabrik et nyt anlæg på [[Aarhus Havn|havnen]]. | I 1872 blev Aarhus Palmekærnefabrik grundlagt ved siden af Jægergården. Fabrikken blev senere kendt som [[Århus Oliefabrik]]. Oliefabrikken producerede planteolier fra frø, nødder og kerner. I folkemunde blev den faldt ”oliemøllen.” Fabrikken voksede med tiden, og mellem 1915-1918 byggede Århus Oliefabrik et nyt anlæg på [[Aarhus Havn|havnen]]. | ||
=== Boligbyggeri === | === Boligbyggeri === | ||
I 1870 var der 300 beboere på [[Frederiksbjerg]]. Bydelen var en del af [[Viby]] sogn, hvilket gjorde det besværligt at have virksomhed i Aarhus. Der var også problemer med transporten, da der kun var få forbindelsesveje ind til Aarhus midtby. I 1874 besluttede [[Aarhus Byråd]] sig for at købe de 88 tønder land, som lå syd for banen. Dette førte til, at man byggede en ny bro, [[Bruunsbro]], over banen. Efter broen blev taget i anvendelse, voksede Frederiksbjerg hurtigt, det samme gjorde Jægergårdsgade. I de første år efter broens opførelse var de fleste huse opført i Jægergårdsgade mindre huse i ét plan. Mange af dem blev senere ombygget eller erstattet af større byggerier. | I 1870 var der 300 beboere på [[Frederiksbjerg]]. Bydelen var en del af [[Viby]] sogn, hvilket gjorde det besværligt at have virksomhed i Aarhus. Der var også problemer med transporten, da der kun var få forbindelsesveje ind til Aarhus midtby. I 1874 besluttede [[Aarhus Byråd]] sig for at købe de 88 tønder land, som lå syd for banen. Dette førte til, at man byggede en ny bro, [[Bruunsbro]], over banen. Efter broen blev taget i anvendelse, voksede Frederiksbjerg hurtigt, det samme gjorde Jægergårdsgade. I de første år efter broens opførelse var de fleste huse opført i Jægergårdsgade mindre huse i ét plan. Mange af dem blev senere ombygget eller erstattet af større byggerier. | ||
=== Forretningsgade === | === Forretningsgade === | ||
[[Fil:Jægergårdsgade 37, Frederiksbjergs Vaffelhus med Familien Rosenstedt foran, 1915, ukendt fotograf.jpg|200px|thumb|right|Jægergårdsgade 37, Frederiksbjergs Vaffelhus med familien Rosenstedt foran, 1915.]] | |||
Jærgergårdsgade har gennem tiden udviklet sig til at være en livlig forretningsgade. Det skyldes blandt andet, at den største del af trafikken sydpå gik gennem gaden. | Jærgergårdsgade har gennem tiden udviklet sig til at være en livlig forretningsgade. Det skyldes blandt andet, at den største del af trafikken sydpå gik gennem gaden. | ||
| Linje 28: | Linje 29: | ||
* [[Jægergårdsgade 148]] | * [[Jægergårdsgade 148]] | ||
* [[Jægergårdsgade 150]] | * [[Jægergårdsgade 150]] | ||
* [[Pariserhuset]] | |||
Versionen fra 27. jul. 2017, 11:16
Jærgergårdsgade går fra Celebesvej på havnen til Frederiks Allé
Jægergården
Selve navnet Jægergårdsgade stammer fra en skovriddergård kaldet Jægergården, som hørte under Marselisborg Gods. Jægergården blev opført i 1724 tæt ved Marselisborg Allé, og blev revet ned i 1910, hvorefter DSB opførte kontorbygninger på stedet. Indtil 1923 hed vejen Jægergaardsvejen og førte fra Frederiks Allé til Marselisborg Allé. Det var en markvej anlagt af Mads Pagh Bruun, som havde en klædefabrik lidt fra vejen.
Jærgergårdsvejen skiftede i 1924 navn til Jægergårdsgade. Frederiksbjerg Grundejerforening bad byrådet om at få ændret navnet.
Århus Oliefabrik
I 1872 blev Aarhus Palmekærnefabrik grundlagt ved siden af Jægergården. Fabrikken blev senere kendt som Århus Oliefabrik. Oliefabrikken producerede planteolier fra frø, nødder og kerner. I folkemunde blev den faldt ”oliemøllen.” Fabrikken voksede med tiden, og mellem 1915-1918 byggede Århus Oliefabrik et nyt anlæg på havnen.
Boligbyggeri
I 1870 var der 300 beboere på Frederiksbjerg. Bydelen var en del af Viby sogn, hvilket gjorde det besværligt at have virksomhed i Aarhus. Der var også problemer med transporten, da der kun var få forbindelsesveje ind til Aarhus midtby. I 1874 besluttede Aarhus Byråd sig for at købe de 88 tønder land, som lå syd for banen. Dette førte til, at man byggede en ny bro, Bruunsbro, over banen. Efter broen blev taget i anvendelse, voksede Frederiksbjerg hurtigt, det samme gjorde Jægergårdsgade. I de første år efter broens opførelse var de fleste huse opført i Jægergårdsgade mindre huse i ét plan. Mange af dem blev senere ombygget eller erstattet af større byggerier.
Forretningsgade
Jærgergårdsgade har gennem tiden udviklet sig til at være en livlig forretningsgade. Det skyldes blandt andet, at den største del af trafikken sydpå gik gennem gaden.
Jægergårdsgade fik i 1900 et apotek. Bygningen var opført af Rudolf Frimodt Clausen i palæstil. Apoteket blev kaldt Sct. Pauls Apotek, efter Skt. Pauls Kirke som allerede lå i kvarteret. Den første apoteker Holger Skouboe var den, der betalte for byggeriet.
Se også
- Jægergårdsgade 60
- Jægergårdsgade 62
- Jægergårdsgade 83
- Jægergårdsgade 142
- Jægergårdsgade 144
- Jægergårdsgade 148
- Jægergårdsgade 150
- Pariserhuset
Kilder
- Preben Rasmussens udklipssamling
- Kurt Lundskov, ”Det gamle Aarhus” fra 2011
