Vesterbrogade

Vesterbrogade var oprindelig en del af landevejen til Viborg, men blev brolagt i 1860, efter at der var opstået en bebyggelse mellem Ceres og Vesterbro Torv. I 1868 gav byrådet denne del af landevejen navnet Vesterbrogade. På nordsiden af gaden blev der bygget arbejderboliger, mens sydsiden ned mod åen var domineret af dampdreven industri. Gaden er stadig rå, men bebos i dag mest af studerende. Et par nybyggerier kan dog ses som varsel om en fremtidig gentrificering af gaden.

Landevejen, der blev gade

Oprindelig begyndte landevejen til Viborg ved Vesterport. Efter anlæggelsen af Ceres i 1856 opstod en bebyggelse langs landevejen ud til bryggeriet. Denne vejstrækning blev brolagt i 1860 og siden døbt Vesterbrogade i 1868. Gaden skulle formentlig være forlænget i retningen af Nørregade, for indtil 1928 begyndte husnumrene i den sydlige side med 41 og 60 i den nordlige. Navnet siges at hentyde til en træbro over Hesselbækken, som løber gennem Botanisk Have og fortsætter i rør under Vesterbrogade ved Thorvaldsensgade og løber ud i Aarhus Å. At Nørrebrogade fik sit navn samme lejlighed kan dog også tyde på, at man har haft de københavnske brokvarterer i tankerne. På Møllebakken nord for Vesterbrogade anlagde mølleren Andreas Severin Weis i 1860’erne gaderne Hjortensgade (navngivet 1878), Saltholmsgade og Mønsgade (begge navngivet 1899). Vest for det nye kvarter grundlagde Det jyske Haveselskab i 1873 Botanisk Have, som fra 1914 også kom til at huse Den Gamle By.

En række grimme ejendomme

Som arbejderkvarter regnedes Vesterbro ikke til den pæne del af byen. I Holstein Rathlous topografiske beskrivelse af Aarhus fra 1920 beskrives Vesterbrogade som en række ”mere eller mindre grimme ejendomme”. På nordsiden ses endnu en blanding af 2-etages huse fra slutningen af 1800-tallet og 4-5-etagers arbejderboliger fra begyndelsen af 1900-tallet. Af de sidste er ejendommene nr. 4 og nr. 6 tegnet af arkitekterne Axel Johannes Høeg-Hansen og Christian Frühstück Nielsen. For at give plads til et nyt boligbyggeri nedrev man i 2016 en husrække fra 1882, som blandt andet husede byens dengang ældste værtshus, ”Café Guldborg”. Her har omegnens landmænd kunnet få sig en øl og en portion kålsuppe, når de havde været inde at handle i byen. Der har også været planer om at nedrive huset på hjørnet af Hjortensgade for at gøre plads til et 5-etagers boligbyggeri. Bygningen blev opført til kolonialhandel i 1884 og huser i dag værtshuset ”Hjorten” og en halalslagter.

Damp, træ og is med vitaminer

Sydsiden af gaden blev domineret af dampdreven industri. På hjørnet til Vester Allé opførtes i 1876-78 et savværk og en trælasthandel. Efter en voldsom brand i 1896 flyttede savværket til Saltholmsgade, men trælasthandelen blev indtil opførelsen af de nuværende boligkarréer i 1927. Bagved blev der på en grund ned mod åen etableret et dampdrejeri og møbelsnedkeri, hvis facade endnu ses i Vesterbrogade 13-15. I nr. 17-19 ses facaden af Mejeriet Vesterbro, der blev grundlagt i 1905 som andelsmejeri af omegnens mælkeproducenter. Mejeriet blev i 1926 det første danske til at producere ”iscream” på et dertil importeret amerikansk anlæg. Efter en udvidelse i 1935 kom mejeriet op på en daglig produktion af 100.000 ispinde, som blev markedsført for deres høje indhold af vitaminer. Mejeriet havde i sin storhedstid 90 mejeriudsalg, men måtte lukke efter liberaliseringen af mælkehandelen i 1971. Allerede i 1962 afgav mejeriet sin grund ud til Vesterbrogade 21-29 til boligkomplekset ”Vesterbro” og i 1983 blev hovedbygningen ved åen revet ned for at gøre plads til ”Å-gården”.

Fra lokum i gården til liebhaberbolig

I 1906 var Vesterbrogade endnu så rustik, at der blev givet dispensation til at indrette hestestald i nr. 32. Da nr. 24 blev opført i 1902, var det med lokum i gården. Først i 1941 blev der installeret wc’er med træk og slip og faldstammer til køkkenvaske i lejlighederne. Opvarmningen skete med kakkelovne helt til 1963, hvor man fik fjernvarme. For at imødekomme unges efterspørgsel på boliger i den indre by opførtes i 1984 på nr. 11 en blå-hvid ejendom i postmoderne stil, hvis ejerlejligheder blev markedsført for deres beliggenhed ”i hjertet af det gamle bymiljø og med specielle atmosfære, som findes her”. Samme år kom tendensen til gentrificering af gaden også til udtryk i Vesterbro Beboerforenings klager over trafikstøj og luftforurening fra Ceres, der havde skabt gaden, men nu blev opfattet som et fremmedlegeme i bymiljøet. I dag er gaden stadig rå, men der bygges som aldrig før og lægges planer om at føre trafikken væk fra området.

Kilder

• Ø-Gade Kvarteret Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1983