Aarhus Rutebilstation

I 1923 blev den første rutebilstation indrettet i henholdsvis Rosensgade 28 og Graven 19. På grund af den trange plads i midtbyen blev rutebilstationen dog allerede flyttet til sin nuværende placering på Amtmandstoften i 1929. Siden 1999 har det været planen at flytte stationen til en rampe bagved Aarhus Hovedbanegård.

Socialdemokraterne var imod rutebiler

I tiden omkring den første verdenskrig begyndte den kollektive trafik mellem Aarhus og oplandet at blive motoriseret. I 1903 gav byrådet tilladelse til en fast rute mellem Åbyhøj og Aarhus, som i første omgang bestod af en hestevogn med otte pladser og som kørte otte ture daglig. I 1912 kom det imidlertid til en ophedet debat i byrådet, da ejerne søgte om tilladelse til en automobilrute og i den forbindelse om etablering gadelys på Silkeborgvej. Socialdemokraterne var nemlig imod, at ”skattelyene” i nabokommunerne skulle få for nemt ved at tjene penge i Aarhus, samtidig med at de sled på vejene. De øvrige partier derimod mente, at bedre forbindelser med oplandet ville gavne de handlende.

Trods modstanden var antallet af rutebilsforbindelser mellem Aarhus og oplandet vokset til 31 i 1923. Rutebilerne var dengang så små, at det var en sensation, da Åbyhøjruten fik en vogn med 30 pladser i 1928. Ikke desto mindre gav rutebilerne anledning til trafikkaos, da de havde endestationer forskellige steder i den indre by og også fungerede som pakketjeneste. Da der derfor i 1923 blev bebudet et forbud mod rutebiler i Nørre Allé, Guldsmedegade, Vestergade og på Store Torv, tog rutebilejernes formand, Johan Strandgaard, initiativ til at oprette byens første rutebilstation.

Som en rigtig banegård

Den nye rutebilstation skulle have ligget i Vestergade, men åbnede den 1. september 1923 i Rosensgade 28, hvortil senere blev tilføjet en indkørsel i Graven 19. Rutebilstationen var med Strandgaards ord indrettet ”som en rigtig banegård” med ventesal, kiosk og garderobe. Ikke desto mindre var der kun plads til 14 af byens 31 ruter. Allerede kort tid efter åbningen klagede en handelsrejsende over de trange forhold i et læserbrev i Aarhus Stiftstidende. Stationen burde som i andre byer have været placeret tæt ved banegården på ”trianglen” mellem Sdr. Allé, Fredensgade og Ny Banegårdgade, hvor den senere kom til at ligge. Området var en del af Amtmandstoften, som lå øde hen efter at have været brugt af statsbanerne til godsekspedition.

Denne placering var dog ikke på bordet, da et kommunalt udvalg undersøgte mulighederne for en løsning på problemet i 1926. Det blev overvejet at udvide stationen med Rosensgade 26 og skoletandklinikken i Graven og føre Bispegade igennem til Graven for at lette adgangsforholdene. Alternativt blev det overvejet at opføre en ny station på en grund mellem Studsgade og Mejlgade. I 1927 måtte stationen nøjes med en ombygning, der kun gav plads til en ekstra rute.

Forvist til en afkrog af byen

I 1928 blev det overvejet at slå sig sammen med fragtmændene om en fælles trafikterminal på Skolebakken, men projektet blev skudt i sænk af havneudvalget. Presset på at finde en løsning steg i 1929, da en forening af andre rutebilsejere med opbakning fra kommunen fik udarbejdet et projekt af arkitekten Wilhelm Klemann for en fælles rutebilstation på Amtmandstoftens ”triangel”. Til gengæld fik ejerne af Rosensgade 28, repræsenteret af tømrermester Withen, udarbejdet et storslået projekt til en seks-etagers rutebilstation i Rosensgade, tegnet af arkitekt Torkel Møller. Ind- og udkørslen lå et kobbertækket midtertårn med lysavis og en ”sukkenes bro” i anden etage skulle forbinde bygningen med Hotel Royal. Da rutebilejerne i Rosensgade stemte ja til dette projekt, svarede kommunen igen med at forbyde rutebiler i den indre by, så de så sig nødsaget til at tilslutte sig Amtmandstoft-konsortiet.

Aarhus Stiftstidendes ledere var meget kritiske overfor at flytte rutebilstationen til denne ”afkrog af byen”. Mest frygtede man for, at en endestation syd for byen ville få det nordlige opland til at søge mod Randers med skadelige følger for byens handelsliv. Særligt de handlende i nordbyen frygtede for deres fremtid. På et møde med byrådet og gjorde et sidste desperat forsøg på at få en ekstra rutebilstation ved Nørregade på en grund mellem Guldsmedegade og Borggade. , men rutebilejerne afviste at bekoste to stationer. Dermed lå det fast, at byen kun skulle have én rutebilstation ved banegården.

Imod flytningen af Rutebilstationen fra Rosensgade var følgende: Bestyrelsen for Rutebilstationen, bestående af Direktør A. Flensted og formanden for Aktieselskabet af 10. oktober, Tømremester Chr. Withen, ejeren af grunden, der husede Rutebilstationen i Rosengade. Parterne for flytningen var derimod Bestyrelsen for Frederiksbjerg Handels- og Haandværkerforening, Frederiksbjerg Grundejerforening og Bestyrelsen i Turistforeningen.

Af væsentlige argumenter for og imod at flytte Rutebilstationen er to af væsentlig betydning: et økonomisk og et trafikalt. Økonomisk var der hensynet til de erhvervsdrivende og handlende i indre by umiddelbart tæt på Rosensgade. Trafikalt handlede det om på den ene side at sikre gaderne i indre by og på den anden side et ønske om at bringe Rutebilen tættere på de øvrige transportmuligheder, togforbindelserne på Banegården og færgerne til Kalundborg og København.

Forbuddet blev modtaget med protester, dels et møde, arrangeret af Haandværkerforeningen, som Byrådsmedlem Jens Perregaard kritiserede og dels en klage fra en bager i Studsgade. Hvor Perregaard kritiserede Haandværkerforeningens protestmøde, virkede han lydhør overfor bageren, hvis klage bestod i: "at han, hvis Rutebilerne forsvandt fra Hotel "Jylland", solgte mindre brød om Lørdagen. Det var til at forstå".

Et forbud mod Rutebiler i den indre bys gader

Aarhus Byråd vedtog i oktober 1929 et forbud mod Rutebiler, der skulle træde i kraft d. 1. april, der skulle omfatte gaderne Gammel Vestergade, Vesterport, Gamle Grønnegade, Gl. Munkegade, Tangen 9, Klostergade, Graven, Studsgade, Gammel Guldsmedgade, Badstuegade, Volden, Rosensgade, Bispegade, Sct. Olufsgyde og Skolegade.

"Bitte, meine Herren" - Flensburg Byråd besøger Aarhus

Ovenstående citat er sagt af Arkitekt Klemann i forbindelsen med modtagelsen af Byrådet fra Flensburg i Aarhus Rutebilstations nye lokaler på Amtmandstoften d. 4. juni 1930.

Anledningen til den tyske gruppes Aarhusbesøg var en studietur med henlik på at besøge den nyligt anlagte Rutebilstation, foranlediget af Neergaard Møllers positive udsagn om sin fødeby: "Hvorfor i Alverden tager I ikke op til min Fødeby, Aarhus? Jeg kommer lige derfra og har med egne Øjne set Nordeuropas største Rutebilstation. Der er noget at lære deroppe". Dermed lå det i kortene at Neergaard Møller skulle fungere som mellemled mellem Aarhus og Flensburg, mellem Dansk og Tysk kultur.

Så kl. 6:30 begav en tysk delegation fra Flensburg Byråd sig på en godt fire timers lang rejse til Aarhus, hvor de ankom 10:45. Gruppen bestod blandt andet af en hvis Grosserer J.C. Møller, overborgmester Hansemann og den i Aarhus fødte Generalkonsul, Neergaard Møller, som blev modtaget af Borgmester Jakob Jensen, bygmesteren Arkitekt Kleemann, den tyske konsul Elmgren, formanden for Grænseforeningen, forretningsfører Th. Larsen med flere.

Foruden at besøge Rutebilstationen blev gruppen kørt med automobil rundt på sightseeing til en række kommunale institutioner, var på havnerundfart og afsluttede ekskursionen med middag på Hotel Royal.

Mødet i Aarhus kan således ses som en vigtig begivenhed og mulighed for at danskere og tyskere kunne mødes i fred og fordragelighed for at bidrage positivt til hinandens kulturer i kølvandet på 1. verdenskrig og Danmarks Genforeningen med Sønderjylland.

Kilder

• Avisudklip fra perioden 1929-31 fra Erhvervsarkivet i Aarhus om Aarhus Rutebilstation

(Demokraten, Torsdag, 29.5. 1930).

⧼validator-fatal-error⧽

⧼validator-fatal-error⧽

⧼validator-fatal-error⧽