Aarhus Rutebilstation: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
I 1923 blev den første rutebilstation indrettet i henholdsvis [[Rosensgade]] 28 og [[Graven]] 19. På grund af den trange plads i midtbyen blev rutebilstationen dog allerede flyttet til sin nuværende placering på [[Amtmandstoften]] i 1929. Siden 1999 har det været planen at flytte stationen til en rampe bagved [[Aarhus Hovedbanegård]]. | |||
=== Socialdemokraterne var imod rutebiler === | |||
I tiden omkring den første verdenskrig begyndte den kollektive trafik mellem Aarhus og oplandet at blive motoriseret. I 1903 gav byrådet tilladelse til en fast rute mellem Åbyhøj og Aarhus, som i første omgang bestod af en hestevogn med otte pladser og som kørte otte ture daglig. I 1912 kom det imidlertid til en ophedet debat i byrådet, da ejerne søgte om tilladelse til en automobilrute og i den forbindelse om etablering gadelys på Silkeborgvej. Socialdemokraterne var nemlig imod, at ”skattelyene” i nabokommunerne skulle få for nemt ved at tjene penge i Aarhus, samtidig med at de sled på vejene. De øvrige partier derimod mente, at bedre forbindelser med oplandet ville gavne de handlende. | |||
Trods modstanden var antallet af rutebilsforbindelser mellem Aarhus og oplandet vokset til 31 i 1923. Rutebilerne var dengang så små, at det var en sensation, da Åbyhøjruten fik en vogn med 30 pladser i 1928. Ikke desto mindre gav rutebilerne anledning til trafikkaos, da de havde endestationer forskellige steder i den indre by og også fungerede som pakketjeneste. Da der derfor i 1923 blev bebudet et forbud mod rutebiler i Nørre Allé, Guldsmedegade, Vestergade og på Store Torv, tog rutebilejernes formand, Johan Strandgaard, initiativ til at oprette byens første rutebilstation. | |||
=== Flytningen af Rutebilstationen og sammenknytningen af trafik og økonomi === | === Flytningen af Rutebilstationen og sammenknytningen af trafik og økonomi === | ||
| Linje 42: | Linje 42: | ||
* Avisudklip fra perioden 1929-31 fra Erhvervsarkivet i Aarhus om Aarhus Rutebilstation | * Avisudklip fra perioden 1929-31 fra Erhvervsarkivet i Aarhus om Aarhus Rutebilstation | ||
(Demokraten, Torsdag, 29.5. 1930). | |||
[[Kategori:Arkitektur]] | [[Kategori:Arkitektur]] | ||
Versionen fra 9. maj 2017, 08:51
I 1923 blev den første rutebilstation indrettet i henholdsvis Rosensgade 28 og Graven 19. På grund af den trange plads i midtbyen blev rutebilstationen dog allerede flyttet til sin nuværende placering på Amtmandstoften i 1929. Siden 1999 har det været planen at flytte stationen til en rampe bagved Aarhus Hovedbanegård.
Socialdemokraterne var imod rutebiler
I tiden omkring den første verdenskrig begyndte den kollektive trafik mellem Aarhus og oplandet at blive motoriseret. I 1903 gav byrådet tilladelse til en fast rute mellem Åbyhøj og Aarhus, som i første omgang bestod af en hestevogn med otte pladser og som kørte otte ture daglig. I 1912 kom det imidlertid til en ophedet debat i byrådet, da ejerne søgte om tilladelse til en automobilrute og i den forbindelse om etablering gadelys på Silkeborgvej. Socialdemokraterne var nemlig imod, at ”skattelyene” i nabokommunerne skulle få for nemt ved at tjene penge i Aarhus, samtidig med at de sled på vejene. De øvrige partier derimod mente, at bedre forbindelser med oplandet ville gavne de handlende.
Trods modstanden var antallet af rutebilsforbindelser mellem Aarhus og oplandet vokset til 31 i 1923. Rutebilerne var dengang så små, at det var en sensation, da Åbyhøjruten fik en vogn med 30 pladser i 1928. Ikke desto mindre gav rutebilerne anledning til trafikkaos, da de havde endestationer forskellige steder i den indre by og også fungerede som pakketjeneste. Da der derfor i 1923 blev bebudet et forbud mod rutebiler i Nørre Allé, Guldsmedegade, Vestergade og på Store Torv, tog rutebilejernes formand, Johan Strandgaard, initiativ til at oprette byens første rutebilstation.
Flytningen af Rutebilstationen og sammenknytningen af trafik og økonomi
En række avisartikler- og udklip fra 1929-30 dækker flytningen af Rutebilstationen fra Fredensgade til Amtmandstoften i Fredensgade. Af disse fremgår det, at diskussionen mellem bl.a. kommunalpolitikere, bestyrelsen for Rutebilstationen og grundejere handlede om trafik til og fra byen og økonomi, hvilke blev knyttet sammen.
Imod flytningen af Rutebilstationen fra Rosensgade var følgende: Bestyrelsen for Rutebilstationen, bestående af Direktør A. Flensted og formanden for Aktieselskabet af 10. oktober, Tømremester Chr. Withen, ejeren af grunden, der husede Rutebilstationen i Rosengade.
Parterne for flytningen var derimod Bestyrelsen for Frederiksbjerg Handels- og Haandværkerforening, Frederiksbjerg Grundejerforening og Bestyrelsen i Turistforeningen.
Af væsentlige argumenter for og imod at flytte Rutebilstationen er to af væsentlig betydning: et økonomisk og et trafikalt. Økonomisk var der hensynet til de erhvervsdrivende og handlende i indre by umiddelbart tæt på Rosensgade. Trafikalt handlede det om på den ene side at sikre gaderne i indre by og på den anden side et ønske om at bringe Rutebilen tættere på de øvrige transportmuligheder, togforbindelserne på Banegården og færgerne til Kalundborg og København.
Et forbud mod Rutebiler i den indre bys gader
Aarhus Byråd vedtog i oktober 1929 et forbud mod Rutebiler, der skulle træde i kraft d. 1. april, der skulle omfatte gaderne Gammel Vestergade, Vesterport, Gamle Grønnegade, Gl. Munkegade, Tangen 9, Klostergade, Graven, Studsgade, Gammel Guldsmedgade, Badstuegade, Volden, Rosensgade, Bispegade, Sct. Olufsgyde og Skolegade.
Forbuddet blev modtaget med protester, dels et møde, arrangeret af Haandværkerforeningen, som Byrådsmedlem Jens Perregaard kritiserede og dels en klage fra en bager i Studsgade. Hvor Perregaard kritiserede Haandværkerforeningens protestmøde, virkede han lydhør overfor bageren, hvis klage bestod i: "at han, hvis Rutebilerne forsvandt fra Hotel "Jylland", solgte mindre brød om Lørdagen. Det var til at forstå".
"Bitte, meine Herren" - Flensburg Byråd besøger Aarhus
Ovenstående citat er sagt af Arkitekt Klemann i forbindelsen med modtagelsen af Byrådet fra Flensburg i Aarhus Rutebilstations nye lokaler på Amtmandstoften d. 4. juni 1930.
Anledningen til den tyske gruppes Aarhusbesøg var en studietur med henlik på at besøge den nyligt anlagte Rutebilstation, foranlediget af Neergaard Møllers positive udsagn om sin fødeby: "Hvorfor i Alverden tager I ikke op til min Fødeby, Aarhus? Jeg kommer lige derfra og har med egne Øjne set Nordeuropas største Rutebilstation. Der er noget at lære deroppe". Dermed lå det i kortene at Neergaard Møller skulle fungere som mellemled mellem Aarhus og Flensburg, mellem Dansk og Tysk kultur.
Så kl. 6:30 begav en tysk delegation fra Flensburg Byråd sig på en godt fire timers lang rejse til Aarhus, hvor de ankom 10:45. Gruppen bestod blandt andet af en hvis Grosserer J.C. Møller, overborgmester Hansemann og den i Aarhus fødte Generalkonsul, Neergaard Møller, som blev modtaget af Borgmester Jakob Jensen, bygmesteren Arkitekt Kleemann, den tyske konsul Elmgren, formanden for Grænseforeningen, forretningsfører Th. Larsen med flere.
Foruden at besøge Rutebilstationen blev gruppen kørt med automobil rundt på sightseeing til en række kommunale institutioner, var på havnerundfart og afsluttede ekskursionen med middag på Hotel Royal.
Mødet i Aarhus kan således ses som en vigtig begivenhed og mulighed for at danskere og tyskere kunne mødes i fred og fordragelighed for at bidrage positivt til hinandens kulturer i kølvandet på 1. verdenskrig og Danmarks Genforeningen med Sønderjylland.
Kilder
- Avisudklip fra perioden 1929-31 fra Erhvervsarkivet i Aarhus om Aarhus Rutebilstation
(Demokraten, Torsdag, 29.5. 1930).
