11.590
redigeringer
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 11: | Linje 11: | ||
=== En højbro på tegnebrættet === | === En højbro på tegnebrættet === | ||
Behovet for den senere Skt. Clemens Bro var dermed stort, og ved [[Aarhus Byråd|byrådets]] forhandlinger i februar 1872 blev de første to forslag til broen behandlet. Det ene forslag kom fra arkitekt [[R. Langeland-Mathiesen]], mens det andet kom fra stads- og havneingeniør [[P.B. Obel]]. Begge projekter blev dog anset for vilde projekter og blev skrinlagt. | |||
Behovet for den senere Skt. Clemens Bro var dermed stort, og ved [[Aarhus Byråd|byrådets]] forhandlinger i februar 1872 blev de første to forslag til broen behandlet. Det ene forslag kom fra arkitekt [[R. Langeland-Mathiesen]], mens det andet kom fra stads- og havneingeniør [[P.B. Obel]]. Begge projekter blev dog anset for vilde projekter og blev skrinlagt. | |||
En bro kunne dog ikke undværes, og i 1875 udskrev ”Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse” en konkurrence på en højbro. Broen skulle have en kørebane med en bredde på 6,30 meter, en frihøjde på 3,15 meter over [[Fiskergade]] og [[Aagade]] og hele 11,5 meter over åen. | En bro kunne dog ikke undværes, og i 1875 udskrev ”Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse” en konkurrence på en højbro. Broen skulle have en kørebane med en bredde på 6,30 meter, en frihøjde på 3,15 meter over [[Fiskergade]] og [[Aagade]] og hele 11,5 meter over åen. | ||
Linje 23: | Linje 22: | ||
=== Projektet realiseres === | === Projektet realiseres === | ||
Vroues seneste projekttegninger blev overgivet til havneingeniør [[Th. Hornemann]] og stadsingeniør [[P. Sletting]], samtidig med at en privat indsamling blev stablet på benene til at indsamle de 100.000 kr., som kunne finansiere dele af projektet. I alt løb finasieringen op i 364.000 kr. I 1882 påbegyndtes nedrivningen af bygninger i Fiskergade, Ågade og Søndergade, og 23. maj 1884 kunne aarhusianerne for første gang tage Skt. Clemens Bro i brug. Broens indvielse markerede også starten på de første [[Sporvogne i Århus|sporvogne i Aarhus]]. Man skal dog op til 1904 før disse blev elektriske, så de første 20 år var sporvognene i Aarhus hestetrukne. | Vroues seneste projekttegninger blev overgivet til havneingeniør [[Th. Hornemann]] og stadsingeniør [[P. Sletting]], samtidig med at en privat indsamling blev stablet på benene til at indsamle de 100.000 kr., som kunne finansiere dele af projektet. I alt løb finasieringen op i 364.000 kr. I 1882 påbegyndtes nedrivningen af bygninger i Fiskergade, Ågade og Søndergade, og 23. maj 1884 kunne aarhusianerne for første gang tage Skt. Clemens Bro i brug. Broens indvielse markerede også starten på de første [[Sporvogne i Århus|sporvogne i Aarhus]]. Man skal dog op til 1904 før disse blev elektriske, så de første 20 år var sporvognene i Aarhus hestetrukne. | ||