Skt. Clemens Bro: Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 11: Linje 11:


=== En højbro på tegnebrættet ===
=== En højbro på tegnebrættet ===
[[Fil:Skt. Clemens Bro 01.jpg|350px|thumb|left|Dobbeltbroen Skt. Clemens Bro]]
Behovet for den senere Skt. Clemens Bro var dermed stort, og ved [[Aarhus Byråd|byrådets]] forhandlinger i februar 1872 blev de første to forslag til broen behandlet. Det ene forslag kom fra arkitekt [[R. Langeland-Mathiesen]], mens det andet kom fra stads- og havneingeniør [[P.B. Obel]]. Begge projekter blev dog anset for vilde projekter og blev skrinlagt.
 
Behovet for den senere Skt. Clemens Bro var dermed stort, og ved [[Aarhus Byråd|byrådets]] forhandlinger i februar 1872 blev de første to forslag til broen behandlet. Det ene forslag kom fra arkitekt [[R. Langeland-Mathiesen]], mens det andet kom fra stads- og havneingeniør [[P.B. Obel]]. Begge projekter blev dog anset for vilde projekter og blev skrinlagt.  
En bro kunne dog ikke undværes, og i 1875 udskrev ”Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse” en konkurrence på en højbro. Broen skulle have en kørebane med en bredde på 6,30 meter, en frihøjde på 3,15 meter over [[Fiskergade]] og [[Aagade]] og hele 11,5 meter over åen.   
En bro kunne dog ikke undværes, og i 1875 udskrev ”Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse” en konkurrence på en højbro. Broen skulle have en kørebane med en bredde på 6,30 meter, en frihøjde på 3,15 meter over [[Fiskergade]] og [[Aagade]] og hele 11,5 meter over åen.   


Linje 23: Linje 22:


=== Projektet realiseres ===
=== Projektet realiseres ===
[[Fil:Skt. Clemens Bro.jpg|350px|thumb|right|Skt. Clemens Bro i slutningen af 1960'erne]]
Vroues seneste projekttegninger blev overgivet til havneingeniør [[Th. Hornemann]] og stadsingeniør [[P. Sletting]], samtidig med at en privat indsamling blev stablet på benene til at indsamle de 100.000 kr., som kunne finansiere dele af projektet. I alt løb finasieringen op i 364.000 kr. I 1882 påbegyndtes nedrivningen af bygninger i Fiskergade, Ågade og Søndergade, og 23. maj 1884 kunne aarhusianerne for første gang tage Skt. Clemens Bro i brug. Broens indvielse markerede også starten på de første [[Sporvogne i Århus|sporvogne i Aarhus]]. Man skal dog op til 1904 før disse blev elektriske, så de første 20 år var sporvognene i Aarhus hestetrukne.
Vroues seneste projekttegninger blev overgivet til havneingeniør [[Th. Hornemann]] og stadsingeniør [[P. Sletting]], samtidig med at en privat indsamling blev stablet på benene til at indsamle de 100.000 kr., som kunne finansiere dele af projektet. I alt løb finasieringen op i 364.000 kr. I 1882 påbegyndtes nedrivningen af bygninger i Fiskergade, Ågade og Søndergade, og 23. maj 1884 kunne aarhusianerne for første gang tage Skt. Clemens Bro i brug. Broens indvielse markerede også starten på de første [[Sporvogne i Århus|sporvogne i Aarhus]]. Man skal dog op til 1904 før disse blev elektriske, så de første 20 år var sporvognene i Aarhus hestetrukne.