Johannes Exner (1926-2015)
Johannes Exner (født i Hald, syd for Viborg, den 25. marts 1926 - død den 16. maj 2015) var en dansk arkitekt bosat i Aarhus. Sammen med hustruen Inger Augusta Exner (1926-) drev han gennem årtier en tegnestue. I Aarhus har de for eksempel opført Skæring Kirke (1994). Derudover har de stået bag flere restaureringsopgaver med Koldinghus (restaureret 1972-1992) og Rundetårn (1975-1981) som nogle af de mest kendte (Århus Stiftstidende, 16. august 1983, s. 4). Parret er også kendt for at have restaureret flere kirker som for eksempel Trinitatis kirke (restaureret 1982) i København.
| Johannes Exner
|
 Arkitekt Johannes Exner i sit hjem på Marselisvej 19. Fotograf Preben Hupfeld, 1997, Aarhus Stadsarkiv.
|
Personlige detaljer
|
Navn Johannes Exner | Nationalitet Dansk | Født 1926 | Død 2015 | Erhverv Arkitekt |
Biografi
Johannes Exner blev født den 25. marts 1926 i Hald som søn af provst Johan Exner.
Uddannelsesmæssigt blev Johannes, ligesom den senere hustrue Inger, student fra Randers Statsskole i 1945.
Fra 1945-1948 tog han forstudier ved Landbohøjskolen, inden han søgte ind på Kunstakademiets Arkitektskole, der blev afsluttet i 1954.
Fra 1953-1956 arbejdede Johannes Exner hos Vilhelm Lauritzen (https://ingerogjohannesexner.dk/om/facts). Under ansættelsen havde han en ide om, at fremtiden lå hos Arne Jacobsen, som en progressiv arkitekt. Et opkald fra Mogens Koch ændrede den drøm, da Koch manglede en person, der kunne varetage sagerne om kirker og orgler på hans tegnestue. På den måde blev han ansat hos Mogens Koch fra 1956-1961, hvor han stod for restaureringen af kirker og en indbygning af kirkeorgler. Exner havde et kendskab til det kirkelige, da hans far var provst og hans mor var præstedatter.
1958 stiftede Johannes sin egen tegnestue sammen med hustruen Inger.
Johannes Exner var også beskæftiget som underviser på den første restaureringslinje i Europa på Kunstakademiet i København fra 1957-1965. I 1965 ændrede tingene sig, da han blev ansat på den nyåbnede Arkitektskolen i Aarhus som lektor og leder af Afdelingen for Restaurering, By- og Bygningspleje. Fra 1984-1992 var han professor ved samme afdeling. Igennem årene sørgede han for et højt niveau af restaurering og har formet mange arkitekter gennem årene (Århus Stiftstidende, 25. marts 2001, s. 8);(https://ingerogjohannesexner.dk/om/facts)
Priser, udstillinger og medlemskaber
Igennem årene modtog parret flere priser og anerkendelser. Derudover var Johannes Exner medlem af flere forskellige bestyrelser og udvalg. Parret har derudover fået lavet flere udstillinger om deres arbejde. Oversigten over deres priser mv. kan findes på Johannes og Inger Exners hjemmeside og er gengivet i en tabel nedenfor.
Af kendte eksempler kan nævnes Johannes Exners medlemskab af Akademirådet (Århus Stiftstidende, 16. august 1983, s. 4) og hans formandskab for Udvalget for Bygnings- og Miljøbevaring i Aarhus, hvor han har arbejdet med Aarhus’ fornyelse og fortegnelsen over de bygninger, der er bevaringsværdige (Århus Stiftstidende, 24. marts 1986, s. 4).
Parret vandt også træprisen på 50.000 kroner fra Træbranchens Oplysningsråd som en anerkendelse for deres arbejde med kirkearkitekturen i mere end tre årtier. Derudover har de vundet Eckersberg-Medaillen for deres arbejde (Århus Stiftstidende, 20. maj 1987, s. 4). Mens parret fik mange priser sammen, så var det kun Johannes Exner, der fik tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse på 12.000 kroner årligt. Da beløbet var et lille beløb efter skat, blev ydelsen kaldt “Rødvinslegatet” (Århus Stiftstidende, 25. oktober 1997, s. 9).
I 2018 blev det besluttet, at Arkitektskolens nye placering på Godsbanen i Aarhus skulle opkaldes efter Johannes Exner og hedde Exners Plads (Århus Stiftstidende, 12. december 2018, s. 9).
Privatliv
Modstandsmand
Johannes voksede op som præstesøn i en stor søskendeflok på syv, hvor fællesskab i både familien og i landsbyen Hald var en inkorporeret del af hans liv. Under Danmarks besættelse var både Johannes og hans far, Johan Exner, aktive i modstandsbevægelsen. 18. februar 1945 blev Johannes anholdt af Gestapo (https://ingerogjohannesexner.dk/om/facts). De første to uger af sin tilfangetagelse fik han gentagende gang tæsk - blandt andet på Badeanstalten Spanien, hvilket resulterede i et brækket kæbeparti. Efter to uger blev han overført til Frøslevlejren, hvor hans brækkede kæbe gjorde det umuligt at spise. Redningen blev en interneret læge, der gav en træstump til ham, så han smertefuldt kunne åbne sin kæbe med den. (Kim Dirckinck-Holmfeld, “Nekrolog af Kim Dirckinck-Holmfeld. Johannes Exner 1926-2015" i Arkitekten årgang 117, nr. 7, 2015, s. 10). Han kom den 25. april 1945 til Sverige via Bernadottes hvide busser og var tilbage i Danmark den 17. maj 1945. (https://ingerogjohannesexner.dk/om/facts) (Århus Stiftstidende, 24. maj 2015, s.14).
Interesser
Johannes var på et amatørniveau meget musikinteresseret. Da han var barn, spillede han violin, men i 1945-46 fik han arbejderhænder, da han begyndte at arbejde som skovarbejder. Derudover hørte han i radioen, hvordan andre mennesker kunne spille bedre end ham. Derfor blev hans forfængelighed grunden til, at han kun spillede musik, når han var alene. Han nød derudover at lytte til musik, når han skulle arbejde kreativt som arkitekt. (Jens Bertelsen, Birgit Jenvold og Jan Salomon (red.), Arkitekterne Inger og Johannes Exner (1996), s. 24).
Børn
Parret fik fire børn: Hans (f. 1954), der sidenhen blev bygningsingeniør, døtrene Karen (f. 1957) og Anna Mette (f. 1962), der er arkitekter og sønnen Morten (f. 1964), der blev lærer og på ingen måde ville være arkitekt. (Århus Stiftstidende, 25. marts 2001, s. 8). I 1991 blev Inger og Johannes Exners tegnestue lavet om til et aktieselskab under navnet Exners Tegnestue A/S, hvor de udgjorde ejerkredsen. I 1999 overdragede parret tegnestuen til døtrene Anna Mette og Karin samt arkitekt Finn Larsen (Århus Stiftstidende, 19. august 2001, 9). I 2012 ændrede virksomheden navn til E+N Arkitektur (E=eksisterende, N=ny).
Arbejde
Restaureringer
Igennem mange år stod Inger og Johannes Exner bag både restaureringer af kirker, historiske steder og andre bygninger. Johannes så bygninger som levende væsner, der ligesom mennesker har en livscyklus. Bygninger bliver født, vokser, lever, bliver syge, repareres, bliver raske, og til sidst ældes de og dør. Hvis man kan se hvilken cyklus, som bygningen er i, så har man muligheden for at skabe en sammenhængende og spændende arkitektur (Århus Stiftstidende, 25. marts 2001, s. 8).
Generelt gik parret op i at få en forening mellem historie og fremtid. Derfor søgte de inspiration til deres arbejde ved at se på bygningsdetaljer i historiske bygninger (Århus Stiftstidende, 25. oktober 1997, s. 9). Listen over parrets arbejde er lang, men alligevel kunne de ikke fremhæve deres yndlingsprojekt. Projekterne sammenlignede de med børn, hvor man ikke kan vælge sin yndlings, men elsker dem alle (Århus Stiftstidende, 25. marts 2001, s. 8).
Inger har udtalt, at hun er med i alle faser af et kirkebyggeri undtagen det mere tekniske arbejde. Hun mente, at restaurering og nænsomhed skal gå hånd i hånd, hvor der skal tænkes på bygningens oprindelige udseende i processen (Århus Stiftstidende, 20. august 1976, s. 9).
Generelt gik de op i ikke at spolere bygningernes miljø, når de istandsatte. De var gamle funktionalister, der så problemer som noget positivt, hvor det gav dem muligheden for at få det løst via en kreativ og konstruktiv proces (Århus Stiftstidende, 24. marts 1986, s. 9).
I 1998 vandt de konkurrencen om fremtidens daginstitution med vuggestuen/børnehaven Stenhøjen i Egå, der blev åbnet i 2001.
Kirker
Parret er blandt andet kendt for deres opførelser af kirker rundt i landet. Af eksempler kan blandt andet nævnes Sankt Clemens Kirke (1963) i Randers, Præstebo Kirke (1969) i Herlev, Gug Kirke (1972) ved Aalborg og Opstandelseskirken (1984) i Albertslund. Exnerparret har kun opført en enkelt kirke i Aarhus; Skæring Kirke (1994).
De nød stor anerkendelse for deres arbejde med kirker, og da de vandt prisen for Træprisen fra Træbranchens Oplysningsråd i 1987 blev det fremhævet, hvordan de havde udført deres arbejde med en særlig forståelse for, hvordan kirken fungerer som et kultsted og en kulturbærende faktor (Århus Stiftstidende, 20. maj 1987, s. 4). Andre har også fremhævet, hvordan parret formåede at opføre kirker, der både formåede at være præget af nytænkning og tradition (Århus Stiftstidende, 16. august 1983, s. 4). I Århus Stiftstidende er deres arbejde også blevet fremhævet som frisk, simpelt og uden det pompøse, men på samme tid gennemarbejdet med en god æstetik (Århus Stiftstidende, 20. august 2006, s. 19).
Sct. Pauls Kirkes Sognehus
Arkitekterne har også stået for tilbygninger og opførelser af sognegårde. De har blandt andet stået for en tilbygning på Sct. Pauls Kirke i Aarhus i 1978, hvor kirken fik en ny sognegård. Den nye bygning har små tagforme/saddeltage og bliver forbundet med en krum glasgang til kirken (Jens Bertelsen, Birgit Jenvold og Jan Salomon (red.), Arkitekterne Inger og Johannes Exner (1996), s. 64). Bygningen blev indrettet med lokaler til konfirmanderne og til møder (Århus Stiftstidende, 23. november 1977, s. 1).
Bispegården
I 1986 restaurerede de den nygotiske bygning Bispegården på hjørnet af Fredensgade og Sønder Alle. Bygningen blev oprindeligt opført i 1858 af herredsfoged F.C. Willemoes i en samtid, hvor Aarhus var ramt af byggeboom og spredte sig hurtigt syd for åen. Arkitekten bag var Gustav Ludolf Martens, der også har opført en avlsgård på Vilhelmsborg ved Mårslet. Bygningen havde tidligere fungeret som herredskontor frem til 1886, hvorefter den blev brugt til som bispeembede i Aarhus Stift fra 1886 til 1964.
Ikke alle var tilfredse med Exners restaurering. En af Århus Stiftstidendes læsere, Jørgen Holm, spurgte avisen, hvorfor der nu var kommet en “hæslig gevækst” på tagryggen. “gevæksten” var egentlig en Lanternin, der skulle sikre at Nykredit, der på det tidspunkt lejede bygningen, kunne have en mødesal i toppen med lysindfald. Det krævede, at der skulle findes en løsning, så der kom lys i lokalet, hvilket Lanterninen kunne sikre. Parret var blevet inspireret af barokarkitekturen fra 1700-tallet, hvor en Lanternin sikrede, at lyset kunne trækkes ind fra oven, så der kunne skabes kuppellys i rummet (Århus Stiftstidende, 4. august 1986, s. 11); (Århus Stiftstidende, 15. marts 1987, s. 35).
Koldinghus
Parret restaurerede Koldinghus over flere årtier fra 1972-1992. Resultatet er blevet rost for den æstetiske sans, der er gennemført i alle detaljer. (Århus Stiftstidende, 20. august 2011, s. 23). Resultatet af restaureringen er blevet belønnet med Europa Nostraprisen i 2011 (Århus Stiftstidende, 20. august 2006, s. 19). Prisen uddeles til kulturarvsprojekter eller personer, der har gjort en særlig indsats inden for kulturarven (https://www.europa-nostra.dk/priser-awards/ ) og er i det her tilfælde uddelt for “storslået restaurering og fantasifuld tilpasning” (Jens Bertelsen, Birgit Jenvold og Jan Salomon (red.), Arkitekterne Inger og Johannes Exner (1996), s. 6).
I forbindelse med restaureringen vandt Koldinghus The Glulam Award, der blev uddelt af Glulam, der er den europæiske forening af limtræfabrikanter. Prisen bliver uddelt til de mest bemærkelsesværdige byggerier, hvor limtræ er blevet brugt. Begrundelsen lød blandt andet på, at nyt og gammelt er blevet flot forenet under restaureringen, hvor 19 limtræsøjler nu bærer det nyopførte tag (Århus Stiftstidende, 13. marts 1994, s. 80). Inger Exner har selv udtalt, at det lå dem meget på sinde at renoveringen ikke skulle slette de historiske spor. Derudover forsøgte parret at inkorporere en funktionel indretning, så folks ve og vel var i centrum (Århus Stiftstidende, 19. august 2001, 9).
Da parret startede deres restaureringsarbejde, ville de gerne have beskyttet ruinmurværket med et projekt, der brugte stål og glas. Det var alle ikke begejstrede for, og projektet blev opgivet til fordel for et kompromisforslag, hvor ydersiden skulle have barokken som grundlag, men at interiøret ikke var bundet på samme måde og kunne udarbejdes mere frit (Jens Bertelsen, Birgit Jenvold og Jan Salomon (red.), Arkitekterne Inger og Johannes Exner (1996), s. 52).
Medaljer og generationsskifte
Udover Europa Nostra Prisen har de også modtaget Eckersbergs Medaillen (1983) og C.F. Hansen Medaillen (1992). I 1985 blev Johannes Exner ridder af Dannebrog.
Parrets tegnestue blev i 1991 omdannet til aktieselskabet Exners Tegnestue A/S med Inger og Johannes som ejerkredsen. I 1999 blev firmaet ført videre af datteren Karen Exner m.f. I 2012 skiftede firmaet navn til E+N Arkitektur – E’et står for Eksisterende, N’et for Ny.
Oversigter
Hovedkilde til nedenstående lister er https://ingerogjohannesexner.dk
Johannes Exners medlemskaber, priser og ydelser
| År | Info | Noter |
|---|---|---|
| 1958–1962 | Medlem af bestyrelsen for Akademisk Arkitektforening | Inger og Johannes Exner |
| 1965–1972 | Medlem af Selskabet for Kirkelig Kunst | Inger og Johannes Exner |
| Medlem af Det Særlige Kirkesyn for Odense og Maribo Domkirker | Inger og Johannes Exner | |
| 1967–1976 | Medlem af bestyrelsen for Foreningen til Kirkegårdskultur | Inger og Johannes Exner |
| 1968–1986 | Medlem af repræsentantskabet for Foreningen for Bykultur og Århus Kommunes Udvalg for Bygnings- og Miljøbevaring (formand 1974–1986) | Inger og Johannes Exner |
| 1968–1988 | Medlem og formand for Akademirådets Udvalg for Kunst i Kirker | Inger og Johannes Exner |
| 1970–1988 | Medlem af Nordisk Klokkekomité | Inger og Johannes Exner |
| 1970–1975 | Medlem af repræsentantskabet for Det Danske Orgelselskab | Inger og Johannes Exner |
| Konsulent for Det Særlige Bygningssyn | Inger og Johannes Exner | |
| 1975 | Medlem af Den Danske Nationalkomité for Bygningsfredningsåret | Inger og Johannes Exner |
| 1978 | Medlem af Akademiet for de Skønne Kunster | Inger og Johannes Exner |
| 1978 | Medlem af Den Danske ICOMOS-komité | Inger og Johannes Exner |
| 1983 | Medlem af Akademirådet | Inger og Johannes Exner |
| 1983–1987 | Medlem af Det Særlige Bygningssyn | Inger og Johannes Exner |
| 1983–1987 | Medlem af Statens Bygningsfredningsfond | Inger og Johannes Exner |
| 1983 | Leder af opmålingsekspedition til Ilha de Mocambique | Inger og Johannes Exner |
| Medlem af UNESCOs ICOMOS-komité vedrørende restaureringsuddannelse | Inger og Johannes Exner | |
| 1985 | Ridder af Dannebrog | Kilde: Johannes Exner – AarhusWiki |
| 1997 | Tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse | Inger og Johannes Exner |
| 2011 | Danske Europa Nostra-pris | Inger og Johannes Exner |
Johannes og Inger Exners priser og anerkendelser
| År | Info | Noter |
|---|---|---|
| 1978 | Veluxfondens Æreslegat | Inger og Johannes Exner |
| 1982 | Murerprisen | Inger og Johannes Exner |
| 1983 | Eckersberg-Medaillen | Inger og Johannes Exner |
| 1987 | Træprisen | Inger og Johannes Exner |
| Æresborgere i Kolding (begge) | Inger og Johannes Exner | |
| 1991 | Nykredits Arkitekturpris | Inger og Johannes Exner |
| 1992 | C.F. Hansen-Medaillen | Inger og Johannes Exner |
| 1992 | Honorary Fellowship of the American Institute of Architects | Inger og Johannes Exner |
| Medlemmer af Kunstnersamfundet | Inger og Johannes Exner | |
| 2018 | Arkitektforeningens Æresmedalje | Inger og Johannes Exner |
Johannes og Inger Exners udstillinger
| År | Info | Noter |
|---|---|---|
| Medlemmer af Vrå-Udstillingen | Inger og Johannes Exner | |
| 1978 | Kunstnernes Efterårsudstilling | Inger og Johannes Exner |
| 1981 | Jens Nielsens Museum | Inger og Johannes Exner |
| 1984 | Holmen, Løgumkloster | Inger og Johannes Exner |
| 1988 | Dansk Arkitektur, Paris | Inger og Johannes Exner |
| 1990 | Vandreudstillingen Le Danemark l’Art de Batir | Inger og Johannes Exner |
| 1992 | Moderne Dansk Arkitektur, Tjekkoslovakiet | Inger og Johannes Exner |
| 1996 | Koldinghus (retrospektiv) | Inger og Johannes Exner |
| 1997 | Gammel Dok (retrospektiv) | Inger og Johannes Exner |
Liste over arbejde i Aarhus
| År | Adresse | Navn / Bygningstype | Noter |
|---|---|---|---|
| 1961 | Kirketorvet 2A | Tranbjerg Kirke | Restaurering |
| 1970 | Nørreport 18 | Arkitektskolen i Aarhus (daværende bygning) | Restaureret |
| 1970 | Kløvermarksvej 4 | Ombygning | |
| 1978 | Sankt Pauls Kirkeplads 1 | Sct. Pauls Kirkes sognehus | Arkitekter |
| 1982 | Elsted Kirkeplads 1, Lystrup | Elsted Kirkes sognegård | |
| 1986 | Fredensgade 36 | Bispegården | Restaurering |
| 1993 | Skæring Kirkevej 5, Egå | Skæring Kirkes præstebolig | |
| 1994 | Skæring Kirkevej 1, Egå | Skæring Kirke | Arkitekter |
| 1995 | Strandvejen 86 | Villa Alba | Restaurering |
| 1995 | Elsted Kirkeplads 1, Lystrup | Elsted Kirke | Restaurering |
| 2002 | Bruuns Bro | Bruuns Arkade | |
| 2005 | Banegårdspladsen 11 | Steen Mengels Hus | Bygningen huser bl.a. Århus Stiftstidende |
Johannes Exner (1926-2015) på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Kilder er desuden oplistet undervejs i artiklen
- Johannes Exner i Den Store Danske, http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Danmark/Johannes_Exner
- Mindeord: Arkitekt Johannes Exner er død, 22. maj, 2015, http://stiften.dk/aarhus/mindeord-arkitekt-johannes-exner-er-doed
- Exners murede excesser, fortid og fremtid i tegl, Allan de Waal, 16. maj, 2012, http://www.information.dk/300995
- https://ingerogjohannesexner.dk