Udvandring fra Aarhus
Udvandring fra Aarhus skal betragtes i forbindelse med den generelle udvandring fra Danmark, og det skønnes, at mere end 400.000 personer gennem tiderne er udvandret fra landet.
Langt de fleste "søgte lykken" i USA, men mange udvandrede også til Canada, Australien og New Zealand. De store udskibningshavne var København, Hamborg, Bremen, Liverpool og Stavanger, men Aarhus har - modsat hvad mange tror - også spillet en rolle i udvandringshistorien.
Pioneren Dessau
I 1830'ernes Aarhus boede stolemager Jacob Phillip Dessau (1792-1886) i Mejlgade. Han var en berejst og vidende borger, som havde hørt levende beskrivelser om det fantastiske Amerika. Det kriblede i Dessau for at komme af sted, og han havde en ligesindet i brændevinsbrænder og postfuldmægtig N. Iversen. Overbevisende og velargumenterende må de to herrer havde været, for det lykkedes dem at overtale flere af byens fornemme borgere til at hoppe ombord i rejseprojektet og betale en anseelig mængde penge. Dengang var der mulighed for at sejle til Amerika fra Hamborg, men Dessau var overbevist om, at rejsen ville blive billigere, hvis han selv organiserede den fra Aarhus.
Dessau solgte sit hus og indbo og investerede i sommeren 1838 i skibet Die Elbe, som med udskibning fra Aarhus skulle fragte dem til Amerika. Det siges, at dette er den første, samlede udvandring fra Danmark med Amerika som destination i nyere tid.
Vanskelighederne tordnede sig dog snart op. Skibet var ikke i god stand, og udskibningen med de omkring 50 tilmeldte personer skete først, da sæsonen for de store efterårsstorme satte ind. Dette blev skæbnesvangert.
Allerede ved Frederikshavn var skibet læk, men man fortsatte rejsen. Ud for Spaniens kyst gik det for alvor galt. I et brev hjem til Århus Stiftstidende, som blev bragt 5. januar 1839, beskrev Iversen situationen som følgende:
- ’I den spanske sø måtte vi flere nætter og dage udholde svære storme. Vi fik mange bræksøer, som fyldte sengene med vand. På højde med Finisterre mærkede vi, at skibet var læk…’
De søgte forgæves havn, men blev af vinden kastet rundt i åben sø. Pirater plyndrede skibet for værdier, og da de endelig efter nogen tid nåede Bayonnes havn – altså langt fra det forjættede Amerika – måtte de opgive rejsen. Skibet kunne ikke mere.
Rejseselskabet måtte opholde sig i Bayonne vinteren over, og først langt hen på foråret lykkedes det dem at komme med et andet skib til Amerika. Dessau havde ikke råd til at tage med. Han valgte i stedet at begive sig tilbage mod Aarhus.
Hvad der blev af ham, er der uenighed om i kilderne. Nogle siger, at han nåede Aarhus, men efterfølgende drog til Hamborg ned til sin kone og børn, som var efterladt dernede. En anden kilde siger, at han aldrig nåede Aarhus, men blev myrdet i Hamborg. Hvad, der dog er sikkert, er, at han først døde i 1886 og blev begravet i København.
Kontorer og agenter
Udvandringen blev hurtigt sat i system, for der var gode penge at tjene. Udvandringskontorer med ivrigt agiterende agenter, som repræsenterede flere af de store dampskibslinjer skød op i de fleste store byer.
I Aarhus var der basis for flere kontorer oftest i forbindelse med anden virksomhed.
I 1867 kunne man komme til det forjættede land ved at henvende sig i det lille hus på Studsgade 16-18. ”Fra Kjøbenhavn til Amerika” lød overskriften på en avisannonce i Stiftstidende for et udrejsebureau, Scandinavisk Hovedcontoir, der havde en agent i Aarhus ved navn Bering. Det kunne skaffe folk til Amerika ”2 Gange maanedlig og Kosten hele Reisen. Passagerne ledsages i Almindelighed af en dansk Mand, som er godt kjendt med Forholdene i Amerika.”
Kellers Gaard, som indtil 2005 prydede hjørnet af Frederiksgade og Vester Allé, husede i begyndelsen af 1900-tallet Hotel Kronborg, hvor der også var et udvandringskontor. Det samme gjorde ejendommene i Grønnegade 4 og Søndergade 29.
Agenterne havde et dårligt ry. De blev anklaget for at være samvittighedsløse og uden moral kun med tanke på profit. En af grundene var at emigranterne var ofte fattige mennesker, som håbede at kunne skabe sig en bedre tilværelse i det nye land. Billetterne var dyre, og ofte måtte folk sælge alle deres ejendele for at få råd til turen til ’mulighedernes land’. Før dampskibets introduktion i 1860’erne kunne rejsen over Atlanten tage op til otte uger, og på 3. klasse var folk stuvet sammen under meget kummerlige forhold, der gjorde at dødsfald ombord ikke var et særsyn. Med dampskibet kunne rejsen klares på ca. 10 dage, men billetter til disse færger var endnu dyrere og svarede ofte til en årsløn for en almindelig arbejder.
J.C. Nielsen, som foruden Hotel Kronprinsen også drev et meget benyttet agentur for udvandring til USA fra Søndergade 29, protesterede i 1914 i Århus Stiftstidende over hetzen mod agenterne. Han havde i sine 34 år som udvandringsagent altid sørget for at sine passagerer fik hvad de havde krav på og mere til.
Agent Nielsens tilsyneladende gode moral ændrede dog ikke ved, at mange udvandrere efter at have klaret den udfordrende tur over Atlanten fandt, at de nye omgivelser ikke levede op til de skønmalerier, der var malet inden udrejsen.
Emigrationens renæssance
I 1950’erne fik emigrationen en renæssance og flere tusinde danskere søgte igen mod USA og især også Canada. 20. februar 1957 blev Aarhus endnu engang involveret direkte i Amerika-eventyret, da Amerika-Linieren M/S Stockholm kom forbi Aarhus for at hente ca. 200 emigranter. Besøget blev en stor begivenhed, og op til 30.000 mennesker var stimlet sammen på den nye oliekaj i benzinhavnen for at få et glimt af ”Stockholm” og tage afsked med emigranterne. Et papskilt med ordlyden ”Til Amerika-båden” viste vej og på kajen var rejst et stort ”sølvbryllupstelt”, som skulle fungere som billet- og paskontrol.
Før afgangen blev der afholdt en stor gudstjeneste i Domkirken for emigranterne. Ligesom tidligere var der blandt emigranterne fattige familier, som håbede på bedre forhold i deres nye hjemland, men størstedelen af de nye emigranter var almindelige middelklassesfamilier.
Rejsen over Atlanten anno 1957 foregik da også noget mere luksuriøst end tilfældet havde været det før århundredeskiftet. ”Demokraten” kunne berette, at selv på turistklassen på ”Stockholm” kunne den travle mor få hjælp til blevask af skibets stewardesser, ligesom der var indrettet børnehave, ”således at mor også kan slappe af en gang imellem og nyde turen med sin mand” 1).
To måneder senere kom Stockholm igen på besøg i Aarhus, men nogen fast rute blev det ikke til, og i slutningen af 1950’erne døde emigrationsbølgen ud.
Kilder
- Demokraten 20.02.1957, 21.02.1957
- Århus Stiftstidende 11. sept. 1914
- Henrik Fode, Til USA og Canda i Det talte man om… - rids fra Århus i 100 år, Århus Byhistoriske Udvalg 1986
- Allan Hall Jensen, New Orleans med forhindringer i Jul i Aarhus 1959, Forlaget Aros
- Den Store Danske opslag "udvandring".
- Sejrs Sedler opslag – J. P. Dessau, N. Iversen, J. C. Nielsen, J. M. Christensen
Note: 1) Demokraten 20.02.1957
