Udvandring fra Aarhus

Fra AarhusWiki
Kellers Gaard, der lå på hjørnet af Frederiks Gade og Vester Allé, husede i starten af 1900-tallet Hotel Kronborg og et udvandringsagenturet. På billedet, som er fra 1904, ses Kellers Gaard til venstre i billedet.

Det skønnes, at mere end 400.000 personer gennem tiderne er udvandret fra Danmark. Langt de fleste ’søgte lykken’ i USA, men mange udvandrede også til Canada, Australien og New Zealand. De store udskibningshavne var København, Hamborg, Bremen, Liverpool og Stavanger, men Aarhus har, modsat hvad mange tror, også spillet en rolle i udvandrerhistorien.

Pioneren Dessau

I 1830ernes Aarhus boede stolemager J.P. Dessau i Mejlgade. Han var en berejst og vidende borger, som havde hørt levende beskrivelser om det fantastiske Amerika. Det kriblede i Dessau for at komme af sted, og han havde en ligesidet i brændevinsbrænder og postfuldmægtig N. Iversen. Overbevisende og velargumenterende må de to herre havde været, for det lykkedes dem at overtale flere af byens fornemme borgere til at hoppe ombord i projektet og betale en anseelig mængde penge. Dengang var der mulighed for at sejle til Amerika fra Hamborg, men Dessau var overbevist om, at rejsen ville blive billigere, hvis han selv organiserede den.

Dessau solgte hus og indbo og investerede i sommeren 1838 i skibet ’Die Elbe’, som med udskibning fra Aarhus skulle fragte dem til Amerika. Det siges, at dette er den første samlede udvandring i nyere tid fra Danmark med Amerika som destination.

Vanskelighederne tordnede sig snart op. Skibet var ikke i god stand, og udskibningen med de omkring 50 tilmeldte skete først, da sæsonen for de store efterårsstorme satte ind. Dette blev skæbnesvangert.

Allerede ved Frederikshavn var skibet læk, men man fortsatte rejsen. Ud for Spaniens kyst gik det for alvor galt. I et brev hjem til Århus Stiftstidende beskriver Iversen 5. januar 1839 situationen.

’I den spanske sø måtte vi flere nætter og dage udholde svære storme. Vi fik mange bræksøer, som fyldte sengene med vand. På højde med Finisterre mærkede vi, at skibet var læk…’

De søgte forgæves havn, men blev af vinden kastet rundt i åben sø. Pirater opholdt og plyndrede skibet for værdier, og da de endelig efter nogen tid nåede Bayonnes havn – altså langt fra det forjættede Amerika – måtte de opgive rejsen. Skibet kunne ikke mere.

Rejseselskabet måtte opholde sig i Bayonne vinteren over, og først langt hen på foråret lykkedes det dem at komme med et andet skib til Amerika. Dessau havde ikke råd til at tage med. Han valgte i stedet at begive sig tilbage mod Aarhus.

Hvad der blev af ham, er der uenighed om i kilderne. Nogle siger, at han nåede Aarhus, men efterfølgende drog til Hamborg ned til sin kone og børn, som var efterladt dernede. En anden kilde siger, at han aldrig nåede Aarhus, men blev myrdet i Hamborg.

Kontorer og agenter

Amerika-Lineren M/S Stockholm i Aarhus Havn 20. februar 1957. Til højre i billedet ses den interimistiske billet- og paskontrol mellem de mange fremmødte mennesker.

Udvandringen blev hurtigt sat i system, for der var gode penge at tjene. Udvandringskontorer med ivrigt agiterende agenter, som repræsenterede flere af de store dampskibslinjer skød op i de fleste store byer.

I Aarhus var der basis for flere kontorer oftest i forbindelse med anden virksomhed.

I 1867 kunne man komme til det forjættede land ved at henvende sig i det lille hus på Studsgade 16-18. ”Fra Kjøbenhavn til Amerika” lød overskriften på en avisannonce i Stiftstidende for et udrejsebureau, Scandinavisk Hovedcontoir, der havde en agent i Aarhus ved navn Bering. Det kunne skaffe folk til Amerika ”2 Gange maanedlig og Kosten hele Reisen. Passagerne ledsages i Almindelighed af en dansk Mand, som er godt kjendt med Forholdene i Amerika.”

Kellers Gaard, som indtil 2005 prydede hjørnet af Frederiksgade og Vester Allé, husede i begyndelsen af 1900-tallet Hotel Kronborg, hvor der også var et udvandringskontor. Det samme gjorde ejendommene i Grønnegade 4 og Søndergade 29.

Agenterne havde et dårligt ry. De blev anklaget for at være samvittighedsløse og uden moral kun med tanke på profit. En af grundene var at emigranterne var ofte fattige mennesker, som håbede at kunne skabe sig en bedre tilværelse i det nye land. Billetterne var dyre, og ofte måtte folk sælge alle deres ejendele for at få råd til turen til ’mulighedernes land’. Før dampskibets introduktion i 1860’erne kunne rejsen over Atlanten tage op til otte uger, og på 3. klasse var folk stuvet sammen under meget kummerlige forhold, der gjorde at dødsfald ombord ikke var et særsyn. Med dampskibet kunne rejsen klares på ca. 10 dage, men billetter til disse færger var endnu dyrere og svarede ofte til en årsløn for en almindelig arbejder.

J.C. Nielsen, som foruden Hotel Kronprinsen også drev et meget benyttet agentur for udvandring til USA fra Søndergade 29, protesterede i 1914 i Århus Stiftstidende over hetzen mod agenterne. Han havde i sine 34 år som udvandringsagent altid sørget for at sine passagerer fik hvad de havde krav på og mere til.

Agent Nielsens tilsyneladende gode moral ændrede dog ikke ved, at mange udvandrere efter at have klaret den udfordrende tur over Atlanten fandt, at de nye omgivelser ikke levede op til de skønmalerier, der var malet inden udrejsen.

Emigrationens renæssance

I 1957 blev Vestre Ringgade 220 og Tordenskjoldsgade 77 permanent udskiftet med Vancouver for brødrene Axel og Aage Holm og deres familier, som her ses i kahyt nr. B 23 på Stockholm. Et arbejde havde de to brødre endnu ikke fundet i Vancouver, men mureren Axel og barberen Aage håbede på at kunne fortsætte i deres eget erhverv, når de nåede frem.

I 1950’erne fik emigrationen en renæssance og flere tusinde danskere søgte igen mod USA og især også Canada. 20. februar 1957 blev Aarhus endnu engang involveret direkte i Amerika-eventyret, da Amerika-Linieren M/S Stockholm kom forbi Aarhus for at hente ca. 200 emigranter. Besøget blev en stor begivenhed, og op til 30.000 mennesker var stimlet sammen på den nye oliekaj i benzinhavnen for at få et glimt af ”Stockholm” og tage afsked med emigranterne. Et papskilt med ordlyden ”Til Amerika-båden” viste vej og på kajen var rejst et stort ”sølvbryllupstelt”, som skulle fungere som billet- og paskontrol.

Før afgangen blev der afholdt en stor gudstjeneste i Domkirken for emigranterne. Ligesom tidligere var der blandt emigranterne fattige familier, som håbede på bedre forhold i deres nye hjemland, men størstedelen af de nye emigranter var almindelige middelklassesfamilier.

Rejsen over Atlanten anno 1957 foregik da også noget mere luksuriøst end tilfældet havde været det før århundredeskiftet. ”Demokraten” kunne berette, at selv på turistklassen på ”Stockholm” kunne den travle mor få hjælp til blevask af skibets stewardesser, ligesom der var indrettet børnehave, ”således at mor også kan slappe af en gang imellem og nyde turen med sin mand1).

To måneder senere kom Stockholm igen på besøg i Aarhus, men nogen fast rute blev det ikke til, og i slutningen af 1950’erne døde emigrationsbølgen ud.

Kilder

  • Demokraten 20.02.1957, 21.02.1957
  • Århus Stiftstidende 11. sept. 1914
  • Henrik Fode, Til USA og Canda i Det talte man om… - rids fra Århus i 100 år, Århus Byhistoriske Udvalg 1986
  • Allan Hall Jensen, New Orleans med forhindringer i Jul i Aarhus 1959, Forlaget Aros
  • Den Store Danske opslag "udvandring".
  • Sejrs Sedler opslag – J. P. Dessau, N. Iversen, J. C. Nielsen, J. M. Christensen

Note: 1) Demokraten 20.02.1957