Skæring Skole
På matrikelkortet over ”Schiering Bye og Schiering Gaard” fra 1777 ses Skærings ældste skole som matrikel nr. 34 beliggende vest for landevejen til Grenå og mellem Hjortshøjvejen og Skæring Bæk. Skolehuset, måske var det et senere fra engang i 1800-tallet, måtte omkring 1960 falde i forbindelse med udvidelsen af hovedvejen, men matriklen svarer i dag til Egå Møllevej 1 (over for forsamlingshuset). Den næste Skæring-skole, formentlig den tredje i rækken, eksisterer derimod stadig. Den ligger som ”Garngården” på nuværende Egå Møllevej 15-17 og fungerede fra omkring 1917 til 1963, da Hjortshøj - Egå Kommune kunne tage den nye Virup Centralskole på Virupvej i udkanten af Hjortshøj i brug. Egå Skole fortsatte til Sølystskolen blev taget i brug i 1964, men ellers var alle kommunens børn henvist til Virupskolen, indtil en ny og fjerde Skæring Skole gik i gang i 1971.
Sognerådets store planer
De første tanker om at bygge en ny skole i Skæring blev taget, da det gamle Hjortshøj-Egå sogn i 1950’erne og 1960’erne udviklede sig fra at være et landsogn til at blive en forstad til Aarhus. Beslutningen om at bygge Skæring Skole på et stort åbent areal mellem Grenåvejen og [[Aarhus Bugten|bugten] blev taget af sognerådet 27. februar 1969, kort før kommunesammenlægningen i 1970. I begyndelsen af 1960’erne besluttede sognerådet først at bygge Virupskolen i Hjortshøj. Senere kom Sølystskolen i Egå til, og beslutningen om Skæring Skole var derfor den tredje store skole i den gamle landsognekommune inden for en ti-årig periode.
Skolen blev aldrig helt gennemført, som de gamle sognerådsmedlemmer havde forestillet sig. Kort før sammenlægningen vedtog sognerådet nemlig en større plan fra området mellem Toftegårdsparken og Skæring Havvej. Med skolen som omdrejningspunkt skulle området også have en stor idrætshal, en idrætspark (fodboldstadion), et svømmebassin, et stort butikscenter, kulturcenter med bibliotek, filmfremvisning og en teatersal, et moderne rensningsanlæg samt nybyggede boliger. Med i projektet var også en gangbro over Grenåvej – på samme måde som den gangbro, der er i dag går over Skæring Havvej - så børn fra den vestlige del af Grenåvej kunne komme sikkert til og fra skole og idrætsaktiviteter ved de nye og moderne sportsfaciliteter. Økonomi er hovedforklaringen på, at projektet ikke blev gennemført som planlagt.
Storkommunen fuldfører projektet
Efter kommunesammenlægningen den 1. april 1970 blev sagen overtaget af Thorkild Simonsen (1926-2022), der netop var blevet udnævnt til skolerådmand i den nye Aarhus Storkommune. Som sin første opgave fik han sat byggeriet af Skæring Skole i gang efter at have hugget en hæl og en tå af den oprindelige plan, så det hele kom til at passe til den nye storkommunes budget. Skolen rejstes 1970/71 som et standardbyggeri i beton i henhold til Randers-arkitekterne Buhl og Klithøjs Midtjyllandsplan, hvor en række midtjyske skoler blev bygget efter samme plan. Som en landsby byggedes omkring et gadekær fire 4-længede skolehuse, af eleverne døbt Bikuben, Myretuen, Svalereden og Stærekassen.
Idrætsfaciliteter
Da byggeriet gik i gang, lagde Hjortshøj-Egaa Idrætsforening pres på for at få bygget idrætshallen, der fra starten også blev brugt i skolens gymnastikundervisning, som faget idræt hed i begyndelsen af 1970’erne. Det betød imidlertid, at byrådet besluttede at sløjfe en af to planlagte gymnastiksale. Den anden skulle have ligget der, hvor der i dag er fritids- og ungdomsklub. For at spare sløjfede man også det planlagte udendørs svømmebassin mellem den nuværende idrætshal og skolen. Byrådet og skolerådmanden mente, at området var godt forsynet med svømmehallen ved Sølystskolen. Butikscentret, kulturcentret og boligerne er aldrig blevet til noget.
På indvielsesdagen den 20. august 1976 udtrykte skolenævnsformand Hans Kjeldmand håb om, at der måske ville blive råd til den planlagte svømmehal om 4-5 år. Men kommunen lod sig ikke bøje, da projektet var blevet dobbelt så dyrt som planlagt. Hvor sognerådet havde afsat 15 mio. i 1969, endte den samlede byggepris på 32,1 mio. kr. Grundværdien var en udfordring, fordi der i flere år efter at grunden var blevet eksproprieret, kørte en sag ved domstolene om den endelige pris. Ikke desto mindre faldt sognerådet ikke for fristelsen til at sælge arealerne omkring skolen til dyre byggegrunde, hvilket HEI fik stor succes med at bruge til fritidsaktiviteter for børn og unge. Som Thorkild Simonsen sagde i sin tale ved indvielsen, var det grunden til, at byrådet havde bevilget byggeriet af idrætshallen.
En af kommunens største skoler
Selv om skolen først blev indviet i 1976, blev den allerede taget i brug efter sommerferien i 1971. Her startede 488 elever i 26 klasser, og der var 31 lærere tilknyttet skolen. Eleverne kom fra den gamle skole i Garngården, fra de ældste årgange på Virupskolen i Hjortshøj, Sølystskolen og Todbjerg og Mejlby skoler – Hårupskolens nuværende distrikt. Dengang var de ældste årgange opdelt i realskole og almene klasser. Lærerne kom fra den gamle skole og fra Virupskolen. I de efterfølgende år voksede elevtallet på skolen med cirka 100 om året. Da skolen i 1976 blev indviet var der indskrevet 978 elever på skolen – med 56 lærere. Med mellem 1.000 og 1.100 elever i de sidste år af 70´erne rangerede Skæring Skole for en tid som kommunens største tæt forfulgt af Tilst. Skolens elevtal var i 1989 på 626, og i skoleåret 2000/01 er det på 555 med eleverne fordelt på klassetrin fra børnehave- til 10. klasse. Skolefritidsordningen omfatter 141 børn. En prognose, offentliggjort i november 2000, forudså en stigning i Skæring Skoles elevtal på 37 procent i den forestående femårsperiode fra 2000 til 2005.
Litteratur og kilder
- Baseret på tekst af Frank Helbo, Skæring Skole.
