Robert Marius Fisker (1913-1991)
Robert Marinus Fisker (født den 25. august 1913 i København, død den 25. november 1991) var en dansk forfatter, der levede og arbejdede det meste af sit liv i Aarhus.
Gift med Edy Tove Frederiksen i 1941 i Vor Frue Kirke. Parret fik to børn og boede i Risskov.
Robert Fisker blev født i København, men han kom i en tidlig alder til Aarhus. På dette tidspunkt var der intet, der tydede på, at Fisker skulle blive forfatter. Faderen var snedkeruddannet, og moderen havde et mejeriudsalg i nærheden af bopælen på det yderste Frederiksbjerg. Der blev knoklet i det lille hjem, og bøger var ikke noget, familien brugte hverken tid eller penge på. Men Robert Fisker elskede at fortælle historier, og den evne har gjort ham til en af de mest læste børnebogsforfattere gennem tiderne.
Århus Stiftstidende åbnede spalterne
Allerede som barn var Robert Fisker begunstiget med en livlig fantasi, og han elskede at fortælle historier.
I ungdomsårene forsøgte han flere gange at få sine historier udgivet. Han sendte de små fortællinger til den tids store børne- og ungdomsmagasin, det nu hedengangne Børnenes Ugeblad, men historierne blev alle afvist af redaktør Niels Meyn. Redaktøren var på det tidspunkt selv en flittig og anerkendt forfatter af ungdomslitteratur. Meyn var en sammensat person. I 1932 konverterede han som en af landets første til islam, mens han i 1940 meldte sig ind i det danske nazistparti. Den handling skubbede ham efter krigen ud af de litterære kredse, men i Sverige blev han fortsat læst.
Århus Stiftstidende var de første til at åbne spalterne for Robert Fiskers litteratur. På dette tidspunkt havde han afsluttet sin realeksamen fra Ny Munkegades Skole og var ansat som kontorelev på Jernkontoret A/S. Søm kunne han ikke slå i, så det var udelukket at gå i faderens fodspor. Kontorarbejdet interesserede ham ikke synderligt, men her var fri adgang til skrivemaskiner - et uundværligt redskab for den unge forfatterspire.
Succesen fortsatte for Fisker. Han blev kort tid efter kontaktet af forlaget Arnold Busck, der ønskede at udgive hans første roman Tidernes Morgen. Året var 1935, og Fisker var blot 22 år. Oprindeligt var det meningen, at Tidernes Morgen også skulle udgives i Norge, men det norske forlag gik konkurs, inden bogen nåede i trykken. Fisker fik dog sit honorar på 700 kr.
Talende fugle og middelalderhelte
Fisker opgav efter få år jobbet på Jernkontoret, og i 1938 begyndte han på Aarhus Seminarium, hvor han blev færdig som lærer i 1943. I 1944 blev han ansat som lærer på Samsøgades Skole, og det var et arbejde, som fik afgørende indflydelse på hans forfatterskab. Han var ansat ved Samsøgades Skole fra 1945-1961 og derefter som overlærer sammesteds frem til 1971.
Fisker kom til at arbejde med læsesvage elever. Han indså hurtigt, hvor svært læsesvage og ordblinde børn havde det i skolen. De følte sig ofte mindre værd og uden for fællesskabet med de normalt læsende børn. Udviklingsmæssigt og intellektuelt var de fuldt ud på højde med de andre børn, så det var ikke nogen gangbar idé blot at stikke dem bøger til yngre alderstrin.
I undervisningen drog Fisker mange nyttige erfaringer. Væsentligst var måske erkendelsen af, at alle børn fik en fælles oplevelse af samme historie, når han enten fortalte den eller læste den højt.
Fisker fortalte ofte børnene om sin nære ven, gråspurven Peter Pjusk, og dens mange farefulde oplevelser. Han skabte et helt univers om den lille flyvende ven, som eleverne hurtigt blev fortrolige med.
Fisker begyndte at skrive Peter Pjusks oplevelser ned, men han erfarede, at det var svært at skrive let og forståeligt. Eleverne blev brugt som prøveklude, og deres reaktion var ikke til at tage fejl af. Han måtte skrive bogen om tre gange, før han fandt melodien. Han havde formået at udvikle en skriveform og et sprog, som kunne læses af læsesvage, men samtidig havde så meget kvalitet, at også normalt læsende fandt bøgerne spændende.
Æresmedlem af Læsepædagogernes Landsforening
Fiskers arbejde for de læsesvage elever skulle vise sig at blive et stort gennembrud for det læsepædagogiske arbejde i skolen og må vel betegnes som et skoleeksempel på inklusion, som også er en af nutidens skolepolitiske målsætninger.
Som anerkendelse for sit arbejde blev Fisker på sin 60-års fødselsdag optaget som æresmedlem af Læsepædagogernes Landsforening.
Forlagene var til at begynde med lunkne over for Fiskers børnebøger, men da han først fik foden inden for, udeblev succesen ikke. Mange har nok læst historierne om Peter Pjusk, men også 1300-tals-helten Mikkel Ravn blev en bragende succes.
Bøgerne var ofte skrevet til børn og unge. Fisker tog udgangspunkt i små oplevelser fra sin egen verden. Dyrene havde ofte hovedroller, for dem var børnene fortrolige med. Dyrenes verden ligner på sin vis børnenes egen, og det var Fisker opfattelse, at børn skal fortælles historier, som de kan spejle og indleve sig i.
Han blev en af de mest produktive forfattere i Danmark. Tæller man hans udgivelser sammen, runder man tallet 150. Han arbejdede på Samsøgades Skole frem til 1971, hvor han tog orlov for at afprøve livet som fuldtidsforfatter. Inden han tog hul på det nye liv, var Fisker overbevist om, at han ville vende tilbage til katederet og eleverne, men hjemme i villaen i Risskov fandt han efterhånden frem til, at han ville hellige sig forfattergerningen på fuld tid.
Målt på oplagstal var han en overvældende succes. Mod slutningen af 1980'erne havde han rundet et oplagstal på 1.000.000 solgte bøger, og han modtog i denne periode over 700.000 kr. i bibliotekspenge om året.
Flere af Fiskers bøger er blevet oversat til andre nordiske sprog samt fransk og tysk.
Ved siden af lærer- og forfattergerningen var han ansat som medarbejder på Århus Stiftstidende fra 1954-1960 og på Jyllands-Posten fra 1978-1981. Begge steder arbejdede han med at skrive noveller. Desuden var han medlem af Dansk Forfatterforenings repræsentantskab fra 1970 til 1971.
Jul i Gammelby
Robert Fisker var også en af hovedmændene bag en af Danmarks Radios mest populære julekalendere, Jul i Gammelby, som blev sendt i 1979. På dette tidspunkt var det DR's største julekalendersatsning. Budgettet lå i omegnen af svimlende 12 millioner kr., hvilket skabte store armbevægelser i DR's provinsafdeling, som havde fået til opgave at producere den dyre satsning.
I 1978 kontaktede DR Robert Fisker og de tre andre velanskrevne skribenter Cecil Bødker, Franz Berliner og Jørn Birkeholm. Intentionen var, at de hver især skulle levere et bud på et manuskript.
Bødker sprang hurtigt fra, da hun havde problemer med sin ryg. Tilbage var de tre andre, og de blev hurtigt enige om at slå sig sammen i stedet for at konkurrere. De skrev et manuskript med rod i traditioner og gamle dage tilsat rigelige mængder nostalgi. Det var højst utraditionelt for tiden, hvor udgangspunktet ofte var hverdagens nære problemstillinger.
Jul i Gammelby blev en kæmpe succes. Danmarks Radios mission med at samle hele familien om julekalenderen lykkedes - måske for første gang. Også Den Gamle By, som lagde huse til dele af optagelserne, fik stor opmærksomhed og mange besøgende på grund af julekalenderen. I Århus Stiftstidende kunne man mandag den 10. december 1979 læse, at publikum valfartede til Den Gamle By med uset lange køer til følge, og at succesen havde medført en uafbrudt tilstrømning til en udstilling af seriens kulisser, som var stillet op på Aarhus Rådhus.
Robert Fisker på Aarhus Stadsarkiv
Robert Fiskers arkiv blev i 2015 afleveret til Aarhus Stadsarkiv. Det indeholder en stor mængde manuskripter fra Fiskers forfatterskab.
Litteratur og kilder
- Robert Fiskers biografi i Dansk Biografisk Leksikon
- Omtale af Jul i Gammelby på Den Gamle Bys hjemmeside
- Erhvervsarkivets udklipssamling - opslag Robert Fisker, forfatter.
