Museumsgade

Fra AarhusWiki
(Omdirigeret fra Museumsgade 10)
Indlæser kort...

Museumsgade er en gade, som ligger i den indre by. Gaden ligger mellem Vester Allé og Thorvaldsensgade.

Anlagt i 1878 som gangsti og navngivet i 1889 efter det tidligere Aarhus Museum, som nogle år tidligere var blevet opført i gaden.

Da Aarhus Mølle var overgået til dampmaskinedrift og ikke længere havde brug for vandkraften fra mølledammen, skænkede møller Andreas Severin Weis i 1875 grunden til Aarhus Kommune. I årene 1876-1877 opførtes museets hovedbygning efter tegninger af kgl. bygningsinspektør V.Th. Walther. Museet bestod af en kunstsamling, en afstøbningssamling samt en forhistorisk samling. Fra 1965 begyndte en udflytning af de tre særsamlinger til henholdsvis Kunstmuseet, Antikmuseet og Moesgård Museum, og museumsbygningerne overgik i 1972 til at være et kulturværksted for unge og fik navnet "Huset".

De fleste ejendomme langs nordsiden af gaden blev opført lige før år 1900 efter tegninger af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950) og giver gaden et homogent præg.

Ejendomme

Museumsgade 10. Ejendom i fire etager med markant facade, opført i 1899 for snedkermester H. Hansen.

Museumsgade på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Museumsgade

Kilder og Litteratur

  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018