Louis Hammerich (1830-1916)

Fra AarhusWiki
Louis Hammerich

Byfoged, senere birkedommer, politimester Louis Hammerich, medlem af Aarhus Byråd 4. januar 1869 - 31. december 1872. Kommandør af 2. grad af Dannebrog 1900. Konferensråd 1906.

Født 16. juli 1830 i Kiel, død 4. april 1916 i Aarhus. Forældre: regimentskvartermester og auditør, senere borgmester i Haderslev Emil Hammerich og hustru Lovise Charlotte Amalie Tvermoes. Gift 5. maj 1854 i Ørsted, Odense amt, med Ida Christiane Worsaae, født 3. juni 1833 i Vejle, død 21. juli 1902 i Helsinge sogn, Frederiksborg amt, datter af amtsforvalter Jens Worsaae og hustru Margrethe Elisabeth Berthelsen. I 1847 blev han student og begyndte derefter at studere jura ved Kiel Universitet.

Treårskrigen

Da Treårskrigen brød ud i 1848 tog Hammerich til København og indskrev sig som frivillig i Linjeinfanteribataljonen. Han tog uddannelsen til befalingsmand og bliver sekondløjtnant samme år. Han deltog ved Slaget ved Fredericia og Isted. Han endte sin tid i militæret i 1851 som premierløjtnant og blev slået til ridder samme år.

Tidligere karriere

Efter krigen tog Hammerich tilbage til Kiel og blev cand.jur. i 1853. Han fik ansættelse som herredsfoged i Frøs og Kalvslund Herreder samme år. Han blev også borgmester, politimester og byfoged i Eckernförde. Han blev kancelliråd i 1856. Samme år blev han også herredsfoged i Bøking Herred. I 1859 blev han politimester og rådmand i Flensborg, men blev afskediget i 1864 da preusserne overtog byen. Derefter tog han en dansk cand.jur. eksamen i 1865.

Tid i Aarhus

I 1867 blev Hammerich ansat som politimester i Aarhus i 1867. I hans første år arbejdede han med en omorganisering af Aarhus Politi som blev gennemført i 1869. Sideløbende med sit politimesterjob var han indtil 1875 også revisor i Jydsk Handels- og Landbrugsbank. Under sin embedsperiode som byfoged og politimester i Aarhus afskaffede han natvægterne og rostes også for på andre måder at have vist initiativ; men selv fra mindre frisindet side kaldtes han reaktionær, ligesom det hed sig, at han ofrede sit embede så lidt tid, det kunne gå an. Ved sin afgang 1877 kaldtes han dog »den nidkjære embedsmand, den retfærdige dommer og den humane overordnede«, og hans valg til formand for Aarhus Borgerlige Skydeselskab og Aarhus Tekniske Skoles bestyrelse vidner om, at han i andre kredse havde erhvervet sig udstrakt tillid.


Hammerich forlod jobbet som politimester i 1877. I den forbindelse var der følgende beskrivelse af hans sidste byting i Århus Stiftstidende:

”I Aarhuus Bything idag var Hammerich sidste Gang tilstede. Han benyttede Leiligheden til i varme Ord at dvæle ved de 11 Aar, hvori han som Embedsmand har virket her i Aarhus, og udtalte, at kun Arbeidets stærke Tiltagen er Grunden til, at han søger bort fra Byen, som han ellers følte sig knyttet til og havde faaet kjær. Han takkede derefter Sagførerne og disses Medhjælpere, idet han udtalte sin Glæde over at have virket sammen med en Sagførerstand, der altid klart og ærligt havde stræbt at lægge Materialet godt tilrette for Dommeren. Han bragte derpaa Politiets Funktionaierer, Retsvidnerne, Arrestforvareren og Skriveren en særlig Tak, og sluttede med nogle hjertelige Ord, hvor han udtalte Haabet om at blive bevaret i en venlig Erindring. Sagfører Schwenn takkede Politimesteren for en Tid, denne havde arbeidet i Aarhuus, og fremhævede, at Hammerich altid havde stræbt at faae Sandhed og Ret frem. Politimesteren tog derpaa venlig Afsked med Enhver af de Tilstedeværende.”

Tiden efter Aarhus

Efter sin tid i Aarhus tog Hammerich til Kronborg, hvor han var blevet udnævnt til birkedommer. Den stilling havde han indtil 1906, hvor han blev udnævnt til konferensråd

Medlem af eller repræsentant i...

Henvisninger