Hønemor
Hønemor er en bronzeskulptur i Frederiksgade ved Østergadekrydset udført af billedhugger Aage Bruun Jespersen (1929-2001). Skulpturen forestiller en bondekone med en høne i hænderne på vej til marked og vidner om Frederiksgades betydning som handelsgade gennem tiderne og nu som gågade. Skulpturen er en gave til byen fra købmand Arne Raahauge (1932-2010) i anledning af hans 25-års forretningsjubilæum i Frederiksgade den 3. marts 1984. Skulpturen blev afsløret af daværende borgmester i Aarhus Thorkild Simonsen (1926-2022) den 13. oktober samme år.
Arne Raahauges forretning, der hed Raahauge efter stifteren, var ved 25-års jubilæet betegnet som en herreekviperingsforretning – altså en herretøjsbutik. Forretningen nåede at holde 50-årsjubilæum i 2009, hvor den tro mod sine rødder hovedsageligt henvendte sig til et voksent klientel. Raahauge måtte dog lukke senere samme år, hvilket den daværende indehaver, Torben Sørensen, blandt andet tilskrev, at afspærringer og vejarbejde i stigende grad havde gjort Frederiksgade til en blindtarm. "Det spiller også ind, at kundestrømmen har flyttet sig. Bruuns Galleri har helt sikkert været med til at gøre Frederiksgade mere stille," udtalte han til Aarhus Stiftstidende.
Frederiksgade som handelsgade
Frederiksgade udviklede sig til en vigtig handelsgade og indfaldsvej, efter den blev forbundet med resten af byen, da Frederiksbroen blev bygget i 1400-tallet. Dengang var Aarhus kun en lille by centreret omkring Store Torv og Lille Torv og uden megen bebyggelse på åens sydside.
I 1441 fornyede kong Kristoffer Aarhus bys privilegier og gjorde den til en købstad, der ved lov havde ret til al havnehandel i området. Det hed sig, at ingen måtte "købe eller sælge i nogen ulovlige havne, som ligger ved eller omkring vor nævnte købstad Århus. Det gods, som nogen på den måde køber eller sælger, skal fortabes halvt til kongen og halvt til byen". Selvom loven tilsyneladende ikke blev overholdt til fulde, var den startskuddet på, at Aarhus blev en stor og travl handelsby. Snart fik byen flere privilegier, der tvang al handel i omegnen ind til Aarhus. Det betød at bønderne fra oplandet måtte rejse til byen, hvis de ville sælge deres varer eller købe nye. I slutningen af 1600-tallet blev det indbringende for byen, da der blev indført told på de varer, bønderne og andre, der kom rejsende til Aarhus, tog med sig. Tolden skulle betales ved byens porte, indtil den igen blev afskaffet i 1851.
For bønderne fra oplandet syd for Aarhus var Frederiksgade den mest direkte vej ind til byens torve og markeder. I 1840 boede der i gaden 9 købmænd, der handlede med bønderne på deres vej ind til bymidten. Købmændene på byens andre indfaldsveje var fordelt således, at det boede 17 i Vestergade, 16 i Mejlgade, 10 i Studsgade og 7 i Skolegade. Det var ikke nemt at få opbygget en anselig købmandsforretning, og det tog ofte flere generationer, for det krævede både gode forretningsforbindelser, penge, talent, erfaring og godt med held.
Varer og handel
Hver købmand bestræbte sig på at få så mange bønder som muligt som faste kunder. Det var en hård konkurrence både internt mellem købmændene i Aarhus, men også mellem Aarhus og nærtliggende købstæder som Randers og Horsens. For en bonde betød penge nemlig mere end tid og arbejde. Derfor tog bønder hellere en lang rejse, hvis det betød en større indtjening, end en kort rejse med en mindre indtægt. Skulle en købmand fastholde en bred skare af bønder som tilbagevendende kunder år efter år, skulle han derfor ikke kun kunne lave de bedste handler i Aarhus, men også sammenlignet med købmændene i de nærmeste, jyske købstæder.
Bønder og købmænd var afhængige af hinanden, da de hver især kunne fremstille og skaffe vidt forskellige varer. Bønderne opgav i stigende omfang selv at videreforarbejde, hvad de frembragte. I stedet solgte de næsten alle deres råvarer til købmændene, blandt andet korn, kvæg, æg, huder og smør, som købmændene kunne bruge i deres produktioner. Til gengæld modtog de tømmer, klæde, redskaber, indbo, salt, sæbe og forskelligt husgeråd. Efterhånden købte de også et stigende antal luksusvarer som sukker, krydderier, tobak, the og kaffe.
Handlerne mellem købmænd og bønder foregik ikke som kontant betaling. I stedet tingede de om prisen og byttede varer. Bonden fik dog ofte også en mindre sum penge. Det kunne også hænde, at han fik et forskud i varer eller penge mod pant i den kommende høst. Det forbandt bonden til købmanden.
Hønemor repræsenterer de bønder, der gennem århundreder drog gennem Frederiksgade for at handle i Aarhus, og hun er symbol på de mange forretninger, som bønderne på deres vej gjorde med Frederiksgades købmænd.
Hønemor på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
- Helge Paludan et al.: ”Århus Bys Historie – fra vikingetid til nutid”, Husets Forlag, 1984.
- Henrik Fode et al.: "Århus-Årbog 1885", Aarhus universitetsforlag, 1985, https://slaegtsbibliotek.dk/921120.pdf
- Aarhus Stiftstidende, 2009-03-13: "15 Raahauge-ekspedienter i comeback", https://stiften.dk/artikel/15-raahauge-ekspedienter-i-comeback
- Aarhus Stiftstidende, 2009-11-26: "Raahauge lukker", https://stiften.dk/artikel/raahauge-lukker
