Fødselsanstalten i Jylland

Indlæser kort...

Fødselsanstalten i Jylland blev indviet i 1910 som tilbud om et fødested for ugifte og ofte ubemidlede kvinder i Jylland, men også gifte var velkomne mod betaling. Århus Kommune stillede grunden ved Vennelystparken til rådighed for det statslige byggeri. Fødselsanstalten lukkede i 1996, hvorefter bygningen blev overtaget af Aarhus Universitet.

Indledning

10. oktober 1910 blev fraskilte Valborg Karen Marie Pedersen fra Skive indlagt som den første patient på Den jydske Fødselsanstalt. De næste 86 år blev omkring 190.000 børn født i den smukke palæ-bygning mellem Nørrebrogade, Vennelyst Boulevard, Bartholins Allé og Wilhelm Meyers Vej. I dag er sygeplejerskerne og barnegråden erstattet med bøger og studerende, men bygningens navn ”Victor Albeck bygningen”, vidner stadigt om bygningens historie.

Victor Albeck var godt nok oprindeligt Københavner, men fra han i 1910 kom til Aarhus for at fungere som overlæge på den nyoprettede fødselsanstalt, blev han en vigtig skikkelse i Aarhus. Ikke nok med at han hjalp hundredvis af aarhusianere til verdenen, så blev han også en betydelig faktor i kampen om at få et universitet til byen.

Forslag om et fødehjem

Victor Albeck Fødselsanstalten i Jyllands første overlæge.

Inden Albeck kunne ansættes som overlæge på Den jydske Fødselsanstalt, måtte byrådet og justitsministeriet igennem flere forhandlinger.

Allerede i februar havde byrådet behandlet et forslag om at afsætte et beløb på 3000 kr. ”til Etablering og Drift af et Fødehjem for ubemidlede”. Bag forslaget stod de fire socialdemokrater Jens Julius Andersen, Jakob Jensen og Erik Olesen og Rasmus Peter Sabroe. Aarhus havde i forvejen mødre- og spædbørnshjemmet Bethesda, som i 1894 var blevet oprettet under navnet "Redningshjemmet for forførte Piger". Under henvisning til at kommunen allerede støttede Bethesda blev de fire socialdemokraters forslag afvist.

Selvom forslaget ikke blev vedtaget, levede tankerne om et fødehjem videre, og da byrådet senere samme år modtog en skrivelse fra justitsministeriet, der anmodede kommunen om at stille en byggegrund på tre tdr. land i nærheden af Kommunehospitalet til rådighed til opførelsen af en fødselsstiftelse, var byrådets socialdemokrater godt tilfredse.

At kommunen kvit og frit skulle afgive en grund til en værdi af 420.000 kr. – svarende til godt 15,5 mill. i dag – faldt dog ikke i god jord. Samtidigt ønskede justitsministeriet, at kommunen også skulle yde et økonomisk bidrag til fødselsstiftelsen, hvilket gjorde ideen helt uspiselig, hvorfor sagen blev sendt videre til Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse.

Forhandlinger med justitsministeriet

Udvalget forhandlede videre med justitsministeriet, der også var begyndt at forhandle med Horsens. I september 1908 kunne byrådet for lukkede døre endnu engang behandle fødselsstiftelsens opførelse.

Kommunen var gået med til at afstå de tre tdr. land, hvilket blandt andet betød at en nærliggende generalbolig måtte give afkald på sin have. Ministeriet ønskede også, at kommunen skulle levere gas, vand og elektricitet til produktionspris, hvilket endnu engang fik dele af byrådet til at stejle. Højre med Mikael Johansen (1854-1931) i spidsen havde svært ved at se, hvorfor kommunen ”skulle bukke og neje for Staten”, og socialdemokraternes argument om at fødselsstiftelsen kunne bruges til at få et universitet til byen havde Johansen ikke megen tiltro til: ”Fakultetet fik man jo aldrig”, bedyrede Johansen.

I den anden lejr stod Peter Sabroe fra socialdemokratiet, der mente, at byrådet skulle imødekomme justitsministeriet på alle punkter.

Kompromiset blev at byrådet gik med til levere strøm, vand og gas til 30 % under den gældende produktionspris.

Palæet på bakken

Ro, regelmæssighed og renlighed - Besøgstiderne på fødselsanstalten var meget begrænsede.

Fødselsanstalten blev en realitet og ved den nuværende Nørrebrogade rejste der sig et stort hvidt palæ, tegnet af arkitekten Christian A. Sylow. Anstalten indeholdte både svangreafdeling, operationsstue, børneafdeling, barselsafsnit og plejeafsnit. Flere af de ugifte fødende kom langvejs fra, og var derfor indlagt på svangreafdelingen i tiden op til fødslen. Hvis de var i stand til det, arbejde de på anstalten indtil fødslen – enten med rengøring, i køkkenet eller på vaskeriet. Anstalten rummede også værelser til det meste af anstaltens personale.

10. oktober 1910 fandt indvielsen sted og Aarhus Stiftstidendes reporter var imponeret: ”Hvor underfuldt det dog maa blive for en fattig Moder fra en skummel Kvistlejlighed i en Baggaard at komme herop! For det er jo en af de gode Ting ved den Jydske Fødselsstiftelse, at den gratis skal optage ubemidlede Ugifte, Enker og forladte Hustruer.”

Den jydske Fødselsanstalt var statsligt finansieret, men nogle patienter blev indlagt for kommunens regning. Under disse patienter hørte gifte kvinder under fattigvæsenets forsorg samt andre ubemidlede gifte kvinder. Ugifte og fraskilte kvinder kunne indlægges på fødselsanstalten på statens regning. I 1911 var prisen for 12 dages indlæggelse 30 kr. – godt 1.900 kr. idag – og for hver dag derudover måtte der lægges 2 kr. oven i beløbet.

Børneafdeling i generalboligen

Fødselsanstalten var dimensioneret til 360 fødsler om året, men blot seks år efter indvielsen fandt der 641 fødsler sted om året. Der var derfor brug for udvidelser, og i 1913 anmodede staten Aarhus Kommune om at købe den tidligere generalbolig, der lå tæt på anstalten.

Generalboligen skulle indrettes til en ny børneafdeling, hvilket blev en realitet i 1916. På afdelingen kunne ugifte mødre efterlade deres børn i op til et år, mens mødrene fandt en måde at forsørge sig selv. Det var også på børneafdelingen at spædbørn, som skulle bortadopteres boede. Endeligt kunne de ugifte mødre selv bo på afdelingen sammen med deres børn i op til et år, mod at de deltog i pasning af afdelingens andre børn.

Den tidligere generalbygning blev billigt solgt, hvilket endnu engang vakte debat i byrådet. Igen var det Højres Michael Johansen, som var utilfreds. Han ”fandt den foreslaaede Pris for lav, navnlig da Fødselsanstalten ikke gjorde Byen gavn for 2 Skilling.”

Universitetsklinik

I 1955 overgik Fødselsanstalten til at være en universitetsklinik, og modtog fremover primært komplicerede graviditeter og fødsler. Tage og Edith Andersen fra Risskov ventede i 1958 tvillinger, men til overraskelse for både læger og forældre blev resultatet blev i stedet trillinger. På billedet tilser reservekirurg dr. Weber to af de i alt tre små piger.

I 1955 overgik fødselsanstalten til at være en universitetsklinik, hvilket medførte at Fødselsanstalten fremover primært tog imod gravide med komplikationer. Ved samme lejlighed blev børneafdelingen nedlagt. Få år senere blev en ny børneafdeling til syge eller for tidligt fødte spædbørn indviet.

Med 1960’erne steg antallet af aarhusianske ugifte fødende på Fødselsanstalten. Det var ikke længere så skamfuldt at være ugift fødende, hvorfor flere og flere valgte at føde i deres hjemkommune, frem for at tage den lange tur til Aarhus. Samtidigt faldt antallet af aarhusianske gifte fødende – en konsekvens af Fødselsanstaltens stigende specialisering. Fødselsanstalten måtte afvise mange kvinder, som ønskede at føde på anstalten frem for i hjemmet eller på private klinikker.

Den smukke gamle bygning i universitetsparken var dog ved at være forældet, og der var planer om at opføre en ny og moderne fødeklinik foran den gamle. ”...naar den nye Hovedbygning er færdig, skal den gamle simpelt hen rives ned” kunne Århus Stiftstidende reportere i november 1967. Planerne blev ikke realiseret, men til gengæld kunne en ny fødeklinik til almindelige fødsler indvies i Finsensgade i 1969. Den nye fødeklinik blev opført i røde mursten i stil med resten af Aarhus Kommunehospitals bygninger.

Aarhus Kommunehospital

I 1975 overgik fødselsanstalten til Aarhus Amt og blev indlemmet i Aarhus Kommunehospital.

Fødselsanstalten var stadigt forbeholdt komplicerede graviditeter og fødsler, men i starten af 1980’erne var fødselsraten så lav, at gravide uden komplikationer igen fik lov til at føde på Fødselsanstalten. Fra 1. april 1979 tillod Fødselsanstalten, som det sidste sted i hele Aarhus Amt, at fædre deltog i fødslen. I 1983 lukkede klinikken i Finsensgade, hvorefter alle aarhusianske gravide blev henvist til Fødselsanstalten.

Den sidste fødsel fandt sted i 28. august 1996. Året før fandt der 4.405 fødsler sted på anstalten, hvilket gennemsnitligt svarer til 12 fødsler pr. døgn. På de knap 86 år som fødselsanstalten eksisterede, blev 190.000 børn født her.

Fire år efter det sidste spædbarn var bragt til verden på Fødselsanstalten kunne bygningen indvies som det Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets Medicinske Bibliotek og Uddannelsescenter under navnet Victor Albeck bygningen.

Overlæger på Fødselsanstalten

Overlæge Victor Albeck 1910-1933
Overlæge Axel Olsen 1933-????
Overlæge Mogens Ingerslev ????-????