Roklubben ARA
Roklubben ARA er en af flere roklubber i Aarhus Fiskerihavn.
Klubben blev stiftet den 4. maj 1937 under navnet Arbejdernes Roklub Aarhus. Initiativtagerne til oprettelsen var elektriker Holger Lustrup, der var formand for Dansk Arbejder Idrætsforbunds Jyllandskreds, og brandmand Hans Larsen. I 1952 ændrede klubben sit officielle navn til "Roklubben ARA" som en markering af, at roning er for alle.
Klubben havde fra begyndelsen hold for både herrer og damer, men i starten måtte de ikke svømme sammen. Fra slutningen af 1950'erne kom også ungdomshold til. Ved stiftelsen i 1937 havde klubben 17 medlemmer og to både, "Jyde" og "Viking".
Roklubbens begyndelse
Holger Lustrup var en fremtrædende figur inden for Dansk Arbejder Idræt. En dag mødte han Hans Larsen på gaden og råbte fra en stige, om Larsen havde interesse i at danne en roklub. Dette møde førte senere til etableringen af roklubben under Dansk Arbejder Idrætsforbund i Mørksgade.
Hans Larsen blev klubbens første formand og var hovedkraften bag opførelsen af deres første klubhus på Aarhus Lystbådehavns vestre side, hvor de havde fået tildelt et mindre område, der havde direkte adgang til Aarhusbugten. Huset stod færdigt i løbet af stiftelsesåret 1937, og da klubben den 1. september 1937 kunne fejre rejsegilde. Den hvide og grønne bygning, der har fået adressen Fiskerivej 5, er stadig i brug i dag.
Allerede et år senere, ved ARA's 1-års jubilæum, blev begivenheden fejret med tre biler ledsaget af et orkester, roere og både, der blev ført gennem byen. Dagen blev afsluttet med festligheder i Risskov.
To år efter klubbens stiftelse blev der den 27. juli 1939 bragt en artikel i Aarhus Stiftstidende, som beskrev, at klubben ikke kunne få deres både ud på vandet:
- ”den Bro, hvorfra Klubbens Baade før i Tiden blev sat ud, er forsvundet. Havnen har lovet Arbejder-Roklubben at overlade den Slæbestedet mellem Aarhus Mørtelkompagni og Beddingen. Her vil Baadene blive sat ud fra en Flydeponton.”
De ændrede vilkår for klubben skyldtes formodentlig etableringen af fiskerihavnen, som blev indviet i oktober 1940.
Trods de beskedne begyndelser voksede klubben støt og hurtigt, og i 1942 kunne de byde 75 nye medlemmer velkommen. De nye medlemmer skulle igennem den traditionelle "Kanindåb", som blev afholdt på Den Permanente. Dette år havde roklubben 150 aktive medlemmer, hvilket var en stor tilslutning efter kun fem års eksistens.
Klubemblem, -dragt og -nåle
Klubemblemets udseende blev bestemt på et medlemsmøde den 28. september 1937. Emblemet fik her en hvid bund med grøn kant og navnet "ARA". Det blev på et møde den 5. december 1940 ændret til det nuværende grønne og hvide. Klubdragten blev oprindelig bestemt til at være helt i hvidt med en hvid sixpence til, men inden første standerhejsning i 1938 blev den ændret til blå bukser med grøn kant og hvid trøje.
I 1939 indførte klubben kilometernåle formet som årer. Disse blev overrakt, når medlemmerne havde roet en vis distance. Herrerne skulle ro 1.500 km for at opnå en guldnål, 1.200 km for sølv og 800 km for bronze. Damernes distancer er ikke kendte.
I 1946 udgav klubben sit første blad med navnet "Ro", der udkom til og med 1948. I 1955 udsendte de et nyt klubblad under navnet "ARA-Nyt". Bladet udkommer stadig i dag. Klubben udgiver også "Kanin-Nyt" henvendt til nye medlemmer, de sålkaldte "kaniner".
Klubhuset
På grund af den øgede medlemstilgang blev ARA's første klubhus hurtigt for trangt til klubbens behov. I 1943 ønskede Hans Larsen, at et nyt klubhus skulle opføres ved Varna, og han udtalte sig til Aarhus Stiftstidende:
- "Det er dejligt derude ved Skov og Strand. Mon ikke alle Søsportsklubberne efterhaanden vil søge derud. Fortsat at blive inde i Havnen, hvor Vandet er tykt af Fiskeaffald, tror jeg ingen ønsker."
Projektet blev dog ikke realiseret. I stedet kunne klubben i 1944 indvie et nyt klubhus, hvor både roere og både kunne nyde optimale forhold. Dette år oplevede klubben også en betydelig medlemstilvækst, og de modtog så mange ansøgninger om medlemskab, at de næsten måtte standse for optagelsen.
Fra 1943 installerede roklubben også en afdeling ved Brabrand Sø. Den blev siden optaget i et fælles anlæg for de forskellige aarhusianske roklubber. Det fælles anlæg fik navnet Brabrand Rostadion og blev indviet i 1952.
Med tiden fik klubhuset på fiskerihavnen brug for ny vedligeholdelse, og i 1952 blev der bevilget midler til at lægge nyt tagpap derpå. I de følgende år gennemgik klubhuset mindre renoveringer, herunder reparationer og maling. Ti år senere modtog klubben 1300 kroner fra byen til yderligere forbedringer.
Det var først i 1981, efter 44 års venten, at klubben kunne installere et toilet i klubhuset og tilbyde "lidt moderne komfort" til de lettede medlemmer.
I slutningen af 1980'erne stod klubhuset igen overfor udfordringer, og der blev overvejet en mulig flytning. Dette spørgsmål var dog usikkert på grund af lokale planer for lystbådehavnen. På et tidspunkt blev det diskuteret, om de tre roklubber i området, ARA, Aarhus Studenter Roklub og Aarhus Roklub, skulle have et fælles klubhus, men projektet løb ud i sandet.
I 2002 forsøgte ARA og Aarhus Studenter Roklub at forflytte klubberne til en anden beliggenhed ved havnen, men dette initiativ blev heller ikke realiseret. På trods af deres søgning efter nye tilholdssteder, findes ARA således stadig i klubhuset på Fiskerivej 5.
Konkurrencer og præmier
I 1938 stillede et hold fra ARA for første gang op i kaproningskonkurrence. Det blev dog ikke til en placering ved løbet i Silkeborg. I 1948 lykkedes det for en herreletvægtsfirer at hive det første Danmarksmesterskab hjem til klubben på Sorø Sø.
Klubben var første gang repræsenteret ved en langdistancekonkurrence i 1968. Det var ved stævnet Lille Bælts Blå Bånd. Året efter i 1969 roede herreholdet sig til en førsteplads ved samme stævne. I 1973 arrangeredes for første gang konkurrencen Århus Bugtens Røde Rose, og her vandt ARA's herrehold.
Andre begivenheder og bedrifter
Gennem sin historie har roklubben oplevet en række begivenheder og udfordringer, herunder havde roklubben i 1944 arrangeret en kanintur, til Skæring Strand, hvor 11 både deltog. Desværre forløb turen ikke uden udfordringer, da vejret pludselig forværredes, hvilket skabte betydelige problemer for deltagerne. Bølgerne steg kraftigt, og det blev næsten umuligt for de nye medlemmer at ro videre. Selvom situationen var vanskelig, var det heldigvis en trøst, at der ikke opstod kæntringer. De mest udmattede roere blev imidlertid hjulpet hjem af ambulancer, der stillede op med opvarmende tæpper.
I 1945 var roforbuddet i kraft på grund af Anden Verdenskrig, men Hans Larsen arbejdede på at få det ophævet, så roerne kunne vende tilbage til vandet og lange ture. I 1947 blev Hans Larsen anerkendt for sit arbejde for rosporten, da han blev tildelt Dansk Forening for Rosports Hæderstegn i guld.
I 1952 ændrede roklubben sit navn til ARA, som allerede var en almindelig betegnelse for klubben i rokredse. Dette skridt blev blandt andet taget af økonomiske årsager, da det var svært at få økonomisk støtte til en klub med "Arbejdere" i navnet.
I 1955 introducerede ARA et nyt koncept kaldt "propagandature", der gav interesserede en mulighed for at prøve at ro med kyndige instruktørers vejledning. I Aarhus Stiftstidende kunne man yderligere læse: ”ARA er saa vidt vides den første klub i landet, der har et saadant arrangement. Alle, som melder sig, vil uden forpligtelse faa vejledning af kyndige instruktører.”
Klubben afholdt desuden loppemarkeder og boder for at indsamle midler. I 1976 kunne de købe en ny båd med de midler, de havde sparet op, hvilket var en sum på 30.000 kroner, suppleret med støtte fra Aarhus Kommune. Yderligere kunne de købe en 2 årers inrigger kontant, eftersom de havde indsamlet 14.500 kroner.
I 1987 satte ARA sig for at sætte en verdensrekord ved at ro i 24 timer, hvilket resulterede i en distance på 175,20 kilometer frem og tilbage mellem lystbådehavnen og Vejlbyhage. Selvom de ikke fik opnået så lang en distance, som de kunne ønske sig, håbede de alligevel, at resultatet kom i Guiness World Record med deres præstation, og at det kunne tiltrække nye medlemmer.
Klubbens formænd
- 1937-1948: Brandmand Hans Larsen
- 1948-1952: Fuldmægtig Magnus Jensen
- 1952-1954: Elektriker Knud Erik Petersen
- 1954-1958: Bogholder Verner Christensen
- 1958-1961: Tømrer Hans Peter Juul
- 1961-1964: Politibetjent Henning Poulsen
- 1964-1969: Maskinarbejder Jørgen Tvermose
- 1969-1973: Maskinarbejder Palle Vangsø
- 1973-1977: Tømrer Poul Henning Jensen
- 1977-1978: Montør Jørgen Wedel Jensen
- 1978-1987: Portør Lars Madsen
- 1987-1989: John Høck
- 1989-1990: Ingen formand
- 1990-: Bjørn Bisgaard
Arbejdernes Roklub Aarhus (ARA) på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- ARA's jubilæumsskrifter:
- Roklubben ARA gennem 25 år... (1962)
- Roklubben ARA 1937-1987 (1987)
- ARA. Roklubben ARA 1937-2012 (2012)
- Roklubben ARA's hjemmeside http://www.roklubbenara.dk/wp/
- Fra kysthavn til storhavn: Århus havns historie 1915-1995, 1994, Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet.
- Aarhus Stiftstidende, 10/06/1937
- Aarhus Stiftstidende, 08/07/1937
- Aarhus Stiftstidende, 01/09/1937
- Aarhus Stiftstidende, 07/05/1938
- Aarhus Stiftstidende, 27/07/1939
- Aarhus Stiftstidende, 31/07/1942
- Aarhus Stiftstidende, 13/01/1943
- Aarhus Stiftstidende, 05/06/1944
- Aarhus Stiftstidende, 07/10/1947
- Aarhus Stiftstidende, 17/09/1952
- Aarhus Stiftstidende, 12/11/1952
- Aarhus Stiftstidende, 13/05/1955
- Aarhus Stiftstidende, 03/05/1962
- Aarhus Stiftstidende, 03/04/1976
- Aarhus Stiftstidende, 10/10/1981
- Aarhus Stiftstidende, 06/11/1987
- Aarhus Stiftstidende, 21/04/1987
- Aarhus Stiftstidende, 23/09/1988
- Aarhus Stiftstidende, 06/10/1989
- Aarhus Stiftstidende, 13/04/1997
- Aarhus Stiftstidende, 26/04/2002
