Adelgader i Aarhus

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Flere af Aarhus købstads gader har været omtalt som Adelgade, hvilket især kan findes i kildemateriale fra 1700’tallet. I mere end en tredjedel af Danmarks købstæder finder man en Algade eller en Adelgade. Således en Adelgade i Hobro, Randers, Ebeltoft, Skanderborg og Horsens. Kortformen Algade er for det meste anvendt på øerne og i købstadmuseet Den Gamle By. Algade eller Adelgade er som regel en del af pågældende bys hovedgade.

I Aarhus er der imidlertid flere gader, der i dagligt brug har været omtalt som adelgader. Når man gennemgår ejendomsbeskrivelserne i Skøde- og Panteprotokollerne træffer man af og til betegnelsen adelgade. I juni 1728 1) solgte Claus Friis Hornemann sin ejendom Vestergade 1 til tobaksspinder Andreas Andersen, og den blev beskrevet som beliggende imellem ”Sr. Peder Laasbye paa Den ene og Sl. Erich Guldsmeds Enke paa den anden siide bestaaende af 7 Fag huus til adelgaden, fra byens Smou og til Sr. Henrich Langballes Port”. Dette skal forstås som fra borgmester Peder Laasbyes gård på Lille Torv til guldsmed Erik Andersen Winthers enke i Vestergade 3, et 7 fag hus mellem byens Smou og købmand Henrich Langballe.

I februar 1751 2) solgtes en gård i Klostergade med en urtehave på egen matrikel. Haven beskrives som beliggende mellem kommerceråd Schous lejeboder på den vestre og Christen Rasmusens gård på den østre side.

I fjerde linje: ”Strekende sig til adelgaden udi Breden 20 ½ Alen og i Lengden 58 ½ Allen”. Udsnit af Skøde- og Panteprotokol 1739-1757, folie 290 (opslag 245).

I april 1760 3) solgte knapmager Christen PedersenBroberg (nuværende Frederiksgade) et hus til skomager Troels Hansen Wacher. Det var ”bestaaende af Syv fagh huus et loft høi udi Bygning til adelgaden samt 4 fagh nye bag huus et loft høi, 2 fagh halv tag, beliggende næst op til S. Peder Henningsens gaard paa den Syndre og til Claus Scheels Encke paa den Nordre Siide”.

I maj samme år 3) solgte handelsmand [Niels Stauning]] en våning på Broberg gades vestre side til sadelmager Niels Simonsen. ”Huus, Gaard og hauge befinder til adelgaden 6 fag 2 loft høi”.

Ved en handel i 1760 3) af en gård i Borgporten blev denne også omtalt som adelgade. Her solgte madame Maren Olufdatter salig borgmester Kiersgaards enke en gård til vejermester Peder Brendstrup. Den var beliggende i ”Borge Porten, imellem Sr. Søren Lihme, Bager, nu iboende Gaard paa dend Vesteen Siide, og Madsen Smeds Gyde paa den øster Siide, som bestaar udi en huus længde ud til adelgaden fra Øster til Vester paa 9 fag”. Selvom Borgporten kun er 20 meter lang som gade får den alligevel tillagt betydning af adelgade eller hovedgade.

I maj 1764 4) blev gården tilhørende Martha Maria Olufsdatter, enke efter borgmester Søren Michelsen Gylling, solgt til drejer Marcus Jensen Ibsgaard, var ”paa Vestergade beliggende, som bestaar af 13 fag huus til adelgaden og 6 Fag til Schidengyden”.

I juli 1780 5) har man en interessant handel på Mejlgade. Degnen Jens Rasmussen fra Øster Alling boede i gaden som pensionist. Han solgte sin gård til murermester Johan Friderich August Colvitz. Gården på ”Middelgade beliggende imellem Sadelmager Nicolai Lindholm paa den Syndre Side og Laurs Liisbergs Dreiers gaard paa den nordre Side, bestaaende af 4 Fag Huus langs ud med adelgaden og derpaa ind ad gaarden i Vester 2 Fag, alt 2 loft høy”. Johan Colvitz (1749-1808) tog borgerskab i 1779 i Aarhus og stod som bygmester bl.a. bag opførelsen af Nørreport 20 og forløberen for Hotel Royal.

Når man på 1700’tallet i Aarhus har brugt betegnelsen adelgade til flere betydelige gadestrækninger, har det været i betydningen hovedgade. Det fremgår af ovenstående, at det drejer sig om Frederiksgade, Mejlgade, Borgporten, Vestergade og Klostergade. Adelgade ses således ikke anvendt i forbindelse med byens mindre betydende gader og stræder.

Digitale kilder:

ordnet.dk: (heri Ordbog over det danske Sprog).

Arkivalieronline: Aarhus Byfogedarkiv Skøde- og Panteprotokoller

  • 1) Skøde- og Panteprotokol 1725-1739, folie 186b (opslag 166)
  • 2) Skøde- og Panteprotokol 1739-1757, folie 290 (opslag 245)
  • 3) Skøde- og Panteprotokol 1757-1778, folie 92b, folie 97, folie 98b (opslag 70, 74 og 76)
  • 4) Skøde- og Panteprotokol 1757-1778, folie 188 (opslag 172).
  • 5) Skøde- og Panteprotokol 1778-1790, folie 188 (opslag 170).