Fuglebakken
Fuglebakken (el. Fuglebakkekvarteret) er et bykvarter og boligområde i Aarhus. Kvarteret afgrænses af Viborgvej i syd til Uglevej i nord, og afgrænses mod øst af Fuglesangs Allé og i vest af kvarteret Frydenlund.
Fuglebakkekvarteret er beliggende lige uden for den indre ringgade i den nordvestlige del af Aarhus, og danner bro mellem den indre by og den gamle landsby Hasle, som også sidenhen er blevet et integreret byområde. Dermed blev Fuglebakkekvarteret et af byens yderstbeliggende områder nær kommunegrænsen til de nu tidligere Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune og Hasle Kommune.
Fuglebakke-områdets baggrundshistorie
Fuglebakkekvarterets baggrundshistorie er rigt og strækker sig tilbage til en tid hvor området bestod af landbrugsområde før det igennem 1900-tallet begyndte at udvikle sig det nutidige bynære beboelsesområde. Før Fuglebakkekvarteret opstod og udviklede sig til et populært tætbebygget parcelhuskvarter lå området "på landet" og var derfor primært udlagt til landbrugsjord, der blev brugt til dyrkning af afgrøder og opdræt af husdyr. Da Fuglebakkekvarteret blot var landbrugsjord var området placeret i det der kaldtes "Møllevangen", som var det vestligste og største af de tre vange indenfor Aarhus Købstads markjorder.
Den store gård Frydenlund lå i den vestligste udkant ved grænsen af Aarhus Købstads markjorder. Gårdens marker prægede længe det omkringliggende landskab, men i starten til midten af 1900-tallet skulle landskabet og områdets karakteristik ændres for bestandig. Den eftertragtede beliggenhed nær byens centrum betød at gården Frydenlunds mange og store marker helt naturligt ville ende med at indgå i en fremtidig byudvikling. Frydenlunds dage som gård var talte.
I 1908 udstykkedes der grunde ved den daværende Frydenlundsvej nordøst for gården Frydenlund. En del af det ubebyggede areal på matrikel 85a blev udlagt til nationalhave hvorefter jorden blev udstykket og solgt i parceller. Til at strukturere udstykningen havde Uldall fået assistance af anlægsgartner H.P. Sørensen fra Beder som havde lavet grundberegninger og tegnet en oversigtsplan over den nye nationalhave i det nordøstlige Aarhus. Centralt i det aflange område skulle placeres en idrætsplads og fællesområde. Området vil i dag svare til det aflange stykke med parcelhuse mellem Fuglebakkevej og Falkevej.
Fuglebakkekvarteret opstod på en del af mølleejer Andreas Weis’ tidligere jorder i Møllevangen, der omkring 1920 i første omgang blev udstykket til havekolonier med havehusbebyggelse. Den første grundejerforening fra 1920 var en haveforening. Gadenavnene, der er hentet fra ornitologien, blev tildelt i 1927, og betød at kvarteret hurtigt fik det lidet smigrende navn Pipkvarteret. I 1929 forespurgte Parcelforeningen "Fuglebakken" kommunen om muligheden for at få anlagt kloakering i området.[1]
I løbet af 1920'erne og 1930'erne begyndte byudviklingen at tage fart, og der blev opført flere parcelhuse i området ved Fuglebakkevej. Fuglebakkekvarteret blev gradvist bebygget med en blanding af villaer og senere rækkehuse, der tiltrak borgere, der ønskede at bo i et roligt og grønt område tæt på byens centrum. Denne udvikling var med til at danne grundlaget for det moderne Fuglebakkekvarter.
Idrætsforeningen Fuglebakken blev stiftet i 1944 som en sy- og fodboldklub.
Frydenlund-området blev i 1960’erne og 1970’erne bebygget med store ensartede boligblokke ud fra tidens byggetekniske og arkitektoniske tendenser, og står som vidnesbyrd om tid hvor lys og luft skulle omgive boliger opført som etageejendomme hvor mange kunne bo samlet side om side.
I de sidste år af 2010'erne opstod en bedrøvelig udvikling for Fuglebakkekvarterets nærmeste indkøbscenter Frydenlund Centret, da det uroplagede indkøbscenter blev opkøbt af ejendomsvirksomheden NREP, der ønskede at nedrive centret. Den beklage udvikling betød at centrets erhvervsdrivende én efter én forlod centret. I starten af 2020'erne udarbejdedes et lokalplanforslag der ville betyde at Frydenlund Centret ville blive nedrevet sammen med to nærliggende bevaringsværdige villaer for at opføre tilsammen op mod 600 ungdomsboliger.[2][3][4]
Udvalgte steder nær Fuglebakken:
- 4. Maj Kollegiet
- Frydenlund
- Frydenlundskolen
- Frydenlund Centret
- Handelshøjskolen
- Møllevang
- Møllevangsskolen
- Tandlægekollegiet
- Viborgvej
Fuglebakken på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018.
- Fuglebakken 1900-2000. Et kvarter i Århus og dets beboere. Kjeld Kibsgaard og Ib Langaa Sørensen.
- På Borgernes Mark. Købstadslandbruget i Aarhus og dets afvikling i 1800-tallet. Trine Locht Elkjær. 2015.
Henvisninger
- ↑ Aarhus Stiftstidende. Fra Aarhus Byraad. 23-08-1929.
- ↑ Aarhus Stiftstidende. Lejere: De Kører vores indkøbscenter i sænk. 21-07-2017.
- ↑ Aarhus Stiftstidende. Ejer vil rive uroplaget butikscenter ned og bygge boliger. 23-09-2018.
- ↑ Jyllands-Posten. Endnu et massivt byggeprojekt er på vej. 11-10-2021.
