Aarhus Ø
Aarhus Ø er et kvarter, der ligger på den tidligere containerhavn i den nordlige del af Aarhus Havn. Området strækker sig fra Aarhus Lystbådehavn i nord til Dokk1 i syd.
Den før så travle containerhavn er i dag blevet omformet til et helt nyt bykvarter, der summer af liv. Kvarteret består af nye, moderne bygninger, som er et resultat af de nyeste arkitektoniske ideer. Derudover findes flere rekreative områder, såsom havnebadet, i bydelen.
Aarhus Ø er forbundet til vandet og har mange små kanaler samt direkte adgang til Aarhusbugten. Det betyder, at bygningerne, som ikke ligger i første række ud til bugten, har adgang til vand via kanalerne. Områdets bygninger er konstrueret med det formål, at så mange, som muligt, får havudsigt.
Byggeri på Aarhus Ø
Længst mod syd finder man Dokk1 – Urban Media Space, som er bygningen af et nyt hovedbibliotek til Aarhus. Mod nord ligger Navitas og Bestseller. Disse byggerier huser forskellige uddannelser og firmaer. Helt ude på den nordlige del af havnen ligger blandt andet Lighthouse, Isbjerget og en række kollegier.
En idé spirer
I 1999 udskrev byrådet i Aarhus Kommune en idekonkurrence om De Bynære Havnearealer. Arkitekterne Knud Fladeland Nielsen og Peer Teglgaard Jeppesen vandt konkurrencen. Deres hovedidé var at genskabe byens kant mod havet. Planen omfattede den 5 km lange strækning mellem badeanstalten Den Permanente i Risskov mod nord og Tangkrogen og Marselisborg Lystbådehavn mod syd. Efterfølgende har byrådet vedtaget ”Helhedsplan for De Bynære Havnearealer” (2003) og ”Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer” (2006).
Omdrejningspunktet for planen bliver et helt nyt område tæt på kysten og med en ny og levende bydel, med både boliger, erhverv og rekreative byrum. Bydelen er tæt på centrum og forbindes mod nord og syd, med en rekreativ forbindelse for cyklister og fodgængere.
Aarhus Ø gik tidligere under arbejdstitlen, De bynære havnearealer. Dette var det navn, som Aarhus Kommune havde givet projektet, da det stadig var i udviklingsfasen. Ideen med området var, at der skulle bo 7.000 indbyggere og være 12.000 arbejdspladser. Aarhus Kommune besluttede i forbindelse med projektet om Aarhus Ø, at 25 % af boligerne skulle være alment boligbyggeri.
Navnet Aarhus Ø blev givet til bydelen 30. januar 2013. Navnet blev besluttet i samråd med byens borgere og byrådet. Ideen var, at det var den østligste del af byen, og at kvarteret blev bygget op i øer, som var forbundet med broer. I forbindelse med navngivningen udtalte borgmester Jacob Bundsgaard: ”Det er vigtigt for en ny bydel, at den får skabt sin egen identitet, også gennem et navn. Aarhus Ø er i mine øjne en stærk identitet og et mundret ord, som jeg er overbevist om, at områdets beboere og erhvervsdrivende samt resten af byen vil tage positivt imod”.
Kommunalt anlægsarbejde
Byggeriet i Aarhus Ø gik i gang i 2007, hvor Aarhus Kommune ændrede arealet, så det blev klar til bygningen af boliger gik i gang. Molerne blev forhøjet så området ikke blev oversvømmet, og man begyndte med at grave kanaler som på sigt skulle gøre, at området blev en række øer forbundet med broer. I 2013 startede man på at genetablere et stenrev som tidligere havde været i Aarhus. Kommunen håbede, at man kunne tiltrække fisk, sæler og marsvin til havet omkring Aarhus Ø, ved at lægge mange af de sten man har fundet i forbindelse med byggeriet.
Aarhus Kommune er hovedansvarlig for etableringen af infrastruktur og byrum. Det vil blandt andet sige veje, kanaler, promenader, pladser, belysning mv. Desuden etablerer Aarhus Kommune offentligt tilgængelige parkeringsmuligheder i området. Det er Aarhus Kommune, som er grundsælger. De fleste projekter bliver opført af private bygherrer og investorer.
Transport og veje
I bydelen finder man en buslinje, der slutter på Jette Tikjøbs Plads. Letbanen går også til kvarteret. Vejnavnene i kvarteret er opkaldt efter markante kvinder i Aarhus og resten af Danmark. På Aarhus Ø finder man blandt andet Dagmar Petersens Gade efter den første kvinde i Aarhus Byråd, Nikoline Kochs Plads efter stifteren af N. Kochs Skole og Inge Lehmanns Gade efter en dansk seismolog.
Endvidere Bernhardt Jensens Boulevard opkaldt efter den kendte Aarhus-borgmester.
Aarhus Ø på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|