Aarhus kommunale børneoptagelseshjem
Fra opdragelseshjem til optagelseshjem
I årene efter 1850 blev der oprettet flere børnehjem for nødlidende eller forsømte børn rundt om i landet. Senere fulgte opdragelsessteder for vanskelige børn og unge. I starten blev institutionerne oprettet på privat initiativ, og der var ingen systematisk offentlig styring af området.
Det ændrede sig så småt fra slutningen af 1800-tallet efter en længere periode, hvor kriminaliteten blandt børn og unge havde været stigende.
I 1893 nedsattes kommissionen om statstilsyn med børneopdragelsen, og et par år efter kom den med sit forslag til forbedringer. Blandt et af forslagene var en opdeling af de eksisterende opdragelseshjem efter de opgaver, de påtog sig: Børnehjem, Opdragelsesanstalter (senere delt i skolehjem og ungdomshjem) og optagelseshjem.
Optagelseshjemmenes opgave var at vurdere, om de indbragte børn skulle videre til et børnehjem eller en opdragelsesanstalt. Tanken var, at et barn kun skulle opholde sig på optagelseshjemmet i kortere tid. Men i praksis blev det til lange forløb for nogle af børnene.
Der skulle desuden oprettes kommunale værgeråd, der som en af sine opgaver fik at behandle anmeldelser om fjernelse af børn under 18 år fra hjemmet. Beslutningen om tvangsfjernelse skulle godkendes af et statsligt overværgeråd.
Der skulle dog gå endnu 10 år, før der blev vedtaget en lov på området. Det skete med vedtagelsen af Lov af 14. April 1905 om Behandling af forbryderske og forsømte Børn og unge Personer - populært kaldet Børneloven. Loven fulgte i store træk de anbefalinger, som kommissionen var kommet med.
I København og de større købstæder som Aarhus skulle formanden for værgerådet udnævnes af justitsministeriet og opfylde betingelserne for at udnævnes til dommer. Desuden skulle et medlem være læge.
Loven skærpede kravene til de private optagelseshjem, men gjorde dem ikke overflødige. Den var tvært imod baseret på et samarbejde mellem offentlige myndigheder og private institutioner; Myndighederne udstak rammerne og udstyrede de private aktører med offentlig myndighed igennem værgerådene, og hovedparten af midlerne til hjemmenes oprettelse og drift skulle tilvejebringes ad privat vej.
Aarhus' første optagelseshjem
Fattigvæsenet i Aarhus etablerede det første optagelseshjem til midlertidig anbringelse af børn i slutningen af 1900. Hvor det var placeret, og hvordan og hvor længe det fungerede, vides ikke.
Antallet af anbragte børn steg stødt fra 25 børn det første år til 86 i perioden 1.april 1905-31. marts 1906. En del af børnene var forsørgelsesberettigede i andre kommuner.
Sideløbende med det kommunale tilbud var er også et par private.
Et af dem var Pleje- og Børnehjemsforeningens optagelseshjem, som blev oprettet i Thunøgade i 1905 for en del af overskuddet fra den første børnehjælpsdag. Hjemmet modtog i årene herefter kommunal støtte.
Et andet blev drevet af først murer Petersen og senere dennes enke, Ane Kathrine f. Stokholm. Hvornår det blev oprettet, og hvor det havde til huse i starten, er uvist. Men i april 1910 flyttede det til en bygning på hjørnet af Møllegade og Vester Allé på adressen Møllegade 14, hvor Hammelbane-Caféen tidligere holdt til. Da gadenavnet "Møllegade" blev sløjfet i 1910, ændredes adressen til Vestergade 74
En omtumlet tilværelse
Byrådet traf i oktober 1906 beslutning om at afsætte penge til oprettelsen af et midlertidigt optagelseshjem for børn efter en sag, hvor politiet på værgerådets foranstaltning havde afleveret tre tvangsfjernede børn på fattiggården.
Hverken kommunens eget optagelseshjem eller hjemmet, som blev bestyret af Petersen blev nævnt i den byrådsdebat, der førte til beslutningen, og Pleje- og Børnehjemsforeningens optagelseshjem havde ikke kapacitet til at opfylde behovet.
Der ser ikke ud til umiddelbart at være sket videre i sagen. Men da Ane Kathrine Petersen døde i slutningen af oktober 1910 overtog fattigvæsenet hjemmets drift for kommunens regning, og der blev ansatte en ny bestyrerinde og 3 tjenestepiger på hjemmet.
Efterhånden blev bygningen uegnet til bolig, blandt andet fordi kælderen var gennemvåd og fuld af svamp. Derfor besluttede byrådet i 1914 at indrette et midlertidigt optagelseshjem i marketenderibygningen på den forladte kaserne i Vester Allé.
Da staten skulle overtage kasernen i november 1915, måtte optagelseshjemmet endnu en gang flytte. Denne gang til en lejet ejendom med 15-16 værelser på Vestergade 63-65, kendt som "Langballes gård" efter den tidligere ejer Carl Christian Langballe. Optagelseshjemmet blev igen flyttet 1.april 1917 til lokaler, som blev lejet af Begravelseskassen "Aarhus" i Christiansgade 18.
I socialkontorets beretning fra 1939/1940 kan man læse, at optagelseshjemmet i Christiansgade var godkendt efter forsorgslovens §157 til at modtage 45 børn i skolepligtig alder. Børnene gik i deres vante skoler, mens de var anbragt. Hjemmet var indrettet i en 5-etagers ejendom, som kommunen ejede, med to sovestuer og en sygestue for drenge, 4 sovestuer og en sygestue for piger, 2 legestuer, en spisestue og en række funktionærværelser. Der var ansat en forstanderinde, en uddannet børnehavelærerinde, en kokkepige og fire husassistenter. Til hjemmet hørte et 1000 m2 stort område over for hjemmet, som børnene kunne lege på. I sommeren 1939 havde alle børnene været 14. dage på sommerlejren "Strandborg" ved Begtrup Vig.
Hjemmet i Christiansgade blev efterhånden for småt til at huse alle børnene, og i 1925 flyttedes de mindste af børnene herfra til det nyindrettede børneoptagelseshjem "Højvang" ved Randersvej, hvor det eksisterede frem til 1975.
Optagelses- og Iagttagelseshjemmet "Søndermarken"
I 1950 vedtog det sociale udvalg at gå til byrådet om projektering af et helt nyt optagelseshjem på Tunnelvej (en tidligere benævnelse for den del af Marselis Boulevard, der strækker sig fra Skanderborgvej til Åhavevej). Det nye optagelseshjem skulle erstatte hjemmet i Christiansgade, som var uhensigtsmæssigt indrettet på fire etager og med en befærdet gade mellem hjemmet og legepladsen. Byrådet bevilgede penge til projekteringen i slutningen af 1950, men først i 1954 kom byggetilladelsen. På et byrådsmøde 14.oktober 1954 bevilgede byrådet 870.000 kr. til byggeriet.
Den nyopførte institution, som blev tegnet af arkitekt Aage C. Nielsen, lå på den nuværende adresse Marselis Boulevard 179-181 og fik navnet Optagelses- og iagttagelseshjemmet "Søndermarken". Det bestod af fire indbyrdes forbundne fløje, de tre af dem i to etager: Hovedfløjen, som bestod af spisestue og dagopholdsrum for børnene, lægeværelse, gæsteværelse, systue og medhjælperværelser m.v.; køkkenfløjen og sovefløjen med seks 4-sengsstuer, ti 2-sengsstuer, to 1-sengsstuer, 2 sygeværelser og 4 medhjælperværelser. Under køkken- og hovedfløj var der garderobe, sløjdlokaler, hobbyrum og almindelige kælderrum. I fløjen med en etage var der forstanderbolig samt kontor og samtalerum.
Hjemmet, som var godkendt til at huse 45 børn i alderen 3-14/15 år, blev taget i brug i foråret 1956. Ud over forstanderparret var der ansat 4 assistenter, 1 køkkenassistent og 5 husassistenter. De skolesøgende børn blev udstyret med kort til bus eller sporvogn, så de kunne fortsætte med at gå i den skole, de hørte til før anbringelsen. Hvert år kom de i sommerlejr i "Marselishytten" i skolernes sommerferie.
Kilder og litteratur
- Direktoratet for Fængselsvæsenet: ”Værgeraadsloven”, artikel trykt hos J. H. Schultz A/S, 1929 - http://mhenriksen.dis-danmark.dk/Fattigv/Vaergeraadsloven.pdf
- Jespersen, Chr. M.: ”Glem ikke de forsømte og ulykkelige Børn”, artikel bragt i Jyllandsposten 25.dec. 1904 s.2
- Kontraministerialbog for Århus Vor Frue Sogn, 1910-1955 KVD opslag 288 (arkivalieronline)
- Nielsen, Beth Grothe: "Anstaltbørn og børneanstalter gennem 400 år", Forlaget SOCPOL, 1986 kapitel 4 "Staten og "Børnesagen" s.55-75
- Petersen, Axel: ”Det offentlige Børnetilsyn”, 1905
- Vejvisere for Aarhus
- Tillæg til Aarhus Byraads Forhandlinger Beretning om Aarhus Fattigvæsen i 1901, 1902, 1903-1904, 1/1-1903 - 31/3-1904, 1.april 1905 - 31.marts 1906, 1.april 1939-31.marts 1940
- Aarhus byråds journalsager, Journalnr. 302-1906, byrådsmødet 18.oktober 1906; Tillæg C til byraadets forhandlinger for tidsrummet fra 1ste april 1908 - 31te marts 1909 - Beretning om Aarhus Fattigvæsen; Tillæg C til byraadets forhandlinger for tidsrummet fra 1ste april 1910 - 31te marts 1911 - Beretning om Aarhus Fattigvæsen; Journalnr. 122-1912, byrådsmødet 22. maj 1912; Journalnr. 241-1914, byrådsmøderne 16. april, 20.august og 27.august 1914; Journalnr. 330-1915, byrådsmøderne 28. oktober, 11. november og 25. november 1915; Journalnr. 387-1917, Uddrag fra byrådsmødet den 4. oktober 1917; byrådsmødet 14. oktober 1954 journal nr.1764-1954.
- Århus Kommunes beretning 1954/55 s.189 og 1955/56 s.209
