Christian Frederik Møller (1898-1988)
Christian Frederik Møller (kendt som C.F. Møller)
Født 31. oktober 1898 i Skanderborg, død 5. november 1988.
Dansk arkitekt, Kgl. Bygningsinspektør. Søn af amtsvejinspektør V. Møller og hustru Nielsine Dalby.
Under sin uddannelsestid blev han tilknyttet Axel Høeg-Hansens tegnestue og læste en årrække også ved Kunstakademiet i København. I samarbejde med en kompagnon i København, Kay Fisker, vandt han i starten af 1930’erne en arkitektkonkurrence om en udvidelse til Århus Kommunehospital og Aarhus Universitet. Dette førte til at Møller flyttede tilbage til Aarhus for at involvere sig i Universitetets opførelse. Frem til sin død i 1988 fortsatte han som universitetets arkitekt.
C.F. Møller var endvidere ansvarlig for adskillige bygninger i Aarhus indre by og i særdeleshed store dele af området langs Ringgaden fra Paludan-Müllers Vej til Viborgvej. Fra 1953 til 1968 var han kongelig bygningsinspektør, og i 1965 blev han professor og rektor ved Arkitektskolen i Aarhus.
Ukomplet liste over C.F. Møllers bygninger
- Aarhus Universitet
- Skotøjsfabrikken i Grønnegade
- Aarhus Kommunehospital
- HTX i Viby
- Etagebyggeri på Marselis Boulevard, Skovvej og for Ringgården
- Saling
- Restaurant i Aarhus Hallen
- Spare- og Lånekassens bygning
- 4. maj kollegiet
- Tilbygning til Aarhus Katedralskole
- Møllevangskolen
- Statsbiblioteket
- Aarhus Kunstmuseum ved Nørreport
- Condanhus
- Handelshøjskolen
- Radio-TV hus
- Ravnsbjergkirken i Viby
- Væksthusene i Botanisk have
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Lars J. Jensen og overført fra Århus Leksikon
- Ib Gejl (red.):Århus - Byens borgere 1165-2000. 2000 Bestil materiale
- Nils-Ole Lund, Bygmesteren C.F. Møller. 1998. Bestil materiale