Holme
Holme er en forstad beliggende i det sydlige Aarhus. Holme hører under Holme Sogn og Aarhus Søndre Provsti (Aarhus Stift). Fra 1842-1970 var Holme en del af Holme-Tranbjerg Kommune. I dag hører Holme under Aarhus Kommune.
Landsbyen fik ny kirke
Holmes gårde var oprindeligt placeret rundt om kirken ved hjørnet af nuværende Bushøjvej og Holme Byvej. Tidligere var kirken en klassisk middelalderkirke opført på en banke, så den var hævet over resten af landsbyens bygninger. I 1682 bestod landsbyen af 15 gårde samt to huse.
Middelalderkirken i Holme blev nedbrudt i 1882 på grund af dårlig vedligeholdelse, og samme år begyndte opførelsen af en ny kirke - nuværende Holme Kirke. Denne blev tegnet af Kongelig Bygningsinspektør for Jylland, Vilhelm Theodor Walther, der også stod bag Skt. Pauls Kirke inde i Aarhus. Walthers kirke kom til at bestå af kor og skib med tårn i vest og våbenhus i syd. Bygningen var holdt i nyromanske stilformer med rundbuede arkadeblændinger på korets tre sider samt i våbenhusgavlen. Over skibets østgavl var der en lille tagrytter (et lille spir), der camouflerede skorstenen. I 1968 indledte man en omfattende restaurering, og kirken blev stærkt ombygget og udvidet ved arkitekterne Aksel Skov, der også stod bag Risskov Kirke i 1934, og Aage Kristensen. Koret blev revet ned, og skibet blev forlænget, så Holme Kirke i dag fremstår som en langhus kirke. Efter ombygningen blev kirken taget i brug igen den 21. december 1969.
Selvom kirkens bænkestole er fra renoveringen i 1969, er det meste af kirkens inventar ældre end selve kirken. Stolegavlene langs væggene er eksempelvis fra 1688, den gamle altertavle, der nu hænger på kirkens sydside, er fra 1637, mens altersølvet er fra 1727.
Fredede gravhøje
Inden middelalderlandsbyen Holme blev til, fandtes der gennem årtusinder mennesker, der enten passerede igennem eller slog sig ned ved Holme. Her er eksempelvis fundet forskellige flinteredskaber fra den yngre stenalder, og i området har også ligget mange gravhøje. Langt de fleste af disse er med tiden blevet bortpløjet, men knap en kilometer nordøst for kirken ligger den 4,5 meter høje, fredede rundhøj, Tishøj. Højen er ikke synlig fra vejen, da den ligger gemt mellem parcelhusene ved hjørnet af Holmevangen, Elverdalsvej og P. Mønsteds Allé.
Syd for Holme, i det fredede naturområde Holme Bjerge, ligger også bronzealderhøjene Myreknold, Tulshøj og Jelshøj, hvoraf den sidste også er fredet. Holme Bjerge danner et mægtigt bakkedrag, hvorfra der er udsigt både nordpå over Aarhus og sydpå over Giber Ådal med skovene omkring Moesgårds og Aarhusbugten i baggrunden. Fredningen af Holme Bjerge blev rejst af Holme-Tranbjerg Kommune og trådte i kraft gennem Overfredningsnævnet i 1967. Landbrug er stadig tilladt i området, men driften skal vise hensyn til bevaring af både landskabelige og naturvidenskabelige værdier, ligesom terrænet ikke må ændres, og levende hegn og trægrupper må ikke fjernes.
Kommunefælleskab med Tranbjerg
Rent administrativt delte Holme kommunefællesskab med Tranbjerg fra sognekommunernes indførelse i 1842 til den store kommunalreform i 1970, hvor Holme-Tranbjerg Kommunen blev indlemmet i Aarhus Kommune. Ud over Holme og Tranbjerg var blandt andet også Skåde, Lyseng og Højbjerg en del af kommunen.
Fra 1940’erne og de efterfølgende årtier nærmest eksploderede Holmes udvikling. I 1940’erne blev markområder nord og øst for landsbyen udstykket til parcelhusgrunde, og her blev kvarteret langs Holmegårdsvej anlagt, så Holme bebyggelsesmæssigt voksede sammen med Viby. Her blev fra midten af 1950’erne også udstykket grunde til industri, hvilket kom til at udgøre Holme Industriby, hvor blandt andre Sabroe og Skandinavisk Tobakskompagni slog sig ned.
Fra 1940’erne blev kvarterer også udstykket til beboelse øst for Holme omkring Lyseng og Skåde, og i samme periode begyndte boligforeninger at opføre etageejendomme på de udstykkede grunde.
Et nyt sogn
Befolkningstilvæksten var så stor, at Holme Sogn måtte opdeles i to, og i 1949 blev Skåde Sogn etableret, efter Frederikskirken var blevet indviet i 1944. Allerede i 1913 var Lyseng Kirke dog blevet indviet som et kapel og en kirkegård som aflastning for Holme Kirke. Først i 2010 blev Lyseng Kirke ophøjet til en "rigtig" annekskirke til Holme og Skåde Sogne. I 1965 havde sognene Holme og Skåde tilsammen 13.733 indbyggere.
Bortset fra et åbent markområde nord for Holme, havde Holme i 1950’erne udviklet sig fra at være en selvstændig lille landsby til at være en forstad, der var vokset sammen med resten af Stor-Aarhus. I 1960’erne blev også dette markområde bebygget med den såkaldte Rundhøj-bebyggelse ved den nyanlagte Rundhøj Allé. Byggeriet skiller sig ud med sine store åbne arealer med opdelte og sammenhængende bygningskroppe, der snor sig i landskabet lige nord for Holmevej.
Syd for Ringvej Syd ligger Håndværkerparken, som er et større alment boligområde opført i 1980´erne. Øst for Håndværkerparken ligger et blandet parcel- og rækkehuskvarter på Holme Parkvej samt de lidt nyere parcelhusområder Madsbjergparken og Margretelunden.
Plads til varehuse
Udover den eksplosive vækst, der fandt sted rundt om det gamle Holme, fandt der også ændringer sted i den gamle landsby. I slutningen af 1980’erne blev et par ejendomme langs Bushøjvej nedrevet for at gøre plads til et nyt føtex-varehus på 1300 kvadratmeter, der blev indviet i oktober 1990 et stenkast syd for kirken. Varehuset blev primært opført på havejord, men ca. ti år senere røg endnu et par ejendomme lige syd for byens gamle kro, da føtex’ parkeringsplads skulle udvides.
I 2013 ændrede kvarteret omkring kirken helt karakter, da husrækken Holme Byvej 13-19 blev nedrevet på trods af 550 underskrevne protester og indsigelser fra kommunens bevaringsudvalg. Blandt de nedrevne ejendomme var den bevaringsværdige gamle købmand. Husene blev nedrevet for at gøre plads til en ny faktabutik (i 2025 Rema 1000) med tilhørende parkeringsplads.
Bevarede gårde
Den gamle landsby Holme er i dag således meget forandret, og bortset fra de snoede veje nær kirken kan det være svært at forestille sig en lille landsby på dette sted. De fleste af Holmes gamle gårde er i dag også stort set forsvundet eller ombygget.
Der er dog gårde, der har overlevet tidens tand og udvikling. For eksempel kan vi på Nygårdsvej 25 finde Holme Nygård, og det samme er tilfældet for genboen, Enggården, på Nygårdsvej 29. Og sidst men ikke mindst kan vi på Højbovej 9 se Holme Vestergård med de smukke kampestenslænger.
Se også
Holme på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
- Danmarks Kirker
- https://digdag.dk/
- Århus Stiftstidende, 28.11.2012, "Bevaringsværdigt hus står for fald i Holme"
- Århus Stiftstidende, 14.08.2013, "Politikere afviser storm af protester i Holme"
