Borgmestergården (Den Gamle By)
Gården er bygget i 1597 af rådmand Niels Christensen Skriver og hans hustru Citzel Persdotter. Bygningen lå på Lille Torv på hjørnet af Vestergade, hvor Magasins stormagasin ligger i dag. Adressen var Lille Torv 1-3.
Det er en trefløjet bindingsværksgård i oprindelig tre (nu to) stokværk med udkragende stokværk båret af konsolknægte. Tavlene er udmurede med mønstermurværk. Til gården svalegang langs alle tre fløje.
Huset var i brug som købmandsgård frem til 1872. Derefter var den opdelt i flere lejligheder og mindre butikker, indtil den blev revet ned i 1908, genopført ved Landsudstillingen 1909 og senere opført i Den Gamle By.
Ejet af byens borgmestre omkring 1700
Navnet relaterer til, at gården omkring 1700 var ejet af tre af byens borgmestre: Jacob Michelsen (død 1678), Jens Rasmussen Laasbye (død 1695) og Peder Laasbye (solgte 1736).
Navnet ”Den Gamle Borgmestergaard” blev første gang brugt på Landsudstillingen i 1909, da gården efter nedrivningen blev genopført her som ramme om den historiske udstilling af gamle håndværk og historiske interiører. Gården var kendt som den Secherske Gård, da den stod på Lille Torv i slutningen af 1800-tallet. Boghandler Jacob Zeuner etablerede sin boghandel i gården i 1871.
Landsudstillingen (1909)
Tanker om at flytte borgmestergården gik flere år tilbage og i Århus Stiftstidende fra 1903, findes en artikel om murermester Christian Jensen, der netop havde købt den store Secherske ejendom. Jensen havde planlagt opførelsen af en stor moderne forretningsejendom, der skulle pryde byen. Jensen havde også tilbudt at rykke denne nye bygning så meget, at det vil give 150 kvm af den dyreste grund i byen og samtidig skaffe torvet en udvidelse og give bedre færdsels vilkår. Byen ønskede en ny og moderne bygning: ”i stedet for den gamle grimme der nu står der” (Århus Stiftstidende 1903). Men det skulle ikke være sådan ligetil at få revet den gamle Secherske gård ned. En vrangvillig sundhedskommission skulle i første gang komme mellem Jensen og hans fremtidsplaner for Aarhus. I Århus Stiftstidende fra april 1908 kunne man læse, at den Secherske gård skulle flytte og her mente ”stemmer fra publikum” at gården på Lille Torv skulle til Vennelyst. I september samme år bragte Århus Stiftstidende en artikel ”Det Aarhus der forsvinder”, hvori de beskrev, at lejerne nu var begyndt at rykke ud af ejendommen, men at selve ejendommen ville genopstå ved Landsudstillingen 1909.
Arbejdet med nedtagningen og genopførelsen
Komitéen for den historiske sektion ved Landsudstillingen blev udpeget den 8. december 1907. Den bestod af overbibliotekar Vilhelm Grundtvig, translatør Peter Holm og arkitekt Sophus Frederik Kühnel, samt to københavnske medlemmer. Opgaven gik ud på at lave en historisk udstilling om Aarhus by. Men allerede i julen 1907 kombinerede den idérige Peter Holm den nedrivningstruede Secherske gård fra Lille Torv med udstillingsplanerne. Komiteen blev enige om at flytte og genskabe renæssancegården som ramme om den historiske udstilling, og overvejede samtidig at genskabe den øvrige del af Lille Torv som kulisse. Kühnels arbejde lå i opmålingen, flytningen og genopførelsen af bygningen. Hverken Kühnel eller Holm havde erfaring fra tilsvarende opgaver, og usikkerheden gav sig til kende i et intenst brevskriveri med museumsassistent ved Nationalmuseet Christian Axel Jensen, der under hele byggeriet var dybt involveret i beslutningstagningen. Chr. Axel Jensen var Nationalmuseets ekspert i dansk købstadsbindingsværk, og resultatets historiske korrekthed hvilede især på hans erfaringer og iagttagelser før og under nedtagningen.
Det hele skete under meget stort tidspres. Der skulle laves projekter, indhentes tilbud, skaffes midler og udstillingsgenstande, inden man kunne nedtage gården og genrejse den til landsudstillingens åbning i maj 1909. Og da Kühnels unge arkitektstuderende ikke fremsendte de færdigtegnede opmålinger til den aftalte tid, skrev Kühnel prompte til ham: ”Haster! Haster! Haster!”. Der var ingen tid at spilde. Arkitektkollegaen Marcus Bech Fritz blev ansat som konduktør på opgaven og startede med en minutiøs registrering af murværket i soklen og udvalgte tavl. De blev gennem fotograferet stykke for stykke.
Borgmestergården blev placeret på Landsudstillingens højeste punkt, Wallensteins Skanse. Landsudstillingen i 1909 druknede i den mest kolde og regnfulde sommer i mands minde, men Borgmestergården var en stor publikumssucces, der opmuntrede til en bevaring af gården som et museum efter udstillingsåret. Kühnel fungerede som Den Gamle Borgmestergårds arkitekt frem til 1923.
Den Gamle By
I 1913 (indviet 1914) blev den flyttet til sin nuværende placering i det daværende Det Jydske Haveselskab (nuværende Botanisk Have), hvor den blev udgangspunktet for det, der siden udviklede sig til Den Gamle By. Borgmestergården er stadig centralt placeret i museumsområdet på hjørnet af Torvet og Algade.
Brugen af gården er – ud over visse ændringer – nået frem til den indretning, vi kender i dag. 1914-22 var stueetagen således ramme om lokalhistoriske billeder, tekstiler samt personlige småting, men kun første etage var interiører. I dag rummer huset en kavalkade over boligkunstens udvikling fra ca. 1600 til 1850 samt en 1700-tals krambod med bønderstue og kontor.
Århus Stiftstidende
- Århus Stiftstidende, 1903
- Århus Stiftstidende, 1908 april
- Århus Stiftstidende, 1908 oktober
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Birgitte Kjær og Bue Beck
- Peter Holm: ”Den gamle By” i Aarhus. Aarhus 1951