Viby Sogn
Viby Sogn er et sogn i Aarhus Søndre Provsti (Aarhus Stift). Viby Kirke er sognekirke. Sognet var i 2022 hjemsted for 8.675 indbyggere, hvoraf 5.752 var registrerede medlemmer af folkekirken.
Viby var frem til 1970 en selvstændig sognekommune, der var delt i tre sognefogeddistrikter og havde tingsted i Aarhus. Sognet hørte dengang under retskreds Ning Herred og Hads Herred (Odder).
Sognets historie
Viby er opstået i tiden før år 800 og skal efter sigende betyde 'byen ved vigen' og have fået sit navn efter den vig, der i oldtiden skar sig ind i landet fra fjorden vest og syd om Høskoven.
Oldtidsminder
I det nuværende Viby Sogn er der kun gjort få oldtidsfund. Der er bl.a. fundet spor efter en stenalderboplads fra Ertebølletiden ved Rugholm (på østsiden af Brabrand Sø). Fundet bliver kaldt Brabrand-Fundet. De jordlag, som findes her, indeholder en stor mængde muslinger og snegle, og man går således ud fra, at leveforholdene her har været ganske udmærkede for stenaldermennesket. Man har i området fundet flere redskaber og affald. F.eks. flere flækkeskrabere, knive, bor, flintblokke, tværpile, en økse af hjortetak, 28 hjortetaksøkser, der er ornamenteret, flere stykker fra lerkar og en benkamme. Man har desuden fundet rester fra de dyr, der blev nedlagt i området - f.eks. kronhjorte og urokser.
Under markflade er der fundet grave, gravgods og lerkrukker fra jernalderen.
Fund på Nationalmuseet fra Viby Sogn
- Venstre skulderblad af urokse fra Brabrand Sø.
- Brabrand-Fundet
- Skaldyngefund
- Tre brandgrave, antagelig fra bronzealderen
- Lerkarskår - bronzealder og jernalder
- To lerkargrave fra overgangen mellem romersk og senromersk jernalder.
Den tidlige bebyggelse
Den tidligste bebyggelse flugtede med de veje, der i forvejen gik gennem området. Gårdene lå i nordvestlig-sydøstlig retning på den ene side af en lang bygade, som stødte til den gamle vej fra Aarhus til Skanderborg og Horsens. Landsbyen lå dermed på et befærdet område, da hovedparten af de vejfarende, der skulle ud til åmundingen (Aarhus), passerede Viby, hvis de skulle mod syd eller sydvest.
I det 12.-13. århundrede blev en kirke i romansk stil bygget umiddelbart syd for den lille by. Overfor kirken på en lille fremspringende bakke lå den befæstede Kongsgård i middelalderen.
Kongsgården i Viby
I 1176 fandt et kongemøde sted i Viby. Her deltog Valdemar den Store. Meget tyder derfor på, at der allerede på det tidspunkt lå en kongsgård ved byen. Nogle hundrede år senere fremgår kongsgården da også en af kilde, hvor Pastor Jens Lauritsen Mariager i sin indberetning til Ole Worm i 1623 beskriver, en gård, der tidligere lå i området: "Udi Wibye Haffuer der j fordumb dage værett enn herrgaardt med nafffn Kongesgaard". Kilden tyder på, at kongsgården var forsvundet længe før 1623.
Senere har man fundet ud af, at der ved gården blev opført et kapel og en kirkegård. Kongsgården lå på en lille bakke og var sikkert omgivet af vand på alle sider (dels grave og dels naturligt vandløb). I 1890'erne kunne den samtidige ejer af den matrikel, hvor gården skulle have ligget, berette, at han havde fundet brolægning, rester fra en gårdsplads og en del fundamenter og rester af murværk, bygget af store, røde mursten.
I efteråret 1915 blev der opført en ny skolebygning på den såkaldte slotsbanke syd for kirken i Viby. Ved udgravningen af grunden stødte man i den nye bygnings nordøstre hjørne på et kampestensfundament. Da banken øst og nord for skolehuset skulle graves af, for at der kunne dannes en flad skolegård, blev det muligt at følge fundamentet, der viste sig at tilhøre en rektangulær bygning, der var ca. 11 meter lang og 9 meter bred. Det viste sig at stamme fra middelalderen. Man fandt derudover benrester af svin og heste, adskillige horn af bukke eller væddere, samt enkelte store jernspiger og hager. Meget tyder på, at der rundt om bygningen havde været en vandgrav. Hvad bygningen har været brugt til er usikkert, men det kan meget vel have hørt til kongsgården.
Sognets byområder, kendetegn og vartegn
Viby Kirke
Kirken stammer fra slutningen af 1100-tallet.
Skt. Nicolai kilde - Hellig Niels' kilde i Viby
I Viby ligger Skt. Nicolai kilde - Hellig Niels' kilde i Viby, som er en helligkilde opkaldt efter Skt. Niels af Århus som var Aarhus lokalhelgen. Kilden lå tæt ved Åhavevej og Viby Ringvej.
Viby Folkebibliotek
Allerede den 2. september 1846 var spørgsmålet om et sognebibliotek på dagsordenen i sogneforstanderskabet. I forhandlingsprotokollen er der indført: "Med Hensyn til Oprettelse af et Sognebibliotek blev besluttet at indbyde til saadan Oprettelse med Bidrag af 1 Mark aalig for hver, der ved Forstanderskabet indskriver sig som Medlem". Hver Sogneforstander lovede for sit Distrikt at samle underskrifter hos vedkommendes sognebeboere. Herefter oprettede man et læseselskab, men det vides ikke om projektet for alvor blev søsat, da det er svært at finde kilder herom. Viby Højskoles bibliotek blev anvendt som udlånsbibliotek, og det kan formodes, at det først var efter højskolens nedlæggelse i 1899, at man for alvor tog biblioteksarbejdet op.
Det første bibliotek i Viby, man rigtig kender til, var ejet af afholdsforeningen. Det hed 'Viby Folkebibliotek'. I 1906 blev der nedsat et udvalg, som fik til opgave at oprette en sognebogsamling. Udvalgets arbejde resulterede i, at der på cirkulerende lister tegnede sig 45 medlemmer med et samlet årskontingent på 119 kr. og 50 øre. Kontingentet var mindst 1 kr. pr. år.
Viby Optagelseshjem
Den 11. november 1898 indviedes Kvindehjemmet Sichar i Viby Sogn. En bondegård, hvis stuehus næsten var herskabeligt indrettet, var blevet købt og omdannet til hjem for under kvinder, som var kommet på afveje. Det var søster Matie Johanne Jensen (1853-1927), der fik flyttet hjemmet til Viby Sogn. I april 1921 købte kvindehjælpen Sichar af Diakonissestiftelsen og fortsatte her en virksomhed for Kvinder i alderen fra 15-20 år. Hjemmets fremtidige navn blev Viby Optagelseshjem.
Viby gasværk
Allerede i 1910 begyndte man forhandlinger om et fælles gasværk for Åby, Brabrand og Viby. I marts 1912 vedtog man forslaget ved et offentligt møde, hvor 59 stemte for, og 9 stemte imod et kommunalt gasværk. Gasværket stod færdig i 1913. Gasværket blev op gennem 1900-tallet løbende forstørret og udbygget.
Viby Elektricitetsværk
I 1912 diskuterede man mulighederne for at opføre et elektricitetsværk i sognet. Den 11. oktober 1912 kørte værket i drift og leverede strøm til forbrugerne. Prisen for strøm blev fastsat til 40 og 20 øre for henholdsvis lys og kraft.
Befolkningsudvikling i Viby Sogn
| År | Befolkning |
|---|---|
| 1801 | 411 |
| 1850 | 642 |
| 1901 | 880 |
| 1930 | 6.086 |
| 1955 | 12.738 |
| 1960 | 15.036 |
| 2015 | 8.219* |
- Tallet er alene fra det nuværende Viby Sogn. I 1960 og 1976 blev henholdsvis Fredens Sogn og Ravnsbjerg Sogn udskilt fra Viby Sogn. Det samlede indbyggertal for alle tre sogne udgjorde i 2015 24.304.
Se også
Viby Sogn på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- August F. Schmidt: Viby Sogns Historie, Viby Kommune, 1942.
- Danmarks Kirker
- J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
- https://digdag.dk/
- Sogn.dk. Viby Sogn. https://sogn.dk/viby-aarhus/fakta-om-sognet
