Harlev
Harlev er en forstad til Aarhus Kommune, som tidligere hørte til Harlev-Framlev Kommune.
Harlev Kirke ligger i Gl. Harlev 1½ km sydøst for Harlev.
Harlev opstod som stationsby på jernbanestrækningen Aarhus-Hammel-Thorsø, som var i drift 1902-56. Stationen blev placeret midt mellem landsbyerne Harlev og Framlev. Da banen var nedlagt kom stationsbyen til at hedde Harlev og den gamle bydel med kirken Gl. Harlev.
Parcelhuskvarteret Harlev-Framlev Korsvej blev bygget ca. 1960. Det bandt Framlev Korsvej og Harlev Stationsby sammen, mens landsbyen med Framlev Kirke fra 1100-tallet forblev næsten uberørt.
Harlev Mølle
1340 Hathløfmølnæ.
I 1700-tallet var her kobber-, klæde- og jernmanufaktur. I 1831 solgte Peter Mauritz Sabroe (1794-1865), gården til Louis Johan Schucany (1786-1849), der tidligere havde gæstgiveri og konditori på Store Torv og derefter i Middelgade (Mejlgade) i Aarhus. Han forøgede tilliggendet og gav gården navnet Ludvigsholm. I 1957 fik den igen sit gamle navn, Harlev Mølle, under ejerskabet af J.C. Pedersen.
Rytterskolen i Harlev blev opført i 1722 i Gl. Harlev.
Næshøjskolen blev indviet i 1959 som afløser for skolerne i Gl. Harlev, Framlev og Lillering.
Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997
Følgende beskrivelse er citeret fra Århus Kommuneatlas.
På et lille plateau i Århus Ådal ligger landsbyen Harlev, og byens profil med det store massive kirketårn ses vidt omkring. Landsbyen ligger i et usædvanlig flot samspil med landskabet, og den let åbne bebyggelsesstruktur giver mulighed for en række flotte landskabelige kig ud af byen.
Harlev kendes tilbage til begyndelsen af 1200-årene, hvor byen benævnes som Hathelef. Byen er en slynget vejby, og den ældre gård- og husbebyggelse ligger langs den slyngede bygade, hvis forløb er formet af det bakkede terræn. Den ældre vejstruktur er velbevaret, og flere af de ældre gårde er bevaret i byen.
Bebyggelsen fortættes i vejsammenskæringen vest for kirken, hvorfra der er smukke udsigter over landskabet og kig mod præstegården, der er opført i 1732. De tre fornemme, stråtækte bindingsværkslænger er sammen med den store præstegårdshave og kirken en enestående helhed.
Øst for kirken ligger den gamle skole, der er opført under Skanderborg Ryttergods i 1721. Langs Harlev Kirkevej, der slynger sig ned i lavningen mod nord, er der et smukt bebyggelsesforløb med flere velbevarede bindingsværkshuse.
Langs sydsiden af Højbyvej ligger en række af lave, enkle småhuse, som danner en usædvanlig fin helhed.
Samspillet mellem den velbevarede gård- og husbebyggelse, landskabet og kirken, præstegården og rytterskolen er en helhed med store kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering: Storlandsby.
Historie
Geografi og bevoksning:
Bebyggelsen Harlev-Framlev er opstået ved en sammensmeltning af to oprindeligt adskilte bebyggelser: Framlev Korsvej (en Vejby) og Harlev Stationsby. Byen har derved fået en aflang form, og selv om bebyggelsen er koncentreret, er byen stadigvæk så smal på midten, at man kan tale om to adskilte bydele - en nordlig og en sydlig bydel. Hovedparten af denne aflange by ligger på et ret fladt terræn, men i den vestlige del af byen omkring byens midte er der ret kraftige stigninger op mod den fritliggende Næshøj, hvorfra der er en glimrende udsigt.
Bevoksningen er i parcelhuskvartererne endnu så ny, at den ikke har nået en tilstrækkelig højde til at kunne præge bybilledet. Da der kun enkelte steder i de gamle bykerner er bevoksning af betydning, må træer med mere generelt siges at mangle i bybilledet.
Spredt omkring i byen ligger der en række grønne områder, hvoraf især området ved Næshøj må siges at have miljøfremmende værdi. De øvrige områder er især områder beliggende inde bag en række parcelhuse. Supplerende til de grønne områder er tre perifert beliggende gartnerier og byens omgivelser af marker mod vest. Til gengæld afbrydes og afgrænses byen brat mod nord og øst af de to omfartsveje.
Bygning og erhverv:
9 landbrug inklusive gartnerier, 615 beboelseshuse med uhuse, 17 bygninger anvendt som bolig og forretning og 7 bygninger anvendt til industri. Funktionelt er hovedparten af bebyggelsen i brug som beboelse, men i den gamle kerne af Harlev Stationsby er der endnu en del forretninger, og i den nordlige del af byen er der nogen industri, der dog er placeret perifert. Generelt kan byen siges at være en boligby, hvor kun de allernødvendigste servicefunktioner er etableret eller bevaret. Supplerende hertil kommer de tre perifert beliggende gartnerier, der i nogen grad præger bybilledet.
Vejnet:
Både den øst-vest gående hovedvej og den nord-syd gående amtsvej er nu ført uden om byen, og byens trafikforhold er derfor præget af at det næsten udelukkende er lokaltrafik der kommer ind i byen. Vejnettet er især i parcelhuskvartererne tilsyneladende anlagt uden nogen fælles plan med en mængde blindgader. Endnu er der et par gader i den sydlige bydel, der er grusede, men ellers er gaderne asfalterede og afgrænsede med fortove.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | over 2.000 |
| Antal bygninger | 692 bygninger fordelt på 661 ejendomme |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 3 |
| Særkende for landsbyen | Til trods for den megen nye bebyggelse i Harlev-Framlev er den gamle bykerne i Harlev Stationsby nogenlunde tydeligt bevaret. Denne kernes værdi er dog på mange måde ødelagt ved ombygninger og lignende, til gengæld har lukningen af amtsvejen fremmet miljøet i denne gamle bykerne. Den ældre kerne i Framlev Korsvej er nok bevaret, men mere diffus og med en ubetydelig værdi for miljøet som helhed. |
Kilder: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Harlev på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder:
- Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
- Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
- Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.
