Museumsbroen

Indlæser kort...

{"minzoom":false,"maxzoom":false,"mappingservice":"leaflet","width":"378px","height":"200px","centre":{"text":"","title":"","link":"","lat":56.156126,"lon":10.197121,"icon":""},"title":"","label":"","icon":"","lines":[],"polygons":[],"circles":[],"rectangles":[],"copycoords":false,"static":false,"zoom":17,"defzoom":14,"layers":["OpenStreetMap"],"image layers":[],"overlays":[],"resizable":false,"fullscreen":false,"scrollwheelzoom":true,"cluster":false,"clustermaxzoom":20,"clusterzoomonclick":true,"clustermaxradius":80,"clusterspiderfy":true,"geojson":"","clicktarget":"","imageLayers":[],"locations":[{"text":"\u003Cdiv class=\"mw-parser-output\"\u003E\u003Cp\u003E\u003Ca class=\"mw-selflink selflink\"\u003EMuseumsbroen\u003C/a\u003E\n\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E","title":"Museumsbroen\n","link":"","lat":56.156126,"lon":10.197121,"icon":""}],"imageoverlays":null}

Den tidligere mølleeng i 1892 med Aarhus Museum til højre for åen. Til venstre Bryggeriet Ceres. I baggrunden Vesterbro Mølle. Stien til venstre for åen, er det, der senere bliver til Thorvaldsensgade. Museumsbroen kan ses til venstre på billedet. I forgrunden er Slusebroen.

Museumsbroen. Angiveligt bygget i 1884. Broen krydser Aarhus Å mellem Museumsgade og Thorvaldsensgade. Broen er i dag forbeholdt fodgængere og cyklister, men har før været åben for almindelig trafik. Inden Museumsgades opførelse var broen blot kendt som ”Jernbroen".

En ny bro i udkanten af byen

Museumsbroen blev bygget, da Museumsgade stadig var en gangsti. I 1889 overtog Aarhus Kommune drift og vedligeholdelsen af Museumsbroen, samtidig med overtagelsen af Museumsgade. Overtagelsen af gaden og broen skete, da mølleejer Ernst August Weis og dennes mor, Bertha Weis, ønskede, at der blev anlagt en vej. De gik med til at hæfte for anlæggelsen af vejen og nedlægning af rør, hvorefter Aarhus Kommune ville overtage vedligeholdelse og drift.

I 1936 diskuterede man udvidelsen af Thorvaldsensgade i Aarhus Byråd. Her kom man også frem til, at Museumsbroen trængte til at blive renoveret, da den ifølge stadsingeniøren, A.J. Rambøll, var ”i ret dårlig stand og ikke beregnet for den sværeste gadetrafik”. Istandsættelsen skulle planmæssigt tage ca. 3 år senere, til en pris på omkring 27.000 kr, svarende til lidt over 1 mio. kr i dag. Reparationen trak dog ud, og i 1941 diskuterede man stadig planerne for projektet.

Broens udseende og konstruktion

Da Museumsbroen blev bygget, lå den helt i udkanten af byen. Dengang var der stadig en stor eng, efter at vandet var blevet drænet. Det oprindelige navn for broen i folkemunde, ”Jernbroen”, opstod sandsynligvis pga. broens konstruktion, med to tunge metalspær, som bærer brodækket. Det er uklart om konstruktionen blev ændret betydeligt, fra den originale, da kommunen overtager den.

I hver af broens hjørner er der placeret søjler, som i dag er overgroet af slyngplanter. Langs siderne af broen er der placeret et metalhegn, med krydsspær, hvori der senere er indsat et gitter, sikkert for at øge sikkerheden ved broen. Der hvor krydsspærene mødes, er der påsat nogle rosetter der er støbt med blomstermotiv. Flere af disse rosetter er dog i dag ødelagte eller faldet af. Broens dæk består af træbrædder, og der er stadig en mindre forhøjning i hver side, et levn fra da broen stadig var kørebane for bilister.

Cirkuspladsen

Eftersom Museumsbroen oprindeligt lå i udkanten af byen, fandtes en stor, ubebygget plads i området lige syd for broen. Denne blev i flere år benyttet som cirkusplads for de cirkusser, der besøgte byen. I begyndelsen af 1900-tallet fandtes desuden en karrusel og gynge ved pladsen. I følge Demokraten havde begge åbent hver dag fra klokken 4.

Den 13. juli 1909 kunne man læse i Demokraten og flere andre lokale aviser, at Cirkus Bech-Olsen ville ankomme til Aarhus i "sit store, komfortable og elegant oplyste Cirkustelt paa Pladsen ved Museumsbroen". Premiereforestillingen ville få et "saa stort og flot Program, som aldrig før har været set". Programmet inkluderede blandt andet "De udemærkede, franske Klowner Brasso og Frits", Gravford Troupe, som var fire personer, der efter annoncen var de "bedste exsisterende Parterre-Akrobater", Kaptejn Marnitschew med sine to dresserede Menneskeaber og Prinsesse Julia fra Vestafrika (Menneskeabe), som havde første debut i Danmark. I beskrivelsen af hende stod der: "Er det Menneske eller Abe? Fænomenalt Dressur".

Den 16. august samme år kom Cirkus Fischer-Reiffarth til pladsen ved Museumsbroen. I Aarhus Amtstidende annoncerede cirkusset en "Stor brilliant Forestilling" og et "elegant Program". Programmet bød blandt andet på en brydningskamp mellem "den stærke Brandsvend Søren Nielsen fra Aarhus og den islandske Mesterskabsbryder Hr. Joseffsson". I maj 1910 besøgte Cirkus Fischer-Reiffarth igen Aarhus. Her reklamerede cirkusset særligt med, at man havde fået "Egen elektrisk Belysning" og at hele personalet var "nyt for Aarhus". Få dage før havde Cirkus Overgaard været på pladsen ved Museumsbroen, hvor man blandt andet kunne opleve "den komiske Pantomime: Humsti-Bumsti".

I både foråret og sommeren var der et væld af cirkusser, der besøgte området ved Museumsbroen.

Se også

Broer over Aarhus Å (oversigtskort)

Museumsbroen på Aarhusarkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=156119

Kulturmiljøer ved vandet

WaVE Kulturarvsområde Museumsbroen er en del af WaVE kulturarvsområdet Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet.

Litteratur og kilder

• Aarhus Byråds Forhandlingsprotokoller, 15. august 1889
• Aarhus Byråds Forhandlingsprotokoller, 23. januar 1936
• Demokraten (Århus) (1884-1974), 13. juli 1909, s.4
• Aarhus Amtstidende (1866-1965), 16. august 1909, s.3
• Demokraten (Århus) (1884-1974), 7. april 1905, s.3
• Jyllandsposten (1871-1937), 11. maj 1910, s.8