Østre Møllesti

Fra AarhusWiki
Version fra 6. maj 2019, 13:53 af Cjk (diskussion | bidrag) Cjk (diskussion | bidrag) (Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...)
Østre Møllesti fotograferet mod Vestergade omkring 1935. Hjørnebygningen som anes til venstre mellem Østre Møllesti og Vestregade, blev i 1944 genopført i Den Gamle By.

Østre Møllesti var den del af Møllestien, som lå øst for Grønnegade. I dag er hele gadeforløbet nedrevet, og Lokalcenter Møllestien, er blevet opført ved det tidligere vejforløb.

Ligesom resten af Møllestien blev Østre Møllesti højst sandsynligt anlagt i forbindelse med en generel udvidelse af gadenettet i 1200-tallet, men det kan ikke udelukkes, at gaden har rødder tilbage til vikingetiden. Navnet Møllestien stammer fra før 1600-tallet, og gaden er opkaldt efter Aarhus Mølle, som første gang nævnes i 1289. Møllen lå på området, hvor Hovedbiblioteket i Mølleparken ligger i dag.

Omkring århundredeskiftet var hele Møllestiområdet præget af forfaldne bygninger og slum. Op gennem 1900-tallet blev foreholdene ikke forbedret, tværtimod, og i juni 1960 besluttede Aarhus Byråd, at hele Østre Møllesti skulle saneres.

Sanering blev først færdiggjort i 1970'erne, hvorefter Lokalcenter Møllestien blev opført. Østre Møllestis vejforløb kan stadig ses i dag som en lille sti rundt om lokalcenteret.

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.156915 longitude=10.203344> {

 "type": "Feature",
 "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.203344, 56.156915] },
 "properties": {
   "marker-symbol": "marker",
   "marker-size": "medium",
   "marker-color": "0050d0"
 }

} </mapframe>