Carl Nielsens Vej: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
 
Linje 9: Linje 9:


[[Fil:Gadeskilt-Carl Nielsens Vej.jpg|200px|thumbnail]]
[[Fil:Gadeskilt-Carl Nielsens Vej.jpg|200px|thumbnail]]
'''Carl Nielsens Vej''' ligger i det  sydøstlige Aarhus mellem [[Strandvejen]] og [[P.S. Krøyers Vej]] / [[Terp Skovvej]]. Den krydser [[Kongevejen]] og er 1400 meter lang.
'''Carl Nielsens Vej''' ligger i det  sydøstlige Aarhus mellem [[Strandvejen]] og [[P.S. Krøyers Vej]]/[[Terp Skovvej]]. Den krydser [[Kongevejen]] og er 1400 meter lang.


Vejen hed oprindelig Vejen til Holme og efter 1901 [[Holmevej]]. I 1965 blev vejnavnet ændret til ''Carl Nielsens Vej'', opkaldt efter komponisten [[Carl August Nielsen (1865-1931)]]. Han var født i en landarbejderfamilie i Nørre Lyndelse syd for Odense. Efter konservatoriet blev han først violinist og senere kapelmester ved Det Kongelige Kapel. Han var melodiskaber af de sjændne. I 1906 lavede han musikken til operaen Maskerade. Han skrev seks symfonier, tre koncerter for soloinstrummenter og orkester, to operaer, seks strygekvartetter og anden kammermusik, foruden melodien til flere hundrede sange, deriblandt ''Hvem sidder der bag Skærmen'' og ''Jeg ved en lærkerede''. Til Landsudstillingen i Aarhus i 1909 skrev han en kantate.  
Vejen hed oprindelig Vejen til Holme og efter 1901 [[Holmevej]]. I 1965 blev vejnavnet ændret til Carl Nielsens Vej, opkaldt efter komponisten [[Carl August Nielsen (1865-1931)|Carl Nielsen]]. Han var født i en landarbejderfamilie i Nørre Lyndelse syd for Odense. Efter konservatoriet blev han først violinist og senere kapelmester ved Det Kongelige Kapel. Han var melodiskaber af de sjældne. I 1906 lavede han musikken til operaen Maskerade. Han skrev desuden blandt andet seks symfonier, tre koncerter for soloinstrumenter og orkester, seks strygekvartetter og anden kammermusik. Mest kendt er Carl Nielsen nok for sine melodier til flere hundrede sange, deriblandt Jens Vejmand, Solen er så rød mor, Jeg ved en lærkerede og Som en rejselysten flåde. Til [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen i Aarhus i 1909]] skrev han en [[Kantate til Landsudstillingen i Aarhus|kantate]].  


Ved vejens østlige ende ved Strandvejen ligger [[Stefanshjemmet]], det tidligere [[Louisenhøj]]. Vejen passerer [[Havreballe Skov]], [[Rømerhaven]] ved [[Mindeparken]], [[Marselisborg Slot]] og [[Jydsk Væddeløbsbane]].
Ved Carl Nielsens Vejs østlige ende ved Strandvejen ligger [[Stefanshjemmet]], det tidligere [[Louisenhøj]]. Vejen passerer [[Havreballe Skov]], [[Rømerhaven]] ved [[Mindeparken]], [[Marselisborg Slot]] og [[Jydsk Væddeløbsbane]].


===Adresser på Carl Nielsens Vej===
===Adresser på Carl Nielsens Vej===

Nuværende version fra 3. okt. 2025, 09:06

Indlæser kort...
Gadeskilt-Carl Nielsens Vej.jpg

Carl Nielsens Vej ligger i det sydøstlige Aarhus mellem Strandvejen og P.S. Krøyers Vej/Terp Skovvej. Den krydser Kongevejen og er 1400 meter lang.

Vejen hed oprindelig Vejen til Holme og efter 1901 Holmevej. I 1965 blev vejnavnet ændret til Carl Nielsens Vej, opkaldt efter komponisten Carl Nielsen. Han var født i en landarbejderfamilie i Nørre Lyndelse syd for Odense. Efter konservatoriet blev han først violinist og senere kapelmester ved Det Kongelige Kapel. Han var melodiskaber af de sjældne. I 1906 lavede han musikken til operaen Maskerade. Han skrev desuden blandt andet seks symfonier, tre koncerter for soloinstrumenter og orkester, seks strygekvartetter og anden kammermusik. Mest kendt er Carl Nielsen nok for sine melodier til flere hundrede sange, deriblandt Jens Vejmand, Solen er så rød mor, Jeg ved en lærkerede og Som en rejselysten flåde. Til Landsudstillingen i Aarhus i 1909 skrev han en kantate.

Ved Carl Nielsens Vejs østlige ende ved Strandvejen ligger Stefanshjemmet, det tidligere Louisenhøj. Vejen passerer Havreballe Skov, Rømerhaven ved Mindeparken, Marselisborg Slot og Jydsk Væddeløbsbane.

Adresser på Carl Nielsens Vej

Carl Nielsens Vej på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Carl Nielsens Vej

Kilder og litteratur

  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
  • Aarhus By's Gader og Veje, Udgivet af Vejteknisk Udvalg, 1948
  • Johs. Kadsted, Gadefortegnelse for Aarhus, 1943
  • Bernhardt Jensen, Peder Jensen: Marselisborgskovene. Udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg, 1974
  • danmarksadresser.dk