9.515
redigeringer
Cjk (diskussion | bidrag) m (Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D") |
No edit summary |
||
Linje 6: | Linje 6: | ||
Gift d. 19 juli 1899 i Feldballe sogn, med Valborg Sophie Margrethe Frederiksen, født 11. april 1873 i Møllerup, Feldballe sogn, død 15 juli 1955 i Aarhus, datter af skovridder og gartner Eduard Emil Frederiksen og hustru Maren Sophie Nielsen. | Gift d. 19 juli 1899 i Feldballe sogn, med Valborg Sophie Margrethe Frederiksen, født 11. april 1873 i Møllerup, Feldballe sogn, død 15 juli 1955 i Aarhus, datter af skovridder og gartner Eduard Emil Frederiksen og hustru Maren Sophie Nielsen. | ||
===Opvækst og karriere=== | === Opvækst og karriere === | ||
Kloster blev født på gården Eriksminde på Djursland og var hele livet stærkt knyttet til sin hjemegn, selvom han senere flyttede ind til Aarhus. Som ung kom han i lære ved sin halvbror [[Wilhelm Kloster]], der i 1885 havde startet en manufakturforretning i [[Søndergade]] nr. 30, senere flyttet til nr. 32. Efter broderens død i 1896 forestod Kloster den daglige ledelse af forretningen for enken. Denne købte Søndergade nr. 3 og opførte her i 1898 en moderne ejendom, hvortil forretningen flyttedes. I 1901 overtog Kloster forretningen, der fortsat bevarede grundlæggerens navn, og i 1912 købte han ejendommen. I forretningen, hvis kundekreds ikke blot var fra byen, men også fra oplandet, "rådede den gamle, solide købmandsånd, der ikke bare er forretning", og modemagasinet blev efterhånden et af byens førende. | Kloster blev født på gården Eriksminde på Djursland og var hele livet stærkt knyttet til sin hjemegn, selvom han senere flyttede ind til Aarhus. Som ung kom han i lære ved sin halvbror [[Wilhelm Kloster]], der i 1885 havde startet en manufakturforretning i [[Søndergade]] nr. 30, senere flyttet til nr. 32. Efter broderens død i 1896 forestod Kloster den daglige ledelse af forretningen for enken. Denne købte Søndergade nr. 3 og opførte her i 1898 en moderne ejendom, hvortil forretningen flyttedes. I 1901 overtog Kloster forretningen, der fortsat bevarede grundlæggerens navn, og i 1912 købte han ejendommen. I forretningen, hvis kundekreds ikke blot var fra byen, men også fra oplandet, "rådede den gamle, solide købmandsånd, der ikke bare er forretning", og modemagasinet blev efterhånden et af byens førende. | ||
I 1945 optog Kloster sin søn Hagbart i forretningen som medindehaver, og efter Klosters død overtog denne forretningen fra 1947. | I 1945 optog Kloster sin søn Hagbart i forretningen som medindehaver, og efter Klosters død overtog denne forretningen fra 1947. | ||
===Foreningslivet=== | === Foreningslivet === | ||
Kloster var kirkeligt interesseret og var tidligt tilknyttet [[KFUM]], og i midten af 1920'erne var han kasserer i foreningen. "Han følte sig stærkt forpligtet til at øve praktisk kristendom i form af hjælpsomhed over for medmennesker, der havde en håndsrækning behov". Af faglige tillidshverv kan nævnes, at Kloster i en periode var formand for Manufakturhandlerforeningen i Aarhus. I 1923 var han medstifter af Aarhus Rotary Klub. | Kloster var kirkeligt interesseret og var tidligt tilknyttet [[KFUM]], og i midten af 1920'erne var han kasserer i foreningen. "Han følte sig stærkt forpligtet til at øve praktisk kristendom i form af hjælpsomhed over for medmennesker, der havde en håndsrækning behov". Af faglige tillidshverv kan nævnes, at Kloster i en periode var formand for Manufakturhandlerforeningen i Aarhus. I 1923 var han medstifter af Aarhus Rotary Klub. | ||
===Politik og Aarhus byråd=== | === Politik og Aarhus byråd === | ||
Også kommunalpolitisk gjorde Kloster sig gældende. Han var opstillet ved byrådsvalgene i 1921, 1925 og 1929 på den borgerlige fællesliste uden at blive valgt. I 1929 var han opstillet som nr. 21 af 21 kandidater, men opnåede så mange personlige stemmer, at han kom i byrådet som suppleant i november 1931 ved direktør [[Aage Jensen (1887-1933)|Aage Jensens]] død. I byrådet, hvor han repræsenterede handelsstandens og grundejernes interesser, havde han sæde til 1943, da han ikke ønskede genvalg. I byrådsarbejdet beskæftigede Kloster sig navnlig med sygehusvæsenet. | Også kommunalpolitisk gjorde Kloster sig gældende. Han var opstillet ved byrådsvalgene i 1921, 1925 og 1929 på den borgerlige fællesliste uden at blive valgt. I 1929 var han opstillet som nr. 21 af 21 kandidater, men opnåede så mange personlige stemmer, at han kom i byrådet som suppleant i november 1931 ved direktør [[Aage Jensen (1887-1933)|Aage Jensens]] død. I byrådet, hvor han repræsenterede handelsstandens og grundejernes interesser, havde han sæde til 1943, da han ikke ønskede genvalg. I byrådsarbejdet beskæftigede Kloster sig navnlig med sygehusvæsenet. | ||
===Medlem af eller byens repræsentant i...=== | === Medlem af eller byens repræsentant i... === | ||
==Litteratur og kilder== | * Repræsentantskabet for [[Aarhus Idrætspark|Idrætsparken]] 1931-33 | ||
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside. | * Udvalget for [[Aarhus Offentlige Slagtehus|Aarhus Offentlige Slagtehus]] 1931-34 | ||
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale] | * Sundhedskommissionen 1931-34 | ||
* Udvalget for [[Århus kommunes markvæsen|markvæsenet]] 1931-37 | |||
* Tilsynet med [[Biografer i Aarhus|biografteatervirksomheden]] 1931-37 | |||
* Sygehusudvalget 1931-43 | |||
* Udvalget til at gennemgå repartitionen på amtets købstæder 1931-43 | |||
* Udvalget til decision af kommissionen regnskaber 1931-43. | |||
* [[Skolekommissionen]] 1931-43 | |||
* Nævningelisteudvalget 1931-43 | |||
* Bestyrelsen for [[Radiumstationen for Jylland|Radiumstationen]] 1931-46 | |||
* Århus amts skoleråd 1933-37 | |||
* Udvalget for byens skove 1933-43 | |||
* Udvalget for byens udvidelse og bebyggelse 1934-43 | |||
* Bestyrelsen for [[Aarhus Ridehal]] 1937-43 | |||
* [[Boligkommissionen]] 1941-43 | |||
== Litteratur og kilder == | |||
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside. | |||
* Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale] | |||
[[Kategori:Erhvervsfolk]] | [[Kategori:Erhvervsfolk]] | ||
[[Kategori: Politikere]] | [[Kategori: Politikere]] | ||
[[Kategori: Politik]] | [[Kategori: Politik]] |