Kongsvang: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 7: | Linje 7: | ||
første vejnavne i 1906, fik de derfor endelsen -gade. Stenkildegård frasolgte jord til Ny Kongsvang i 1911 og 1916. Sammen med nabokvarteret Rosenvang var halvdelen af Viby Sogns beboere bosat her i 1911, hvilket peger på en stor | første vejnavne i 1906, fik de derfor endelsen -gade. Stenkildegård frasolgte jord til Ny Kongsvang i 1911 og 1916. Sammen med nabokvarteret Rosenvang var halvdelen af Viby Sogns beboere bosat her i 1911, hvilket peger på en stor | ||
tilvækst i bebyggelsen. I begyndelsen blev området da også anset som et skattely i forhold til Aarhus. | tilvækst i bebyggelsen. I begyndelsen blev området da også anset som et skattely i forhold til Aarhus. | ||
En mindre del af Kongsvang er udstykket fra Vibygårds jorde af folketingsmand og gårdejer Chr. Leth Espensen. På Vibygårds tidligere jorde finder vi også kvartererne Rosenvænget og Rosenvang. | |||
I 1930 androg grundejerforeningerne [[Aarhus Byråd]] om indlemmelse af kvartererne Kongsvang, [[Rosenvang]], [[Rosenvænget]] | I 1930 androg grundejerforeningerne [[Aarhus Byråd]] om indlemmelse af kvartererne Kongsvang, [[Rosenvang]], [[Rosenvænget]] |
Versionen fra 25. jan. 2023, 10:02
Kongsvang er et bykvarter med villabebyggelse lidt nordøst for Viby, der gennemløbes af Skanderborgvej med nordligste grænse til Marselis Boulevard.
Kvarteret blev navngivet i 1904 efter den nærliggende mark Kongsvang, der blev udstykket fra Stenkildegårds jorder. Navnet henviser til kongens marker eller agre, som har hørt under Kongsgården i Viby Sogn. Tilhørsforholdet stammer måske fra vikingetiden, da området allerede dengang ser ud til at have været et vigtigt sted. Tæt mod nordvest ved Århus Å med benævnelsen Snekkeeng lå byens skibsværft og flådehavn. ‘Snekke’ er en af vikingetidens betegnelser for et krigsskib, og arkæologiske udgravninger har påvist flere spor efter skibsbyggeri og tilhørende bosættelse. Stedet har været et godt beskyttet sted for nybygning, reparation og rigning af skibene og sandsynligvis også en del af kongens ejendom. De dyr, beboerne har haft med, har så kunnet græsse på kongens vange.
Vejene i området er opkaldt efter sagnkonger og konger fra Danmarks ældste historie. Til forskel fra de øvrige forstadsbebyggelser omkring Aarhus slutter vejnavnene ikke på vej, men på gade. En opgørelse fra 1904 viser, at ca. 75 procent af tilflytterne hovedsagelig kom fra Aarhus Købstad, hvor endelsen -gade var hovedreglen, og da beboerne blev bedt om forslag til de første vejnavne i 1906, fik de derfor endelsen -gade. Stenkildegård frasolgte jord til Ny Kongsvang i 1911 og 1916. Sammen med nabokvarteret Rosenvang var halvdelen af Viby Sogns beboere bosat her i 1911, hvilket peger på en stor tilvækst i bebyggelsen. I begyndelsen blev området da også anset som et skattely i forhold til Aarhus.
En mindre del af Kongsvang er udstykket fra Vibygårds jorde af folketingsmand og gårdejer Chr. Leth Espensen. På Vibygårds tidligere jorde finder vi også kvartererne Rosenvænget og Rosenvang.
I 1930 androg grundejerforeningerne Aarhus Byråd om indlemmelse af kvartererne Kongsvang, Rosenvang, Rosenvænget og Fredensvang i Aarhus Kommune, hvilket blev afslået af sognerådet i Viby.
Kongsvang på AarhusArkivet
![]() |
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- "Stednavne i Viby", Tove Glud Rasmussen, artikel i Vibybogen 2010, Viby lokalhistoriske Forening.
- "Gammel Kongsvang", Tove Glud Rasmussen, artikel i Vibybogen 2017, Viby lokalhistoriske Forening.
- Århus Byhistoriske Udvalg: Århus Byens Historie. 1995
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
- Viby Sogns Historie I. August F. Schmidt. Viby Kommune, 1942.
- Århus Stiftstidende 28.05.1904