Rasmus Peter Jacobsen (1860-1931): Forskelle mellem versioner
No edit summary |
Hhoej (diskussion | bidrag) |
||
Linje 25: | Linje 25: | ||
[[Kategori: Erhvervsfolk]] | [[Kategori: Erhvervsfolk]] | ||
[[Kategori: Politikere]] | [[Kategori: Politikere]] | ||
[[Kategori: Politik]] |
Versionen fra 10. apr. 2019, 08:34
Restauratør Rasmus Peter Jacobsen, medlem af Aarhus Byråd 1. april 1909 - 31. marts 1913 for Socialdemokratiet
Født i Boeslum, Dråby sogn, under Randers amt 8. juni 1860 og død i Aarhus 14. juni 1931. Forældre: Indsidder Jacob Frederik Vilhelm Pedersen og hustru Mariane Rasmusdatter. Gift 12. april 1884 i Tved med Laura Antonette Larsen Brahe, født 4. juli 1858 i Vistoft sogn, Randers amt, død 29. august 1953 i Aarhus, datter af indsidder Jens Larsen Brahe og hustru Julie Kastrup.
Karriere
Jacobsen var kun 9 år gammel, da han første gang kom ud og tjene som vogterdreng. Senere blev han karl. Som 24 årig flyttede han så til Aarhus, hvor han virkede som arbejdsmand hos Frichs i en periode. I 1890 fandt han sig et arbejde som brødkusk ved Arbejdernes Produktionsforening. Her var han indtil 1904, hvor han fratrådte stillingen og etablerede sig som gæstgiver i Mejlgade 44. Herfra flyttede han i 1909 til Hotel Postgården i Skolegade 17, og da den nye rutebilstation i Rosensgade 28 blev taget i brug 1923, blev han restauratør her. Ved rutebilstationens flytning i 1930 trak han sig tilbage som restauratør.
Politik
Trods vekslende arbejdsforhold var der én ting Jacobsen gjorde med det samme, da han flyttede til Aarhus, og det var at blive medlem af Arbejdsmændenes Fagforening. Det medvirkede til at han i 1898 var delegeret for arbejdsmændene i Aarhus, som han i to perioder også var formand for; første gang fra 1902-1903 og anden gang fra 1904-1905. Inden Jacobson indtrådte i byrådet i 1909, havde han deltaget i det kommunale arbejde som medlem af Ligningskommisionen.
Medlem af eller byens repræsentant i ...
- Ligningskommissionen 1903-06
- Bestyrelsen for de fattiges kasse i Domsognet 1906-08
- Brolægnings- og vejudvalget 1909-13
- Udvalget for vandværket 1909-13
- Forskønnelsesudvalget 1909-13
Litteratur og Kilder
- Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
- Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.