Arbejdernes Produktionsforening
Det er en af arbejderbevægelsens vigtigste historiske områder, der gemmer sig bag husrækken Studsgade nr. 8-22. Inde i gårdene bagved og i ejendommene ud mod gaden blev den første levedygtige produktionsvirksomhed skabt af den kooperative bevægelse i Danmark. Mod gaden fremstår husrækken blandet og uden sammenhæng, men med sin egen urbane kvalitet i variation og materialer. Her er flot restaureret bindingsværk i to 1600-1700-tals-købmandsgårde i Studsgade 20, et lejligheds- og butikskompleks i Studsgade 16-18 og arkitekttegnede beboelseshuse i to etager fra anden halvdel af 1800-tallet i Studsgade 8-10.
Men træd ind i gården gennem porten i nr. 16-18 og kom indenfor i et sjældent miljø fra industrialismens og arbejderbevægelsens unge dage.
Koorporationens højborg
Det er arbejderbevægelsens fællesbageri og brændselskontor, der har givet denne del af gaden en særlig betydning i byens historie. I 1893 indrettede Socialdemokratiet sit hovedkvarter i Studsgade 2-4. Partiet havde ellers holdt sine møder rundt omkring i byen på beværtninger og hoteller. Det blev kun til nogle få år for partiet i gaden, men gaden fremstod også på andre måder som arbejderbevægelsens centrum.
Arbejdernes Forbrugsforening blev grundlagt i 1884 (to år før Arbejdernes Fællesbageri i København). Brød var en livsfornødenhed, og i 1884 var prisen meget høj. Arbejderbevægelsen på lokalt plan var ved denne tid endnu vævet tæt sammen med Venstrefolk, og de to grupper stod bag foreningen ved dens dannelse. Venstrefolkene trak sig dog ud efterhånden.
Foreningen skiftede i 1906 navn til Arbejdernes Produktionsforening. Man kunne blive optaget som medlem for 12 kr., prisen for en aktie, som kunne købes på afdrag med 50 øre om måneden. Med tiden blev det de ”institutionelle investorer”, der dominerede, da man i 1906 gav Arbejdernes Fællesorganisation med underliggende foreninger ret til at købe aktier. I den første bestyrelse finder man blandt andre den navnkundige redaktør Harald Otto Jensen (1851-1925).
Æltemaskinen blev trukket af heste
I første omgang lejede foreningen bageriet på Margrethemøllen ved Knudriis Bakken, og efter ansættelsen af en bager, en bagersvend og en brødkusk kunne man den 10. november 1884 udbringe det første brød. Efter tre uger var der omtrent 30 udsalgssteder i byen. I 1888 rykkede man ind i Studsgade 20 og slog dørene op til butik med eget bageri og bestyrelsesværelse. Brødet blev æltet ved hestekraft, altså levende heste, der gik i en såkaldt hestegang inde i gården. Nogle år senere blev også pakhuset tilhørende Studsgade nr. 22 erhvervet af foreningen, og herinde – huset står endnu – indrettede man med sig med nye ovne, brødkammer, mølleri og bageri.
En dampmaskine kunne man efter kort tid ikke undvære. Det var ingen ringere end den senere borgmester Jakob Jensen, der var med til at hjemføre den første dampmaskine, som blev købt brugt på Djursland. Han var forretningsfører i mange år.
Øl, kul – og kringler
I december 1907 gik man skridtet videre. I en ny, grundmuret bygning, der stødte op til det nu nedrevne, ældre bageri, indrettede foreningen sig med nye maskiner og ovne. ”Og nu skal De se,” sagde Jakob Jensen til den forsamlede presse og præsenterede dem for dagens virkelige nyhed: Arbejdernes bageri kunne nu også bage kringler! Vægge beklædt med fliser vakte også opsigt, og bageriet blev rost af alle aviser, ”ogsaa Modpartens Blade” – det vil sige Stiftstidende!
Arbejderne levede ikke af brød og kringler alene, og virksomheden rummede også kul- og brændselshandel. I 1891 havde arbejderbevægelsen også fået eget bryggeri.
Fællesbageriet (butik og fabrik) holdte til i bygningerne og baggården i Studsgade fra 1888-1965. I 1965 rykkede Fællesbageriet A/S (Rutana) ud i nybyggeri i Brabrand.
Arbejderbevægelsens midtpunkt
Det gik ned ad bakke for de kooperative virksomheder i slutningen af 1930’erne. Bryggeriet blev afviklet, men i Studsgade var der fortsat bageri, selvom også brændsels- og kulafdelingen på havnen måtte standses i 1960’erne. Til sidst blev fintbrødsbageriet solgt til Brugsens Coordinaselskab, men man forsøgte at køre videre med rugbrød og franskbrød i et nyt bageri. Det blev lagt i Brabrand og indgik i koorporationens fællesbageri under navnet Rutana Vest.
Inskriptionen på hammerporten i Studsgade 20
På en gammel hammerport ind til baggården til Studsgade 20 står inskriptionen
M Th S S Z M C D HB 1752
Inskriptionen dækker over navnene på beboerne i ejendommen på den tid. I ejendommen boede Mathias Thomasen Sabroe og Zidsel Marie Christensdatter Haarbye.
Mathias Thomasen Sabroe blev døbt 8 juni 1707 og begravet 29. august 1760. Han blev gift med Zidsel Marie Christensdatter Hårbye 14. september 1740. Hun blev født marts 1719 og begravet 13. juni 1768. De fik 11 børn - kun to døtre overlevede forældrene. De blev begge gift udenbys.
Litteratur og kilder
- Arbejdernes Produktionsforenings arkiv, Erhvervsarkivet
- Ib Gejl, Arbejdernes Produktionsforening - nede hos Jakob, i De Skabte Aarhus, Århus Byhistorisk Udvalg, 1991
- Tarbensen, Kenn og Thomsen, Kristian Buhl. Industriminder i det gamle Århus. Bageriet i Studsgade, s. 45-50. 2010. Århus Byhistoriske Fond. Dansk Center for Byhistorie.
