Katrinebjerg: Forskelle mellem versioner
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Katrinebjerg''' er | '''Katrinebjerg''' er et bykvarter i Aarhus. | ||
Kvarteret er navngivet efter gården Katrinebjerg, der havde et jordtilliggende på 17,7 hektar. Proprietær og politiker [[Otto August la Cour (1796-1860)|Otto August la Cour]] byggede gården i 1857 og boede her til sin død i 1860. Han var i 1816 blevet gift med købmandsdatteren Ane Cathrine Strandbygaard (1796-1879). Hun var født i Ringkøbing. Til ære for sin hustru opkaldte han gården Katrinebjerg | Kvarteret er navngivet efter gården Katrinebjerg, der havde et jordtilliggende på 17,7 hektar. Proprietær og politiker [[Otto August la Cour (1796-1860)|Otto August la Cour]] byggede gården i 1857 og boede her til sin død i 1860. Han var i 1816 blevet gift med købmandsdatteren Ane Cathrine Strandbygaard (1796-1879). Hun var født i Ringkøbing. Til ære for sin hustru opkaldte han gården Katrinebjerg | ||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
===Industriområde=== | ===Industriområde=== | ||
[[Gartnernes Salgsforening i Aarhus]]' nye bygninger blev indviet i 1952. På trods af flere udvidelser af lokalerne i Gebauersgade havde det i årene efter 2. verdenskrigs afslutning stået firmaet klart, at der var behov for større og mere tidssvarende forhold, og der blev udskrevet en konkurrence om et nyt kompleks, som skulle ligge på en 32.000 m<sup>2</sup> stor grund i den vestlige del af byen mellem [[Finlandsgade]], [[Helsingforsgade]], [[Aabogade]] og [[Paludan-Müllers Vej]]. | [[Gartnernes Salgsforening i Aarhus]]' nye bygninger blev indviet i 1952. På trods af flere udvidelser af lokalerne i [[Gebauersgade]] havde det i årene efter 2. verdenskrigs afslutning stået firmaet klart, at der var behov for større og mere tidssvarende forhold, og der blev udskrevet en konkurrence om et nyt kompleks, som skulle ligge på en 32.000 m<sup>2</sup> stor grund i den vestlige del af byen mellem [[Finlandsgade]], [[Helsingforsgade]], [[Aabogade]] og [[Paludan-Müllers Vej]]. | ||
Af de fem indkomne forslag blev det arkitekterne Tage Nielsen og Erik Møllers forslag, der enstemmigt løb ad med sejren. Der blev ved udvælgelsen blandt andet lagt vægt på, at auktionslokalernes placering gav gode arbejds- og tilkørselsforhold, og at forslaget gav en ''”smuk udnyttelse af terrainets naturlige fald”''. | Af de fem indkomne forslag blev det arkitekterne Tage Nielsen og Erik Møllers forslag, der enstemmigt løb ad med sejren. Der blev ved udvælgelsen blandt andet lagt vægt på, at auktionslokalernes placering gav gode arbejds- og tilkørselsforhold, og at forslaget gav en ''”smuk udnyttelse af terrainets naturlige fald”''. | ||
[[Fil:Storcenter Nord GASA bygninger.jpeg|400px|right|thumb|GASA's bygninger i Finlandsgade genanvendt som indkøbscentret [[Storcenter Nord]]. Foto: Trine Schmidt Nielsen, juni 2012]] | [[Fil:Storcenter Nord GASA bygninger.jpeg|400px|right|thumb|GASA's bygninger i Finlandsgade genanvendt som indkøbscentret [[Storcenter Nord]]. <br>Foto: Trine Schmidt Nielsen, juni 2012]] | ||
Bygningerne blev indviet i april 1952 og udgjorde 15.800 m<sup>2</sup>. De omfattede blandt andet tre auktionslokaler hver med 200 pladser til henholdsvis frugt, grønt og blomster, ekspeditionslokaler og kølelagre, og var på den tid Danmarks største. Det var dog kun de to af auktionssalene, der blev brugt som sådan, mens det tredje kom til at fungere som kølerum. Det lokale, der blev brugt i forbindelse med blomsterauktion, fungerer nu som [[Storcenter Nord]]s konferencesal. | Bygningerne blev indviet i april 1952 og udgjorde 15.800 m<sup>2</sup>. De omfattede blandt andet tre auktionslokaler hver med 200 pladser til henholdsvis frugt, grønt og blomster, ekspeditionslokaler og kølelagre, og var på den tid Danmarks største. Det var dog kun de to af auktionssalene, der blev brugt som sådan, mens det tredje kom til at fungere som kølerum. Det lokale, der blev brugt i forbindelse med blomsterauktion, fungerer nu som [[Storcenter Nord]]s konferencesal. | ||
| Linje 26: | Linje 26: | ||
En lokalplan (nr. 631) fra 2001 lagde retningslinjer for den planlagte udvikling. Lokalplanen dækkede trekanten mellem [[Katrinebjergvej]], [[Jens Baggesens Vej]], [[Paludan-Müllers Vej]] med undtagelse af den tidligere chokoladefabrik, der var omfattet af en anden og mindre lokalplan (nr. 557). Lokalplanen beskrev, hvordan erhvervsområdet var afgrænset meget præcist af de omkringliggende større veje og lå som enklave omkranset af boligområder. Området var kendetegnet ved et præcist gadenet, der delte det i karréer, og med allébeplantning og græsrabatter, der skabte ''"fine gadebilleder"''. | En lokalplan (nr. 631) fra 2001 lagde retningslinjer for den planlagte udvikling. Lokalplanen dækkede trekanten mellem [[Katrinebjergvej]], [[Jens Baggesens Vej]], [[Paludan-Müllers Vej]] med undtagelse af den tidligere chokoladefabrik, der var omfattet af en anden og mindre lokalplan (nr. 557). Lokalplanen beskrev, hvordan erhvervsområdet var afgrænset meget præcist af de omkringliggende større veje og lå som enklave omkranset af boligområder. Området var kendetegnet ved et præcist gadenet, der delte det i karréer, og med allébeplantning og græsrabatter, der skabte ''"fine gadebilleder"''. | ||
Området havde ''"i en årrække været under omdannelse"'', som det hed i lokalplanen. ''"Fra at være et industri- og håndværkerområde er det i dag overgået til et område af handels-, kontor- og servicevirksomheder. Desuden har ungdomsboliger og offentlige formål, bl.a. [[Aarhus Universitet]] vundet indpas i området."'' Lokalplanen sigtede på at ''"skabe et mere bymæssigt miljø ved øgning af bygningshøjder og bebyggelsesprocenter"'' gennem at fremme nybyggeri og give området et ''"arkitektonisk løft"''. Det blev nævnt, at området ydermere havde været et interesseområde for Aarhus Universitet. | Området havde ''"i en årrække været under omdannelse"'', som det hed i lokalplanen. ''"Fra at være et industri- og håndværkerområde er det i dag overgået til et område af handels-, kontor- og servicevirksomheder. Desuden har ungdomsboliger og offentlige formål, bl.a. [[Aarhus Universitet]] vundet indpas i området."'' Lokalplanen sigtede på at ''"skabe et mere bymæssigt miljø ved øgning af bygningshøjder og bebyggelsesprocenter"'' gennem at fremme nybyggeri og give området et ''"arkitektonisk løft"''. Det blev nævnt, at området ydermere havde været et interesseområde for Aarhus Universitet. Universitetet havde senest realiseret første etape af IT-byen Katrinebjerg, der indgik i [[IT-vækstcenter Katrinebjerg]].<ref>Århus Kommune, Lokalplan nr. 631. Område til serviceprægede erhvervsformål, offentlige formål, boliger mv. ved Paludan-MÜllers Vej på Katrinebjerg, 2001.</ref> | ||
[[Storcenter Nord]] åbnede i 1991, efter at Salling i 1986 havde erhvervet GASA Århus' bygninger i [[Finlandsgade]] for 45,9 millioner. | [[Storcenter Nord]] åbnede i 1991, efter at Salling i 1986 havde erhvervet GASA Århus' bygninger i [[Finlandsgade]] for 45,9 millioner kroner. | ||
| Linje 38: | Linje 38: | ||
==Kilder og litteratur== | ==Kilder og litteratur== | ||
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og | * Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018 | ||
[[Kategori: Gader & veje]] | [[Kategori: Gader & veje]] | ||