Vestergade 28-30: Forskelle mellem versioner
Dannbj (diskussion | bidrag) |
Dannbj (diskussion | bidrag) |
||
Linje 42: | Linje 42: | ||
[[Fil:Vg32-34.jpg|350px|thumb|right|Ejendommen Vestergade 32-34 i 1941. Sammen med naboejendommen nummer 30 var den opført omkring 1905, men fik kun en levetid på cirka 70 år, da husrække blev nedrevet i 70'erne i forbindelse med Nygade-saneringen. Foto: Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:Vg32-34.jpg|350px|thumb|right|Ejendommen Vestergade 32-34 i 1941. Sammen med naboejendommen nummer 30 var den opført omkring 1905, men fik kun en levetid på cirka 70 år, da husrække blev nedrevet i 70'erne i forbindelse med Nygade-saneringen. Foto: Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Ejendommene nr. 32 og 34 (baghus til 32) blev i 1902 opkøbt af tømrermester [[Jens Nielsen (1853-1924)]], der boede i [[Høegh-Guldbergs Gade]], og forhuset nedrevet. I 1905 var en ny ejendom tegnet af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen nået op i 4 1/2 etager, men sammen med nr. 30 fik de kun en levetid på godt | Ejendommene nr. 32 og 34 (baghus til 32) blev i 1902 opkøbt af tømrermester [[Jens Nielsen (1853-1924)]], der boede i [[Høegh-Guldbergs Gade]], og forhuset nedrevet. I 1905 var en ny ejendom tegnet af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen nået op i 4 1/2 etager, men sammen med nr. 30 fik de kun en levetid på godt 70 år før de igen blev revet ned. | ||
Ejendommene langs [[Vestergade]] syd for Nygade blev også omfattet af det, der blev kaldt Nygade-saneringen. For Vestergade-adresserne er der ligesom den øvrige Nygade-bebyggelse tinglyst [[Hjemfaldsklausuler i Aarhus (oversigt) | hjemfaldsklausuler]], altså en tilbagekøbsret for kommunen, i disse tilfælde efter 100 år. | Ejendommene langs [[Vestergade]] syd for Nygade blev også omfattet af det, der blev kaldt Nygade-saneringen. For Vestergade-adresserne er der ligesom den øvrige Nygade-bebyggelse tinglyst [[Hjemfaldsklausuler i Aarhus (oversigt) | hjemfaldsklausuler]], altså en tilbagekøbsret for kommunen, i disse tilfælde efter 100 år. |
Versionen fra 27. okt. 2023, 12:50
Vestergade 28-30
|
|
Vestergade 28-30
|
Detaljeret information
|
Adresse
|
Adresse Vestergade 28-30 | Matrikel nr. 581A, Aarhus Bygrunde | Bygning
|
Type Beboelsesejendomme | Opført 1979 | Bygherre Byggeselskabet Contact |
|
Kulturmiljø
|
Vestergade 28-30 udgøres i dag to nyere gavlhuse i røde mursten mod Vestergade. Beboelsesejendommene har indgang på bagsiden mod den øvrige Nygade-bebyggelse, og de blev opført i 1980 som sidste del af den store Nygade-sanering.
Den mellemste del af Vestergades nordlige side mellem Frue Kirkeplads og Grønnegade har gennem årene haft forskellig bebyggelse med forhuse og bagbygninger. Ejendommene har haft adresse-nummerering mellem 26 og 40, men har i flere omgange skiftet numre. I det følgende tages udgangspunkt i det midterste stykke, hvor 28-30 i dag er placeret.
Små håndværksdrivende
Ejendommene var i mange år befolket af små håndværksdrivende og deres forretninger. Husene var i 1761 mellem 5 og 7 fag store og i to etager og opført i bindingsværk. En tidlig ejer var købmand Peter Ladorff Møller (1745-1785), der var født i Næstved. Han erhvervede i 1778 borgerskab “paa adskill. Handelskab og Huus Næring”. Han var gift med Else Nielsdatter Secher.
Da han døde i 1785, giftede hun sig samme år med købmand Jens Nicolai Hofgaard (1758-1822). Han var købmandssøn, født i Aarhus, og han overtog ejendommen. Han erhvervede i 1786 borgerskab “som Kiøbmand, Allen Kram undtagen”. Hofgaard havde gennem tiderne flere tillidshverv og blev valgt som eligeret borger fra 1802 til 1808.
Blikkenslagermester Israel Johannes Blitz (1842-1913). Han blev født i Wittmund ved Wilhelmshaven og kom i 1871 via København til Aarhus og flyttede ind i Vestergade 9. I 1873 købte han dobbelt-ejendommene nr. 26 og 28. Han giftede sig anden gang i 1887 med Ingeborg Grimstrup. I 1893 forhøjede han ejendommen fra to til tre etager.
I nr. 34 har der gennem tiderne boet en handskemager, en klokker ved Vor Frue Kirke, en drejer, en avlsmand, en købmand, en vognmand.
Nymalket mælk fra Vestergade
Ejendommen nr. 30 var uden beboere fra 1900 og et par år frem under byggeriet af en 4 ½ etagers ejendom tegnet af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950).
Her boede musikdirektør Carl Peter Møller (1845-1919) fra 1905 til sin død. Han var søn af en snedkermester i Grenaa, og fik sin skoling som trompeter ved militæret i Viborg. Efter en tid som musikdirektør i begyndelsen af 1880’erne i Skive, kom han i 1884 til Aarhus.
Han optrådte især med sit orkester på Sjette Frederiks Kro eller i Pavillonen i Riis Skov. Han var mester for adskillige folkelige kompositioner, de fleste dansemelodier. Den sidste melodi blev landsudstillings-march fra 1909.
Ejendomme opført - og nedrevet
Ejendommene nr. 32 og 34 (baghus til 32) blev i 1902 opkøbt af tømrermester Jens Nielsen (1853-1924), der boede i Høegh-Guldbergs Gade, og forhuset nedrevet. I 1905 var en ny ejendom tegnet af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen nået op i 4 1/2 etager, men sammen med nr. 30 fik de kun en levetid på godt 70 år før de igen blev revet ned.
Ejendommene langs Vestergade syd for Nygade blev også omfattet af det, der blev kaldt Nygade-saneringen. For Vestergade-adresserne er der ligesom den øvrige Nygade-bebyggelse tinglyst hjemfaldsklausuler, altså en tilbagekøbsret for kommunen, i disse tilfælde efter 100 år.
Arbejdernes Andels Boligforening påbegyndte opførelsen i 1969 første etape af det funktionalistiske rødstens-bebyggelse i 2 1/2 etage. I planerne omkring den nye bebyggelse var der tænkt på et 11 etagers højhus, men faldt helt uden for et byggeri i samklang med miljøet ved og omkring Vor Frue Kirke. Anden etape bestående af nummer 28-30 blev taget i brug i 1980 med byggeselskabet Contact som bygherre.
Den var tegnet af Salling-Mortensens tegnestue, der med sine gavlhuse mod Vestergade har fremstillet en reference til forsvundne gavlhuse. Ifølge Resens atlas fra 1675 skulle der have været mindst 25 af disse gavlhuse i hele gadens forløb, men en gennemgang af den første brandtaksation fra 1761 beskriver kun seks steder med et gavlhus.
Vestergade 28-30 på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Leif Dehnits, Kilder til Vestergades ejendomshistorie, Aarhus Wiki