Frydenlund (gård): Forskelle mellem versioner

Linje 17:

'''Frydenlund''' var en gård beliggende nord for [[Viborgvej]] i den vestlige del af Aarhus.

~~Gården var anlagt og bygget af mølleejer~~ [[Andreas Severin Weis (1815-1889)|Weis]]~~. Senere ejedes~~ den af [[~~Niels Rasmus Erichsen~~ (~~1814~~-~~1900~~)|~~kammerråd Erichsen~~]], ~~der~~ i ~~1875 solgte~~ den ~~til Eckeberg~~.

I 1846 købte [[Andreas Severin Weis (1815-1889)|Andreas Severin Weis]], der var en af byens førende borgere, den store [[Aarhus Mølle]] ved nuværende [[Mølleparken]] af [[Kjerstine Fogh (1780-1855)|enkefru Fogh]]. Med i handlen fulgte desuden enkefruens jordbesiddelser på Aarhus Mark. Mølleejer Andreas Weis sammenkøbte herefter flere jordlodder på Aarhus Mark, og i 1860 lod han en gård opføre i den vestligste udkant af [[Aarhus Købstadskommune|Aarhus Købstads]] markjorder op mod [[Hasle Kommune]]. Han afhændede gården i 1867, og da bar den navnet [[Frydenlund (gård)|Frydenlund]].

I starten af 1900-tallet var gården ejet af Heinrich Ludvig Adolph Ahlers, som havde købt ejendommen af Eckeberg den 24. juni 1898 for 76.000 kr. ~~Hovedbygningen var~~ grundmuret og med tegltag~~, og~~ rummede en lejlighed på otte værelser foruden en økonomilejlighed. Avlsbygningerne bestod af fem længer.

Senere ejedes den af [[Niels Rasmus Erichsen (1814-1900)|kammerråd Erichsen]], der i 1875 solgte den til Eckeberg.

I starten af 1900-tallet

Frydenlunds marker prægede længe det omkringliggende landskab, men i starten til midten af 1900-tallet ændrede området fuldstændigt karakter. Aarhus’ befolkningsvækst var konstant stigende og midtbyen var ved at løbe tør for plads. Frydenlunds eftertragtede beliggenhed nær byens centrum betød, at gårdens mange og store marker nu kom til at indgå i en fremtidig byudvikling.

I starten af 1900-tallet var gården ejet af [[Heinrich Ludvig Adolph Ahlers]], som havde købt ejendommen af Eckeberg den 24. juni 1898 for 76.000 kr. Gården bestod på daværende tidspunkt af en grundmuret hovedbygning med tegltag. Ejendommen rummede en lejlighed på otte værelser foruden en økonomilejlighed. Avlsbygningerne bestod af fem længer.

I 1950 købte [[Aarhus Købstadskommune]] gården Frydenlund. [[Stadsarkitektens Kontor]] udarbejdede i 1961 en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Fuglebakkevej]] og [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Gården blev nedrevet og markjorden inddraget.

Projektet bestod af store ensartede boligblokke opført som montagebyggeri i beton med store frie græsområder, hvilket var typisk for tidens byggetendens. Frydenlund-projektet indeholdt også opførelsen af indkøbscenteret [[Frydenlund Centret]] samt [[Frydenlundskolen]], der officielt blev indviet i 1966. På dette tidspunkt var projektet det største samlede bebyggelse i Aarhus.

=== Se også ===

@@ Linje 17: / Linje 17: @@
 '''Frydenlund''' var en gård beliggende nord for [[Viborgvej]] i den vestlige del af Aarhus.
-Gården var anlagt og bygget af mølleejer [[Andreas Severin Weis (1815-1889)|Weis]]. Senere ejedes den af [[Niels Rasmus Erichsen (1814-1900)|kammerråd Erichsen]], der i 1875 solgte den til Eckeberg.
+I 1846 købte [[Andreas Severin Weis (1815-1889)|Andreas Severin Weis]], der var en af byens førende borgere, den store [[Aarhus Mølle]] ved nuværende [[Mølleparken]] af [[Kjerstine Fogh (1780-1855)|enkefru Fogh]]. Med i handlen fulgte desuden enkefruens jordbesiddelser på Aarhus Mark. Mølleejer Andreas Weis sammenkøbte herefter flere jordlodder på Aarhus Mark, og i 1860 lod han en gård opføre i den vestligste udkant af [[Aarhus Købstadskommune|Aarhus Købstads]] markjorder op mod [[Hasle Kommune]]. Han afhændede gården i 1867, og da bar den navnet [[Frydenlund (gård)|Frydenlund]].
-I starten af 1900-tallet var gården ejet af Heinrich Ludvig Adolph Ahlers, som havde købt ejendommen af Eckeberg den 24. juni 1898 for 76.000 kr. Hovedbygningen var grundmuret og med tegltag, og rummede en lejlighed på otte værelser foruden en økonomilejlighed. Avlsbygningerne bestod af fem længer.
+Senere ejedes den af [[Niels Rasmus Erichsen (1814-1900)|kammerråd Erichsen]], der i 1875 solgte den til Eckeberg.
+I starten af 1900-tallet
+Frydenlunds marker prægede længe det omkringliggende landskab, men i starten til midten af 1900-tallet ændrede området fuldstændigt karakter. Aarhus’ befolkningsvækst var konstant stigende og midtbyen var ved at løbe tør for plads. Frydenlunds eftertragtede beliggenhed nær byens centrum betød, at gårdens mange og store marker nu kom til at indgå i en fremtidig byudvikling.
+I starten af 1900-tallet var gården ejet af [[Heinrich Ludvig Adolph Ahlers]], som havde købt ejendommen af Eckeberg den 24. juni 1898 for 76.000 kr. Gården bestod på daværende tidspunkt af en grundmuret hovedbygning med tegltag. Ejendommen rummede en lejlighed på otte værelser foruden en økonomilejlighed. Avlsbygningerne bestod af fem længer.
+I 1950 købte [[Aarhus Købstadskommune]] gården Frydenlund. [[Stadsarkitektens Kontor]] udarbejdede i 1961 en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Fuglebakkevej]] og [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Gården blev nedrevet og markjorden inddraget.
+Projektet bestod af store ensartede boligblokke opført som montagebyggeri i beton med store frie græsområder, hvilket var typisk for tidens byggetendens. Frydenlund-projektet indeholdt også opførelsen af indkøbscenteret [[Frydenlund Centret]] samt [[Frydenlundskolen]], der officielt blev indviet i 1966. På dette tidspunkt var projektet det største samlede bebyggelse i Aarhus.
 === Se også ===