Skt. Clemens Bro: Forskelle mellem versioner

Siden 1884 har '''Skt. Clemens Bro''' fungeret som bindeleddet mellem den gamle bydel ved [[Store Torv]] og den nye bydel ved [[Aarhus Hovedbanegård|banegården]].

Heller ikke dette projekt blev realiseret, og i perioden 1878 til 1881 fremlagde byrådsmedlem og tømrermester [[Jensen Vroue]] flere udkast til broprojekter. Byens økonomi var ikke til store byggeprojekter, og det hjalp ikke på situationen, at [[Hans Broge]] i 1879 på byens veje købte et gasværk til 350.000 kr.  

=== Hans Broges Bro ===

I sidste ende blev det dog Hans Broge selv, der blev en hoveddrivkraft til broens endelige realisering. Hans Broge var raget uklar med byens skattevæsen, som mente, han skyldte byen 14.000 kr. 5. maj 1881 modtog byrådet et brev fra Hans Broge, hvor han skrev, at betingelsen for tilbagebetalingen af de 14.000 kr. var, at to projekter skulle realiseres. Det ene projekt var en [[Odderbanen|jernbaneforbindelse mellem Aarhus og Odder]]. Det andet projekt var etableringen af Skt. Clemens Bro. Samtidigt ville Hans Broge skænke byen yderligere 10.000 kr. kontant til broprojektet. Den eneste betingelse var, at der skulle forelægge afsluttende kontrakter på begge projekter inden for et år.

Vroues seneste projekttegninger blev overgivet til havneingeniør [[Th. Hornemann]] og stadsingeniør [[P. Sletting]], samtidig med at en privat indsamling blev stablet på benene til at indsamle de 100.000 kr., som kunne finansiere dele af projektet. I alt løb finasieringen op i 364.000 kr. I 1882 påbegyndtes nedrivningen af bygninger i Fiskergade, Ågade og Søndergade, og 23. maj 1884 kunne aarhusianerne for første gang tage Skt. Clemens Bro i brug. Broens indvielse markerede også starten på de første [[Sporvogne i Århus|sporvogne i Aarhus]]. Man skal dog op til 1904 før disse blev elektriske, så de første 20 år var sporvognene i Aarhus hestetrukne.

=== Konstruktionen ===

Selve brokonstruktionen bestod af svære jernsøjler og to gennemløbende pladejernsdragere, som hvilede på to støttemure. Ved broens udførsel blev der også lagt vægt på det æstetiske, og den kongelige bygningsinspektør arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther|Th. Walther]] blev udpeget til at stå for udarbejdelsen af detailtegningerne til broens jernkonstruktioner. Jernsøjlerne blev udsmykket med hjørnepilastre, profilerede baser og knopkapitaler. Rækværket blev udført i smedejern med Skt. Clemens anker indlagt, mens der på hvert brohoved stod en femarmet kandelaber.